Danmarks Breve

BREV TIL: Ingeborg Christiane Rosenørn FRA: Bernhard Severin Ingemann (1858-05-31)

sorøb. 31de Mai 1858.

Kjære trofaste Veninde!

Hjerteligst Tak for Tankebesøget d. 28de! Det havde vistnok oæret glædeligt for os at see Den: personlig den smukke Vaardag; men paa enhver anden Vaareller Sommerdag vil vi dog altid have Dem mere for os selv, og langt bedre kunne meddele os for hinanden. Jeg s. 107 fætter megen Priis pan at være søb, fom Betingelsen for at blive gjenfød, men Dagen kommer bet ikke an paa. Med Gjenfødelsen kommer heller Ingen stort videre her cub til Begynbelfen og faavel ånbelig som åndeliglegemlig forstaaer jeg Ordene til Nicodemus, nemlig faavel med Hensyn paa Omvendelse og Trv i dette Jordliv, som med Hensyn paa Aflæggelsen as Kjøbet og hvad beraf er født og Iførelsen af bet hele nye Menneske paa bet næste Livsstabium, som Vorherre selv har viist os Veien til gjennem den jordiske Døb. Al Gubsaabenbaring saavel for Jordbeboere som henfarne Sjæle er jo med Hensyn paa Guds evige Høiheb „Nedsartˮ. Kirkefædrenes Opfattelse af dette høist vigtige Skristorb, med Bibeholbelse as ben hebenstjødiste „Underverdenˮ a la Niels Klim, har vort jorbiske Kirkekapel vistnok enbnn holdt fast veb; men den Taage vil nok, med Guds Hjælp, ogsaa forsvinbe, naar man rigtig faaer Øinene op for Ånbens store Vink i hint Orb.

Netop herpaa gaaer for en stor Deel ogsaa de smaa Digte ud, jeg meddeelte Dem nogle af: Den hele Cyclus „Blik paa bet Første og det Sidsteˮ savner endnu nogle uunbværlige Led, som jeg i Sommerens Løb tænker at tilføie. Maaskee kunne de da udkomme til Julen; men forkjættret bliver jeg da sagtens paa mine sidste Dage felv af dem, der ellers ere mine gode og kjære Venner.

Det skulbe glæde mig, kunde jeg læfe det fuldstœndigt for Dem her i Ro. Det Hele bliver dog i Omfang kun en 3-4 Ark.

Nogen større Digtning har jeg endnu ikke i Værk. Først maa jeg have udtalt hvad der siden Psalme-Revisionen har ligget mig paa Hjertet, med Hensyn paa et Par mørte og uhyggelige Kroge i vor Kirke, som hverken Reformatorerne eller Psalmedigterne har bragt Lys i. . . .

s. 108 Vi bar begge dygtig trætte efter Kjæøbenhavns-Om- tumlingen. Nu samle vi Kræfter igjen af den friske Vaarluft. Gud velsigne og bevare Dem og Deres! Bevar fremdeles i kjærlig Erindring os Gamle her. Deres hjerteligst hengivne

B. S. Ingemann.