Stockholmden 3die Novbr. 1812.
Kjereste Moder.
Endskjøndt jeg ikke har noget interessant at berette Dig saa vil jeg dog ikke lade Leiligheden gaae forbi, især siden Anne Charlotte har skrevet til Grevinde Taube, at jeg ikke maae lade nogen Postdag gaae ubenyttet bort uden at skrive. Brevene af 16de Oktober fik jeg tilsendte fra Valloxsæbye, og paa samme Dag fik jeg under Sundbecks Couvert de Breve hvoraf jeg seer at Du og Gyllembourg have slaaet sig til Roe, siden de fik mit Brev fra Stockholm. Da Du slet ikke taler om Brevet fra Strømsberg men jeg af Weyses Brev seer, at det er ankommet; saa formoder jeg at Du har besvaret det i et andet Brev, som er gaaet til Valloxsæbye, og som jeg formodentlig maae faae i Aften eller i Morgen, thi jeg har skrevet til Paykull, og bedet ham sende mig hvad Breve der maatte komme til mig under hans Adresse. Jeg glæder mig som et Barn til hvergang jeg venter Brev. — Grev Taube er endnu ikke reist til Sæbyholm, og kan ikke heller, thi Veiret er saa slet, at man neppe kan gaae uden for Døren. Det har i 8 Dage regnet i eet væk, hvilket, efter alle Svenskes Udsigende, er noget ganske nyt her til Lands. For mig er det slet ikke usædvanligt. Jeg troer at sidde midt i Kbhvn. Mit Liv er i det hele temmelig liigt med mit foregaaende. Jeg kommer ikke meget mere ud end i Kjøbenhavn; thi det at jeg daglig seer den Strokirchske Familie, regner jeg ikke for noget; dem sammenligner jeg med vore daglige Fremmede. Jeg har gjort Excellencen Gyllenborg min Opvartning, spiist hos ham, og atter gjort ham en Visit. I Kjøbenhavn vilde jeg have gjort Rosenkrantz min Opvartning, spiist hos ham og gjort ham en Taksigelses-Visit. Paa Operaen har jeg været 2 Gange; det vilde jeg vel ogsaa have været i Kbhavn. Her har jeg hver Dag gaaet omkring for at besee Stadens Mærkværdigheder, i Kbhavn derimod gaaer jeg hver Dag paa Hospitalet. I Kbhavn tilbringer jeg en stor Deel af Dagen med Læsning; det samme gjør jeg her, thi jeg sidder og studerer hele den nyere og tildeels ogsaa ældre svenske skjønne Literatur. Kort sagt, jeg lever nu ligesom s. 72før, naar jeg undtager, at jeg oftere seer Selskab her hjemme, og at jeg i det hele ikke har det saa moersomt som før. Aarsagen dertil er, at jeg endnu ikke har kündet faae alle mine Breve afleverede. Kammerherre Silfwerstolpe har jeg bragt sit Brev, da jeg var paa Ulriksdal. Nu er Enkedronningen og han ogsaa kommen herind. Jeg var hos ham i Gaar, men han havde saa travlt, at han maatte bede mig komme en anden Gang igjen. Oberstlieutenant Ian David Silfverstolpe har jeg leveret sit Brev, og skal gaae til ham en at Dagene. Kammerherre Fredrik Silfwerstolpe er ikke i Staden. De andre to skal jeg søge, naar jeg kan faae Grev Taube med mig for at vise mig Veien, thi Expeditionssekre-teren kan jeg ikke altid ulejlige. Til Major Schürer gaaer jeg da med det samme. Hos Prof. Schwarz har jeg været; det er en underlig tør Pind; han seer saa pedantisk ud. At jeg ikke oftere har været paa Comedie er min egen Feil men det kom sig af det, at jeg kjedede mig den første Gang over Nonnerne. 1 Gaar derimod moerede jeg mig over Tryllefløjten, og nu skal jeg gaae der oftere. Gud veed, hvorledes det skal gaae med Amaranthen. Jeg vil ikke gaae derhen, førend Grevinden eller Frøknerne komme der, for ikke at være allene, og de opsætte det fra den ene Gang til den anden. Vente de for længe, saa gaaer jeg slet ikke derind. I Morgen skal jeg gjøre Schlegels Bekjendtskab; dertil glæder jeg mig ret meget, skjønt jeg tillige er noget frygtsom. Grev Baudissin vil følge mig derhen og præsentere mig for ham. Gud veed, med hvad Øjne han vil betragte mig Stakkel! Hils Gyllembourg og tak ham ret meget for hans Breve. Jeg skal med næste Post besvare dem. I Dag faaer jeg ikke Tid. Hos Kjøbmand Wilcke har jeg ogsaa været med Brevet fra Wulff. Tak Hans for hans Underretninger om Examen, jeg haaber, at han fortsætter dem. Det gjør mig ondt at hans Broder skal være en saa steinerner Gast. Imidlertid kan vel den haarde Materie i Moders og Gyllembourgs Drivhuus, under Weyses flittige Paapasning lidt efter lidt opløse sig, saa at han faaer et mildere Udseende. — Lev ret vel og tænk paa din hengivne Søn
J. L. H.
Siig Aminhoff, at jeg har bragt hans Brev til Frøken s. 73Wachenfeldt, og vær saa god at bede G. om at besørge det indlagte Brev til min Fader.