Heiberg, Johanne Luise BREV TIL: Krieger, Andreas Frederik FRA: Heiberg, Johanne Luise (1863-01-01)

1. Januar 1863.

Jeg vil ikke lade den første Dag i Aaret gaae hen uden at sende min kjære Ven et lille Budskab, der ret af Hjertet skulde takke ham for Alt, hvad han har været for mig i det gamle Aar, og udtrykke mit Haab om, at det nye Aar ikke vil løsne men binde Venskabet fastere og fastere. Undertiden frygter jeg for, at Deres Veninde dog skal synes Dem noget besværlig, men naar De da, som igaar, uden Opfordring kommer og viser mig Deres store Godhed, da faaer jeg atter Mod til at modtage og atter modtage Alt, hvad Deres Venskab yder mig.

Jeg vaagnede i Morges med godt Haab for det kommende Aar. Hvor er dog Gjentagelserne i Eens Liv ofte besynderlige! Som i 1829 laae jeg atter i min Seng med Billedet af den gamle Heiberg for Øie;2 det skarpe Blik, der dengang forvirrede den unge Pige, hvilede atter paa s. 162mig uforandret, medens saameget om mig og i mig har undergaaet saa store Forandringer. Det er første Gang, at dette Billede hænger i mit Sovekammer siden hiin Tid, og jeg studsede næsten ved Gjentagelsen, som et Tilfælde har bevirket. Mange Tanker droges frem for min Erindring fra hiin Tid. Jeg ønsker ikke min Ungdom tilbage, tvertimod, thi hvem indestaaer mig for, at jeg kunde leve den bedre om igjen; jeg ønsker kun, at de Aar, jeg endnu har tilbage, maa kunne leves mig selv og Andre til Nytte baade for et andet Liv og for dette.

Jeg skriver disse Linier, inden jeg tager over paa The-atret, for at min kjære Ven endnu i Dag kan faae dem. Tak for det gamle Aar og Tak forud for Alt, hvad De i det nye Aar vil være for

Deres
trofaste Veninde.