Heiberg, Johanne Luise BREV TIL: Krieger, Andreas Frederik FRA: Heiberg, Johanne Luise (1863-12-15)

d. 15. Decbr. 1863.

Det kaalundske Digt er jo virkelig fuld af Kraft, Mod og Begeistring, og enkelte Vendinger ere ganske fortræffelige.4 Ogsaa i den Henseende er det en forunderlig Tid; de smaa Digterfugle slaaer Vingeslag, som om de vare Ørne, og de virkelige store Digterfugles Vinger hænge slappe og daske i Taage uden at kunne hæve sig til høi Flugt. Hvis Oehlenschläger levede end, eller hvis Grundtvig, Hauch havde skrevet dette Digt i denne Tid, hvilken Berømmelse vilde de da ikke høste for et saadant kraftigt s. 242Udbrud; nu staaer den stakkels Kaalunds Navn derunder, og det vil gjøre, at Mange troer, eller ikke veed, om de tør henrives deraf. At have en selvstændig Dom er vistnok en af de sjældneste Egenskaber, og dog skulde man tro, at ethvert Jeg nødvendig maatte være i Besiddelse af denne uundværlige Egenskab; jo pyt! De laane een hos deres Naboe, som de udgive for deres egen.

Med ondt skal ondt fordrives; jeg var mat af min Anstrængelse igaar, og i Dag har jeg og Børnene virkelig været paa Slottet og seet Frederik den 7’s Kiste. Det Hele gjør virkelig et høitideligt Indtryk. Løvenskjold var udsøgt artig i at vise mig alle Enkelthederne.1 Jeg havde forstaaet Tillisch, at vi kunde faae al den Herlighed at see ene, men der var imidlertid en Mængde Mennesker tilstede; havde jeg vidst det, havde jeg næppe taget mod Indbydelsen; nu havde jeg min gamle Skjæbne at gjøre Opsigt især ved Løvenskjolds Opmærksomhed for mig. Ingen undgaaer sin Skjæbne, sagde Tyven, der blev hængt.

Tillisch vilde vide, at der igaar Eftermiddag var kommet nærgaaende og ubehagelige Efterretninger fra Berlin.

Har De hørt, at den russiske Ministers Frue har sendt 200 Rubler til den Slesvig-Holsteenske Sags Fremme?2 Man siger, at dette skal være et Svar til Fru Hall, der sendte 50 til Polakkerne.

Fru Suhr, som har været her i Aften, fortalte, at Fru Andræs Søster beretter, at Andræ igaar har været kaldt til Kongen, og at denne har bedet ham danne et Ministerium.3 Det er vel Sladder. Andræ kommer i en slem Forlegenhed, ifald det er Sandhed, thi han træder vist ikke til i dette Øieblik, dertil mangler han vist — Gud forlade mig — Mod, og der hører jo virkelig ogsaa et ikke ringe til, naar man veed, at man herhjemme vilde blive modtaget med Hys og Piben. Gud lede Alt til det Bedste. Dagbladets Artikel om Sverrig er jo ret elegant, maaskee klogt beregnet. Fædrelandet og Dagbladet tager med Fløiels-Poter paa Kong Carls haarde Hud; om denne Katteleg vil føre til noget for Norden vil Tiden vise, for Øieblikket ere disse Katteklap, som sagt, maaskee kloge.4 …