Heiberg, Johanne Luise BREV TIL: Krieger, Andreas Frederik FRA: Heiberg, Johanne Luise (1862-11-06)

d. 6. November 1862.

… Det er dog harmeligt at høre de Tydskere tale om os. Nei, der er ikke andet for, vi maa Nord paa for at komme ud af deres Kløer. Mon vi skal opleve, min kjære Ven, at see Dronning Margrethes Værk gjentages? En Qvinde havde Æren for at sætte de tre Kroner paa eet Hoved, maaskee en anden Qvinde atter af Forsynet bliver brugt til at opnaae det samme Resultat, om end ad heel modsatte Veie, thi hvis ikke denne Rasmussen var slængt ind imellem os, mon vi da var kommet til det Punkt, som gjør, at vi see nu hen til dette Maal? Har hun ved sin Slethed bevirket dette, saa ender det jo maaskee dog med, at hun bliver „Danmarks Genius”. Det morede mig i Dag s. 150at høre af Valsøe, at Pielhs og Scharff har været udsatte for Hr. Sørensens Brutalitet, fordi de toge Hatten af for Grevinden ved hendes sidste Ankomst hertil.1 De maatte tye ind i Kirsebærgangen for ikke at faae Prygl, ledsaget med Skjældsord. Stemningen er dog saaledes mod denne Dame, at hvis der i det nære Tidspunkt rammer Nationen en Ulykke, da seer det galt ud for hende, skal De see. Dog maaskee, som sagt, at hun maatte staae imellem os for at vække os af vor naturlige Flegma. Det er et nyt Syn paa hendes Tilstedeværelse, ikke sandt?…