Heiberg, Johanne Luise BREV TIL: Krieger, Andreas Frederik FRA: Heiberg, Johanne Luise (1863-04-14)

Rosenvænget, d. 14. April 1863.

Inden jeg begiver rnig til Bo i dette mit nye Hjem, maa jeg sende min kjære trofaste Ven en lille Hilsen. Iblandt de mange Tanker, der i Aften bevæger mit Sind, dukker De og al Deres Godhed imod mig idelig og idelig op. Det s. 172er ved Deres Godhed, Udholdenhed, Taalmodighed, at dette Huus er reist, at dette Hjem er mig beredt. Dog, jeg har saa ofte sagt Alt dette, at De veed, De kjender min Taknemmelighed. Med Veemod sagde jeg naturligviis i Dag Farvel til mit gamle Hjem. Endnu eengang gik jeg i Formiddags ene rundt i min lille Have, betragtede hvert Træ, hver Busk, og Erindringerne myldrede frem i min Sjæl. Hvor ofte er jeg gaaet i denne Have med lette Trin og et glad Hjerte! Hvor ofte med et bøiet Sind! Til hvor megen Latter og Graad har ikke denne Plet været Vidne! Og hvorledes skulde det ogsaa kunne være anderledes for os stakkels Jordiske. Lad mig sige Dem, at den milde kjærlige Trøst, De sendte mig igaar, virkelig opnaaede sin Hensigt. Da alle i Aftes vare gaaede til Ro i Huset, trængte jeg virkelig til et Trøstens Ord, jeg læste da i Luthers Salmer og blev beroliget. Lige til det Sidste hjalp De saaledes paa mig, min kjære Ven! Slip mig nu ikke i dette mit nye Hjem, men hjelp mig som hidindtil. Det deilige Veier i Dag gjorde mig ret godt; her er yndigt ude, Havet var mageløst i Dag! God Nat! Inden jeg sover ind, vil jeg af Hjertet udbryde med Luther: „Herre, hjelp os nu!” God Nat min trofaste Ven! I Morgen føier jeg et Par Linier til disse.

d. 15.

Ak jeg maa opgive at føie noget til disse Linier, man „droner” i Vrøvl med Haandværksfolk. Vi have det Alle godt; saasnart jeg kan, mere.