Gade, Niels Wilhelm BREV TIL: Gade, Søren Nielsen; Arentzen, Sophie Hansdatter FRA: Gade, Niels Wilhelm (1843-09-26)

Berlinden 26de September 1843.

Kjære Forældre!

Ja, jeg er her endnu, som I kan see af den øverste Linie. Da jeg nemlig morer mig saa godt, — da jeg har gjort saa mange musikalske Bekjendtskaber — da man er saa sær venlig imod mig — da alt dette holder lidt paa mig, saa reiser jeg først til Leipzig paa Fredag eller Løverdag. Nu skal I forresten høre noget morsomt: Musikhandlerne gjør rasende Cour til mig. Jeg lader, som om det slet ikke er mig om at gjøre at komme i Kast med dem; dog har jeg modtaget en Bestilling af Trautwein & Comp. paa en Clavertrio. Det er en meget anset Handel, og forresten er Ejeren deraf en meget vakker Mand. Da vi vare enige om Betalingen o. s. v., mente denne gode Mand, at det var ret prægtigt, naar jeg vilde lade ham trykke alle tilkommende Trioer, som jeg componerede; — dog, dette vilde jeg ikke indlade mig paa at gjøre nogen bestemt Accord om, men forsikrede ham dog, at det vilde være mig en stor Glæde at lade mine Compos. udkomme hos et saa almindelig bekjendt Firma.

Jeg har arbejdet noget, dog ikke ret meget, paas. 44Fuldendelsen af min Sinfonie, men jeg faar den næppe færdig, før jeg kommer lidt til Ro i Leipzig, hvor jeg ogsaa skal gjøre en Duet for Härtel og endeligen den omtalte Trio. En ung Musiker, C. Eckert (Carl Helsted kjender ham godt), som for nylig er kommen fra Leipzig hertil, fortalte mig, at Mendelssohn med megen Varme havde omtalt min Sinfonie og ønskede gjerne at lære mig at kjende. I kan jo vide, hvordan jeg længes efter at see og tale med den kjære Mand, Saalerne brænder mig undertiden under Fødderne af Begjærlighed derefter, men - jeg tror dog, at jeg har gjort ganske klogt i at blive her et Par Dage længere. Man begynder at blive særdeles fornuftig!!!! — De fleste Musikere hersteds ere dygtige Folk, hvad Arbejde og Flid angaar, dog har jeg endnu ikke truffet en eneste med virkelig selvstændig Aand, altid Efterligning, immervæk Efterligning, enten Mendelssohn eller Beethoven eller ogsaa, hvad der er endnu værre „gemacht Originalitet“. Hvad Udarbejdelse og technisk Færdighed angaar, har jeg seet endogsaa fortræffelige Arbejder, men den „heilige Geist“ „niemand zu Hause“. Jeg bivaanede i Søndags en Opførelse af „Don Juan“ for propfuldt Hus. Ouverturen blev forlangt „da Capo“ og ogsaa spillet igjen, medens Leporello ganske rolig hørte til; ligeledes Champagnevisen. Men istedetfor ved Gjentagelsen at synge den oprindelige Text, sang Hr. Böttiger en Snik, Snak om „Es lebe der unsterbliche Mozart, freue dich Deutschland, das ist dein Sohn“ o. s. v.s. 45som Publicum optog meget vel. Efter Stykkets Slutning bleve alle fremkaldte; det er her saaledes en Vane at brøle Skuespillerne frem. — Et Par Comedier har jeg seet, hvori den berømte Charlotte Hagen spillede (dog i Roller, hvoraf jeg ikke kunde skjønne hendes Talent betydeligt) samt en dygtig Comiker Hr. Gern. I Aftes saae jeg den „reisende Student“, som blev givet ret lunefuldt af Hr. Schneider.

- Kjære Moder! Tak skal Du have for den uldne

- Du veed nok, hvad jeg mener. Det er en prægtig Ting, da det nu begynder at blive lidt kjøligt i Vejret, og dog kan man ikke gaa med Chenille, og jeg har heller ingen Chenille; men jeg skal nok kjøbe mig en i Leipzig, det kan Du være rolig for, og det strax jeg kommer der. — Nu farvel kjære Fader og kjære Moder og hils alle gode Venner.

Alletider den samme
N. W. GADE.

Jeg haaber at finde Brev fra Eder i Leipzig. Bed Høedt at skrive mig lidt Bynyt fra Kjøbenhavn, at jeg kan vide, hvorledes det gaar til der.