Heiberg, Johan Ludvig BREV TIL: Buntzen Gyllembourg-Ehrensvaerd, Thomasine Christine FRA: Heiberg, Johan Ludvig (1812-11-07)

Stockholmd. 7de Novbr. 1812.

I Gaar, kjæreste Moder, afsendte jeg et Brev, hvori jeg lovede at fortælle lidt om de Ting, jeg har seet saavel paa Reisen, som i Stockholm. Jeg vil ikke opsætte det, men strax begynde derpaa. Paa Reisen saae jeg desværre ikke meget, thi Veiret var saa ubehageligt, at jeg snart sov, snart indhyllede mig i min Kappe for at undgaae Regnen. Vi havde dog af og til nogle klare Dage, hvor jeg kunde nyde Udsigten og de smukke Situationer. Egnenes Skjønhed har især frapperet mig paa to Steder, ved Grenna og ved Norrköping. Disse ere ogsaa de meest bjergige Egne, som jeg er kommen igjennem, thi jeg havde egentlig forestillet mig Bjergene langt større end jeg fandt dem. Imidlertid har jeg dog maattet beundre deres Størrelse paa de anførte to Steder. Grenna selv er en ubetydelig lille Kjøbstad, men som ligger paa et høit Bjerg; paa den ene Side af Bjerget seer man ud over den falske Søe Vettern og den deri liggende Vissengsø. En s. 84falsk Søe kan den med Rette kaldes, thi den er yderst farlig at beseile. Om Veiret ogsaa er ganske stille og klart, skal man dog ikke troe dens Tillokkelser; thi kommer man først lidt ud paa den, saa gaaer der ofte saa store Bølger som i Stormveir, og som krydse hverandre paa en saa forunderlig Maade, at man undertiden skulde troe, der var en Malstrøm. Man skal ikke kunne naae dens Bund, og man troer, at den staaer i Forbindelse med Geneversøen, thi denne skal være lige saa lunefuld. Paa den anden Side af Staden er en stor Strækning af høie, steile og ganske nøgne Klipper; kuns oven-paa ere de bevoxede med Skov, paa Siderne derimod fremvise de de nøgne Stene. Paa en af de allerhøieste Klippetinder ligge Ruinerne af et gammelt Slot, Hammershuus, der skal være bygget i Gustav Adolphs Tid. Uagtet at de tilbageblevne Ruiner skal være meget store, saa seer hele Slottet ikke større ud end et Korthuus, naar man betragter det nede fra Veien af, og dog gaaer denne allerede over et Bjerg, der er doppelt eller tre Gange saa stort som det, hvorpaa Slottet ligger, og mod hvis Fod jeg med en Slags Frygt saae Wettern opskylle sine Bølger. Egnen paa hiin Side Norrköping er endnu interessantere at see. Her kjører man over et Bjerg, der baade i Strækning og Høide er langt større end de ved Grenna. Hele Bjerget er bevoxet med Granskov. Man har 3 svenske Miil (4½ danske) at kjøre, paa hvilke man ikke seer andet end Himlen og Træerne, undtagen paa Toppen af Bjerget, thi der seer man alle Granerne over Hovedet og nyder den fortræffeligste Udsigt. Kong Carl den 11te har engang holdt Taffel her under aaben Himmel, da han var paa Jagten. Til Erindring herom er hans og hans Gemalindes Navne indhuggede i en fremragende Steen. De kan saaledes være sikker paa at trodse Evigheden, thi Stenen hører ikke til de transportable; men den staaer i Forbindelse med den hele Steenmasse, hvoraf Bjerget bestaaer. — Skoven hedder Kornmåtten. Kun Skade at det behagelige og opløftende Indtryk, som den store Natur her maae indgive enhver Reisende, skal udslettes af det ubehagelige Syn, at see, at man paa en deilig grøn Plads i Form af en Cirkel, omringet af høie Grantræer, har oprettet et afskyeligt Rettersted med Blokke, Steiler og Hjul. Det var mig en fæl Contrast, især s. 85da jeg kunde formode, at det om faae Dage skulde bruges til at aflive en Mordbrænderske, som var paagreben i Egnen og som var dømt til Døden. Imidlertid maae man dog tilstaae, at Stedet er vel valgt, thi det har allerede i Forveien noget rædsomt ved sig. Til Nykøping ankom vi seent om Aftenen og laae om Natten hos den gamle Myreen, som havde inviteret os. Uagtet det var næsten mørkt og temmelig stærkt Regnveir, gik dog Gustav og jeg uden for Staden for at see Ruinerne af et gammelt Slot, hvor en Konge, hvis Navn jeg ikke erindrer i det 10de eller Ilte Aarhundrede har indesluttet sine 2 Brødre i et lille Kammer, og derpaa ladet Indgangen tilmure for at sulte dem ihjel, hvilket ogsaa lykkedes. Gustav, som før havde været der, gik just ind med mig i det samme Aflukke, hvor de ulykkelige Brødre havde siddet. Det var en besynderlig romantisk Følelse at gaae saa ganske aliene paa den gamle Slotsgaard, og det i Mørke, medens vi hørte Arrestanter buldre og skrige i den anden Fløi, thi denne er i senere Tider opbygget og bruges til Arresthuus. Kun Skade, at den evige Pladskregn skulde slukke den poetiske Ild, som brændte i mine Aarer, og næsten kunde have bragt mig til at sætte mig ned mellem Ruinerne, og improvisere. — Folkene i disse Egne ere ikke nær saa interessante, som de i Smaaland, grove og studse paa Gjæstgivergaardene, og i det hele mindre forskjellige fra vore sjællandske Bønder.

Ved min første Indtrædelse i Stockholm vilde jeg neppe troe, at dette var den berømte Svea-Stad: saa ussel og ubetydelig seer den ud i Begyndelsen, omtrent som Vordingborg, eller en anden lille Kjøbstad. Men lidt efter lidt blive Husene større, Gaderne regulærere, trafiquen større, og man seer, at det er en Hovedstad. Vi kjørte forbi Slottet, og dette vandt strax mit Bifald; thi foruden det. at det er stort og prægtigt, er der tillige en smuk lille Slotshave, som vender ud til Gaden, og hvis Mure ere besatte med smukke chinesiske Blomsterpotter, hvori der voxe Leukøier, Gyldenlakker etc. Dette giver det hele et meget riant Udseende. Forresten var der intet som ved denne min første Gjennemkjørsel behagede mig. Jeg saae ingen store eller prægtige Bygninger, ingen smukke Gader, ingen store Torve. Tilsidst kjørte vi ind paa en smudsig, græs-begroet Gaard ved et lavt Huus, hvori der blot var 2 Etager, s. 86en smal og daarlig Opgang. Hvad er dette for et Sted? sagde jeg. Grev Taubes Palais, svarte Doctor Myreen. Jeg vilde neppe troe mine egne Øine. førend jeg kom op i de brillante Værelser. Jeg saae nu ogsaa, at vi vare komne ind af en Bagport; men ikke destomindre er det dog vist, at Huset, udvendig fra, præsenterer sig meget ilde, og det samme gjælder om de fleste Bygninger her i Staden. De ere allesammen, lave, uanseelige og gammeldags, uagtet at de indvendig ofte ere ret smukke. Her findes i hele Stockholm ikke en eneste smuk Gade, ingen som i Regularitet, Symmetrie og smukke Huse kan sammenlignes blot med store Kongensgade i Kjøbenhavn, intet Torv som Kongens Nytorv, ja neppe som gammel Torv. Her findes vel enkelte smukke og prægtige Huse som f. Ex. Operahuset og Prindsessens Palais, der ligge lige over for hverandre og ere fuldkommen eens byggede. Her ere ingen store Kirketaarne. Ridderholmskirkens, som er det største, er dog neppe saa stort som Petri Taarn i Kjøbenhavn. Ridderhuset forekom mig heller ikke smukt. Slottet havde man beskrevet mig som langt større og prægtigere end Christiansborgs, da det dog virkelig er mindre, eller optager en langt mindre Plads. Operaen saae jeg nok, var meget høiere og smukkere end den i Kbhavn, men jeg syntes ikke, at den var dybere eller bredere, og just heller ikke meget bedre oplyst. De spillede det kjedsommelige Stykke, Nonnerne, og en uhyre flau Ballet, le retour de Zephyr, hvori nogle franske Dandsere skulde vise sig. Bag ved mig sad Doktor Myreen og Gustav, som ved hvert Ord, der blev sagt, puffede mig i Ryggen, og sagde: Hør bare! Hvor det er superb! Min første Idee om Stockholm var derfor ikke god; jeg var i ganske ondt Humeur, over at alting var saa langt under min Forventning, og det er saaledes ikke ubegribeligt, at mit. første Brev var meget lidet historisk eller indholdsrigt, siden jeg ikke vilde begynde mine Beretninger med Daddel. Lidt efter lidt indsaae jeg at jeg burde tilskrive mig selv det ubehagelige Indtryk, som det hele gjorde paa mig; thi jeg begik en Feil i det jeg ventede at gjenfmde Kjøbenhavn i Stockholm; det var ikke en Gang interessant at have reist henved 100 Mile for at see det samme, som jeg havde hjemme. Saa vist som det altsaa er, at Kbhavn, som Stad betragtet, i Hen-s. 87seende til sine store og regulære Gader, prægtige Bygninger og smukke Udseende i det hele langt overgaaer Stockholm, ligesaa vist er det paa den anden Side. at Stockholm har en Mængde Ting fremfor Kbhavn, og disse ere det, som især skulle beskjæftige mig, og tildeels ogsaa have gjort det. Hvad Beliggenheden angaaer, kan Kjøbenhavn ikke lignes ved Stockholm. Der kan vel neppe nogen Hovedstad have en herligere Beliggenhed end denne. Den er, som Du vel veed, anlagt paa 7 Holme i Mælaren, ligesom Rom paa 7 Bakker. Man gaaer saaledes bestandig over Broer, fra den ene lille Øe til den anden. Midt i Staden studser man over de meest fortryllende Udsigter ud over Søen og de mange smaae Øer, nærbeliggende Bjerge med store Skovstrækninger. Man gaaer ved Strandbredden, og seer steile Bjerge at hæve sig frem, paa hvis Spidse man seer Huse, Gader, store Kirketaarne, Mennesker, Heste og Vogne, altsammen speilende sig i Mælarens Bølger. Man gaaer op paa Bjerget, og ser nu for sine Fødder den muntre Indsøe med sine talløse Skibe, omringet af Huse og Gader, der ligge ydmygt for eens Fødder. Saa riig paa Afvexling er Stockholm; ofte troede man at være paa Landet og ikke i Staden, om ikke de røde Tage allevegne mødte eens Øiekast. Vil man paa eengang overskue Stockholm og Omegnen, saa gaaer man op paa Mosebakke, eller endnu bedre, paa den høie Telegraef som staaer øverst paa Bakken. Her seer man nu det allerskjønneste Landskab, som man kan tænke sig, den meest romantiske Sammenblanding af Stadens røde Tage, Mælarens blaae Bølger og Djurgårdens grønne Træer, Horizonten begrændset af høie Bjerge; Weyse maae sige hvad han vil, Malerne have dog Ret, naar de male Bjergene i Horizonten blaae, saaledes vise de sig her og paa mange andre Steder. Stockholm er nu i den lykkelige Periode, som Kbhavn for nogle Aar siden, da Handelen florerede, og der allevegne var mere Commerce, Münterhed og Liv. Foren Dansk er det derfor en sørgelig men behagelig Erindring, som vækkes, naar man gaaer langs med Skibsbroen, seer de mange hundrede Skibe, deres utallige forskjellige Vare som de aflosse og hente, Contoirbetjentene og Kjøbmænd, som vimse geskjæftige frem og tilbage, det evige Bulder og Spektakel, Vogne som læsses med Brænde, Muurstene, Jernstænger s. 88o. desl., Sjouere, som kjøre Trillebøre med Tønder Tjære, Blaar, Hamp etc. fulgte af de omhyggelige Gontoirbetjente, der med en Slags Stolthed lukke Pakhusene op for deres herlige Varer. Skibsbroen har hidindtil været min kjæreste Spadseretour; thi naar jeg gaaer paa den, saa synes mig, at jeg drømmer mig tilbage i Bestefaders røde Stue og seer paa det muntre Liv og den store Geskjæftighed i Nyhavn, som jeg dengang kun satte liden Priis paa. Jeg maae nu ogsaa lade Bygningerne vederfares deres Ret. Alt kommer kun an paa, at man seer Tingene fra sit rette Synspunkt, og naar man kommer paa et fremmed Sted, gaaer det vel, som naar man begynder paa en nye Videnskab, det varer længe, inden man faaer fat paa det rigtige Punkt. Her findes en Mængde smukke Bygninger, men alt er paa en anden Maade end i Kbhavn. Ridderhuset er virkelig smukt, fuldt af Zirater og Prydelser. Blandt disse sees paa Taget en Hund med Krone paa Hovedet. Betydningen heraf var mig ubegribelig, indtil man forklarede mig det paa følgende Maade: Da de Svenske engang vare uvisse, om hvem de skulde vælge til deres Konge, besluttede de, at den første som kom ind i Staden, skulde blive Konge, men denne første var en Hund, og til Erindring herom staaer hans Billede endnu paa Taget af Ridderhuset, med den kongelige Krone paa Hovedet. Ridderholmskirken er en prægtig gammel Kirke i den gothiske Smag, omtrent som Roeskilde Domkirke, men ikke saa stor. Indvendig er den mere interessant end smuk. Den bruges aldrig uden ved Begravelser. Jeg har i et af mine forrige Breve skrevet meer om den. I Storkirken er det smukkeste Orgelværk jeg endnu har seet. Her burde Weyse være Organist; saa vilde han hver Dag glæde sig over at spille. Operahuset er meget smukt og stort. Til Weyse har jeg skrevet en Deel derom; jeg vil kun tilføie, at jeg nu har seet den berømte Cendrillon, som har gjort saa megen Lykke. Det. er slet ikke noget pragtfuldt eller brillant Stykke. I den Henseende kan det ikke lignes ved Tryllefløiten. Men det er muntert og moersomt, og der er en nydelig Musik dertil. Imidlertid bilder jeg mig dog ind, at der af det Sujet, kunde gjøres noget langt bedre, ja endog blot ved nogle Forandringer og Tilsætninger. Især burde der være mere at see, thi der er s. 89kun 3 Decorationer i hele Stykket. Jeg kan ikke troe, at det er muligt, at de vil give det Stykke i Kjøbenhavn, thi derved vilde Directionen altfor meget prostituere sig. Det vilde komme til at see rasende ud at see et heelt Selskab af Feer svæve i Skyerne paa det danske Theater, og Cendrillons Forvandling vilde de aldrig kunne exseqvere. Denne er virkelig værd at see, eller rettere sagt, man seer ingen Ting, saa hurtig forvandles hendes hele Klædedragt. Den lille askegraae Kjole forsvinder, og hun staaer med rige, guldbroderede Klæder, ja endogsaa med Perler i Haaret, som hun før ikke havde, thi da gik hun med bart Haar. Grev Baudissin har skaffet mig Plads i Ministerlogen til hver Mandag og Torsdag, som er mig ret behageligt, thi deels koster Comedien mig intet, deels er det vanskeligt at faae Billetter her ligesom i Kjøbenhavn.

d. 10de Novbr. 1812.

Jeg skulde slutte dette Brev, men faaer ikke Tid til forinden at fortælle alt hvad jeg vilde, ligesaa lidt som til at skrive til G—, thi baade jeg og hele Stockholm ere hele Dagen blevne sinkede af Grev Ugglas’s Begravelse i Ridderholmskirken, hvilken har varet fra i Morges af og indtil nu Kl. 5 paa Eftermiddagen. Hils G. og siig ham, at Kammerherre Silfverstolpe har foræret mig et Exemplar af sine Digte, og ligesaa leveret mig eet til Gyllembourg. Hos Silkefabrikør Emanuel Steenberg har jeg været med Brevet fra Wulff. Til Major Schürer vil Major Lars Silfverstolpe føre mig i Morgen. I Morgen Aften skal jeg spise hos Lars Silfverstolpe. Hos Oberstlieutenanten Jan David Silfverstolpe var jeg i Fredags Aftes. Det er et alt for musikalsk Huus, thi de ere færdige at dræbe Folk med bare Musik, men jeg moerede mig dog ret godt. Der vare adskillige smukke Damer; især har Kammerherre Axel Silfverstolpe en overmaade smuk og behagelig Datter. Hun har nogen Liighed med Lovise Tuxen, men jeg troer næsten, at hun er smukkere. Det er det smukkeste Fruentimmer, jeg har seet i Sverrig. — I Aften skal jeg hen og see Don Juan opført med Marionetter, paa et nyligt ankommet tysk Marionettheater. Du kan begribe, hvad det maae interessere mig s. 90at see, om det ogsaa er nok saa daarligt. Lev ret vel. Mere med næste Post.

Din
Ludvig.

Jeg haaber, at Du har havt megen Fornøielse i Gaar paa Din Geburtsdag og at Du ogsaa har faaet min lille Foræring i rette Tid. Den lille Sophie er bedre.