Gade, Niels Wilhelm BREV TIL: Stæger, Laura Mathilde Margrethe FRA: Gade, Niels Wilhelm (1878-09)

Hamburg, Septbr. 1878.
Lørdag.

Igaar, Fredag, Prøve Kl. 11, hvor Brahms nye Sinfonie blev prøvet; den behagede mig særdeles vel, den er klar og pastoral med Undtagelse af Adagioen, som er noget langtrukken. Han er selv elskværdig, jeg holder af ham nu, det er ogsaa den talentfuldeste af de yngre Tydskere. — Paa Veien til Prøven mødte jeg Hiller, som jo er den gamle, gemytlige Hiller. Jeg skal hilse fra ham. „Walpurgisnacht“ af Mendelssohn blev ogsaa prøvet;s. 257Choret meget godt og en fortræffelig Barytonist, Henschel sang Soloerne. Saa spillede Joachim en Concert af Spohr for 2 Violiner (med Concertmester Bargheer). Efter Prøven gik jeg hen i en Restauration, hvor mange Mennesker efter Prøven søgte at stille Hunger og Tørst. Her saae jeg en løierlig Figur, en lang, tynd Person, der sad stille for sig selv, og saa underlig ud i Klæder; jeg kjendte ham ikke. — Saa kjørte vi ud til Blankenese, hvor „Banketten“ skulde være Kl. 6; deilig mildt Veir og en smuk Vei mellem Villaer. Der var omtrent 200 Herrer og Damer. Jeg sad ved Siden af Sangerinden Leutner og Capelmester Bernuth, ligeoverfor Brahms, Joachim, Verludst o. s. v. Der var Musik og Toaster for Festen, Comitéen, de Medvirkende og for Æresgjæsterne. — — — Paa en Gang reiste Verludst sig og siger: Mine Herrer og Damer, jeg tillader mig at udbringe en Toast for Niels W. Gade; naa, Du skulde have hørt en Skraalen, det vilde næsten ikke høre op. Jeg takkede endelig — — — de morede dem, lo og var begeistrede — — jeg fik saamange Haandtryk, alle vilde de trykke min Haand, „kom snart herover“ o. s. v. — Da hører jeg, at Claus Groth er i Salen, jeg søger ham, og — det var den lange, underlige Fyr. Hjertelig stille Fyr, jeg bad om hans Portrait, Nu har Du hele Historien, og saa faaer Du ikke mere den Gang. — — — — — —

s. 258I Juni 1879 fejrede Universitetet i Kjøbenhavn sin 400 Aars Jubelfest, og Universitetets Rector anmodede Chr. Richardt og Gade om at forfatte en Kantate til Promotionsfesten i Solennitetssalen. Dette Arbejde morede Gade meget, og han havde blandt andet sin Fornøjelse af at have saameget at gjøre med Studenterne, som sang med i Kantaten.

Ved denne Lejlighed blev Gade hædret med Doctortitlen, en Ære, han satte stor Pris paa.

I 1880 deltog Gade, efter Indbydelse, i Musikfester i Cøln og Hamborg, hvor han dirigerede sine egne Kompositioner. Hans Søn, Axel, fulgte ham paa denne Reise, og da Gade var meget optagen af Prøver og musikalske Fester, hvor han maatte være tilstede som „Æresgjæst“, skrev Sønnen af og til hjem i hans Sted. Af Gades Breve meddeles følgende: