Heiberg, Johan Ludvig BREV TIL: Buntzen Gyllembourg-Ehrensvaerd, Thomasine Christine FRA: Heiberg, Johan Ludvig (1812-10-27)

Stockholmd. 27de Oktober 1812.

Kjereste Moder!

Mellem de Breve, som ligge i denne Convolut, er et til Bolette, som jeg beder Dig om at levere hende, helst paa hendes Geburtsdaer, eller hvis det ikke kan skee. ifald Brevet skulde komme for seent, dog saa snart det kommer. Gustav og Doktor Myreen reiste i Løverdags. Det gjorde mig ganske ondt at sige dem farvel. Imidlertid er jeg nu ganske fornøiet med at være bleven af med dem. thi nu har jeg det ret net og bekvemt, siden jeg er aliene. Det første jeg gjorde, da de var reist, var at rydde op i Værelserne efter dem, for at faae det nogenlunde ordentligt. Nu er her saa reent og pænt, at det er en Lyst; jeg har 2 Værelser for mig selv, og det ene er temmelig stort. Udsigten er til Gaarden, men da der er Stakitport ud til Gaden, saa seer jeg Ridderholms-kirken lige for mine Vinduer og saa nær, som 2 Gange tværs over Amaliegaden, i det høieste. Dette Naboskab er just ikke meget behageligt, thi der spøger fælt om Natten. Dette er s. 65ganske begribeligt thi det er den ældste Kirke i Stockholm, og næsten ligesaa fuld af kongelige Begravelser, som Roeskilde Domkirke. Her ligge Gustav Adolph, Carl den XII, Torstenson og mange flere. Alle kongelige og fornemme Lüg skal i det mindste bisættes her, inden de begraves. Om Natten hører man undertiden Klokkerne at ringe inden i Kirken, uden at man veed nogen Aarsag. Saaledes fortæller man, jeg har endnu ikke hørt noget dertil, og ønsker det heller ikke. Af offentlige Monumenter er især Gustav den 3dies Statue udført efter en net og simpel Idee; den staaer just paa det Sted, hvor Kongen steeg i Land, da han kom hjem fra den finske Krig og bragte Freden med sig. Med den ene Haand støtter han sig paa et Roer, og holder tillige en Laurbærkrands, som slynger sig omkring Roeret. I den anden Haand har han en Oliegreen, og holder den fremad i Veiret, som om han præsenterede den for Staden. Inscriptionen er ogsaa passende. Den lyder: At Konung Gustav III, Lagstiftare, Segervinnare, Fredens Atterställare.

I Gaar kjørte jeg med Greven og Grevinden ud til Ulrichsdal. Paa Veien havde jeg en haard Debat, hvori det endelig lykkedes mig at faae Greven overtalt til at gaae ind i Amaranthen. Paa Løverdag 8 Dage bliver der nok Reception for os alle tre. Grevindens Søstre kan jeg ikke rose nok. Gustava er især min Favorit. Hun er maaskee den mindst smukke af alle Søstrene; jeg bør troe det, siden jeg syntes det i Førstningen. Naar hun nu forekommer mig smukkere end de andre, saa er det vel, fordi jeg ikke længer seer hende med upartiske Øine, thi hun maae indtage enhver ved sit muntre og lette Væsen, sin Vittighed og Naivetet. — Naar jeg nu kommer hjem, saa er jeg en heel Bostonspiller ; thi hver Aften spiller jeg Boston, baade her og hos Præsidentens, med Sundbeck, Grevinden, Gustava og Eva. Den sidste er især ret passioneret derfor. \' Jeg har allerede gjort store Fremskridt ; især er jeg en tapper Karl i petite misere; jeg har spillet adskillige, uden at tabe en eneste. Hvorledes gaaer det nu hjemme? Jeg haaber, at Du har været frisk, siden jeg reiste. Hold Dig kun mine Formaninger efterrettelige, og gaae ikke aliene paa Gaden. Hold dig varm ved Dine kjære Ildbraser, saa varm, som vi holde os her; mere behøver jeg ikke at s. 66ønske, thi her er Ildbraser hele Dagen i alle Kakkelovne. — Lev ret vel, min bedste Moder, og skriv snart et udførligt Brev til Din

J. L. H.

Lad mig vide, hvad Dage og paa hvad Tid mine Breve komme til Kjøbenhavn, eller, rettere sagt, naar de blive Gyllembourg tilbragte; thi det moerer mig at vide det.