Gade, Niels Wilhelm BREV TIL: Gade, Søren Nielsen; Arentzen, Sophie Hansdatter FRA: Gade, Niels Wilhelm (1847-02-08)

Leipzigden 8de Februar 1847.

Kjæreste Forældre!

Glædeligt Nytaar! Det er rigtignok lidt sent at komme med Nytaarsønsker i Begyndelsen af Februar, men I tager det vel ikke saa nøie med mig og mine Ønsker, om vi komme lidt senere, end det sig hør og bør. Altsaa, af Hjertet ønsker jeg Eder alle et ret lykkeligt nyt Aar, indtil jeg selv mundtlig kan overbringe mine Ønsker, naar jeg kommer til Kjøbenhavn. — Angaaende dette sidste — naar jeg kommer til Kjøbenhavn veed jeg endnu ikke noget bestemt, om det bliver i Foraaret eller først i Juni og Juli. Jeg havde halvt om halvt aftalt med Hartmann og Weiss, at jeg i Foraaret omtrent is. 124Begyndelsen af Majmaaned vilde foranstalte en Concert og deri opføre „Comala“, dog kan jeg endnu ikke sige noget bestemt desangaaende. Directionen for Conservatoriet har nemlig bedet mig at blive saa længe hen i Sommeren, indtil Ferien begynder, nemlig til Begyndelsen af Juni, da Mendelssohn allerede i Martsmaaned reiser til England og rimeligviis først kommer tilbage henad Efteraaret. Doger det ogsaa muligt, at det lader sig arrangere med de andre Lærere, at jeg kan reise en Maaned eller lidt længere, i Begyndelsen af Foraaret, saa at jeg omtrent i Begyndelsen af Maj kommer til Kjøbenh. — dette maa endnu staa en liden Stund uafgjort hen, men saasnart jeg har faaet denne Sag i Orden, vil jeg øieblikkelig skrive Eder til derom, da jeg ogsaa i dette Tilfælde — ifald jeg vil gjøre en Concert — nogen Tid iforveien maa igjennem Hartmann invitere Musikforeningens syngende Damer og Herrer til at synge i Chor, og lade Prøverne begynde, indtil jeg selv arriverer. Hvad jeg ellers har at fortælle Eder, er saa godt som intet. Her er aldeles intet af Vigtighed forefaldet. Hvad mig selv angaar, da har jeg sværmet dygtig omkring, paa Baller og i Selskaber og en 4 à 5 Dage som en Følge deraf været beæret med en betydelig Snue; dog denne uvelkomne Gjæst har, Gud ske Lov, alt længe fjernet sig, og jeg er igjen aldeles i mit Es. Paa Vinteren kan man ikke klage, den er vel ikke saa mild som forrige Aar, dog heller ikke værre end de sædvanlige Vintre. Jeg seer med en hemmeligs. 125Gru min detteaarige Geburtsdag imøde — hvorfor? Husk paa, at jeg nu begynder at blive en ordentlig Mand, de 30 Aar paa Bagen, da er Ynglingen allerede saa temmelig rystet ud af Ærmet. Men hvad hjelper det, jeg veed jo dog ikke noget Middel derimod, altsaa rask ind i de 30; man siger jo ogsaa. at den Tid imellem 30 og 40 Aar skal være den allerskjønneste, det er dog altid en Trøst.

Jeg haaber, at I skriver mig et lille Brev, et Geburtsdagsbrev.

Lev ret vel, kjæreste Forældre! og lad mig høre fra Eder med det første, lille Marie kunde ogsaa skrive et Par Linier i Brevet.

Eders hengivne og trofaste Søn
NIELS W. G.