Valoxsæbyd. 23de Novbr. 1812.
Endelig, kjære Moder er jeg kommen hertil. I Forgaars Morges reiste jeg med Paykull fra Stockholm, og om Eftermiddagen vare vi her. Allerede i Stockholm have vi i lang Tid havt Snee og Iis, men her seer det endnu vinterligere ud, s. 103og er meget koldere. Allevegne, hvorhen man seer, er det hvidt og graat. Søerne ere belagte med Iis, saa at man kan løbe paa Skøiter, hvilket jeg dog ikke forsøger paa (dette være sagt til Din Beroligelse). Skulde du troe det, at jeg med megen Rolighed seer min gamle Inclination, som med alt det er sig selv fuldkommen liig, om jeg husker ret. Desværre har jeg en saa kort Hukommelse, at jeg næsten reent havde forglemt hende, og det saaledes er mig vanskeligt at anstille nogen Sammenligning. Den eneste Forandring er, at hun maaskee er bleven lidt federe, end hun før var. Men Gustava er bleven et heelt andet Menneske; hun er nu fuldvoxen og har meget forandret sig, omendskjøndt jeg dog kjender Ansigtet igjen. Hun er en lille undersætsig Person, og er mere alvorlig end Anne Charlotte. De spille begge to med stor Færdighed paa Claveer, og Gustava synger ogsaa med en behagelig Stemme. — Valoxsæby er et stort rummeligt Huus med ret smukke Værelser. Det maae have en smuk Beliggenhed om Sommeren, thi her er rundt omkring Gaarden Skove og Søer, men ingen Bjerge. — Jeg har her faaet mig to nye Cousiner, Gustav og Carl. Gustav er imellem 14 og 15 Aar og allerede Student. Carl eller Calle, som de kalde ham, er kun 4 Aar, men saa stor som et Barn paa 6. Det store Fuglecabinet har jeg beseet i Dag. Her staaer ogsaa andre Dyr, udstoppede Løver, Panthere, Hyæner etc. Insekterne staae ikke her, men i Upsala. Til Upsala flytter de først i næste Uge, og derhen tænker jeg at følge med dem og blive i nogle Dage. Derpaa reiser jeg til Stockholm, bliver der i nogle faae Dage, og saa reiser jeg til Kjøbenhavn. Mit Projekt at reise med Prof. Schütz er gaaet aldeles ind, da han ikke har kundet faae Tilladelse til at reise til Upsala, men tvert-imod har faaet Pas ud af Riget, og har maattet reise den korteste Vei til Kbhavn, hvor jeg formoder, at han nu maae være. Imidlertid vil det være temmelig let at faae Reiseselskab fra Upsala, om ikke direkte til Kjøbenhavn, saa dog over Götheborg, som kun er en Dags Reise meer. Med Molbech har man slet ikke været fornøiet her i Huset. De sige, at han er ledsam; desuden har han nok alt for overdrevet roest den nyere herværende poetiske Skole, og ophøiet den paa den gamles Bekostning, hvilket Paykull med Rette ikke har s. 104kundet lide. Til Gyllembourg skal jeg bede Dig at sige, at jeg bad Expeditionssekreteren, forinden min Afreise, at give mig saa mange Penge med, som han troede, jeg kunde behøve paa Reisen, og han gav mig da 30 Rdl. Bco., for at jeg ikke skulde komme til Kort. Endnu ere de ikke rørte; men Drikkepenge, Reise til Jakobsen, og Tilbagereise til Stockholm vil sagtens komme til at koste en Deel, skjøndt, som jeg haaber, ikke alt. — Lev ret vel og hils alle.
Din Ludvig.