Samme til samme.
den Haag den 11te May 1800.
Jeg har gandske rigtig modtaget et Brev fra dig, kjereste Broder! i Amsterdam, under Adresse til Van der Valk te Nuys de Scheffer, og jeg takker dig meget for de Nyeheder samme indeholdt; eendeel af dem vare mig aldeeles ubekjendte, og altsaa dobbelt kjerkomne. Jeg haaber ogsaa at du har modtaget mit Brev, der indeholdt Rapport om min Rejse til Utrecht. 1) De belovede tvende Catalogi ere affendte til min Kone; jeg formoder at de ville interessere dig, eftersom Priserne findes ved de fleeste Bøger. Jeg vil søge at gjengjelde dig dine Efterretninger fra vores Fædreneland med mine Bemærkninger over fremmede Lande, siden jeg mærker at de moere dig. I Amsterdam søgte jeg forgjeves om Føde for min Sjel; man gav mig en Hoben for Legemet, og denne anseer man for den vigtigste Deel af Mennesket. At jeg omtrent er den samme nu som før, vil du erfare deraf, at jeg 3 Gange har været inviteret hos de stormægtige Herrer Weddik & Wendel, og 3 Gange har refüseret Indbydelsen, fordi de undskyldte sig for at give mig de fornødne Adresser til at faae et og andet at see, hvorom de af Scheffer vare anmodede. To Gange var jeg paa det saa kaldede Athenæum illustre for at see Bibliotheket, paa den Tid da det skal staae aabent nemlig Onsdag og Løverdag Eftermiddag, og begge Gange var der lukket. Naar jeg spurgte Kjøbmændene om Videnskabsmænd,s. 41saa hedd det, vi kjende ingen. De kunde ligesaa gjerne have sagt: Vi have ingen sjeldne Dyr meere, siden Prindsens af Oranien Menagerie blev flyttet til Paris. Engang sagde jeg, noget satyrisk, til Finman, 1) der vifte mig megen Artighed og hvor jeg ofte spiste: Jeg erfarer at Holland ingen Videnskabsmænd eyer. Da vaagnede hans National Stolthed, og han nævnede mig van Swinden. Jeg svarede koldt, at jeg kjendte van Swinden ligesaa godt som han; men denne Mand er Mathematicus, og det er slet ikke mit Fag; Havde jeg været Mathematicus vilde jeg have fundet van Swinden førend jeg fandt Finman. Rittenberg & Gebrüder Schimmel er det eeneste betydelige Huus i Amsterdam af mine Bekjendte, hvor man finder lutter Patrioter. I dette Huus nød jeg overmande megen Artighed. Den Hollandske Mad-Anretning er jeg overmande tilfreds med, og jeg skulle næsten tvivle paa at man nogensteds spiser bedre end her. Men deri saavelsom i mange andre Ting sporer man den Hollandske Sparsomheds Aand, og det midt i Overflødigheden. Søbemad har jeg endnu aldrig seet, uden i mit Logis. Den første Ret er næsten altid eet eller to vældige Fade med Fisk, og dertil Kartofler, som hver eeneste Dag maae findes paa en Hollænders Bord og som jeg nu er saa vant til, at jeg næsten ikke kan undvære dem. Derefter kommer den anden Anretning, som bestaaer af 3 eller 4 smaae Retter Kjød, eller baade Kjød og Fisk, med 4 til 6 Fade forskjellige Grønsager, hvoriblandt i denne Tio Asparges aldrig mangler. Dernæst Deserten paa en halv Snees smaae Fade, hvoriblandts. 42ypperligt nyekjernet Smør aldrig mangler. Omtrent ligesaadan spiser en Reisende paa Værtshuse, med den mueligste Propretct, og forholdsmæssig mindre dyrt end hos os. Til Theevand eller Kaffee gives aldrig andet end støbt Sukker, der virkelig er en Oekonomie. Hollændernes Pengegjerrighed viser sig paa mange underlige Maader. For Exempel: Man kommer i ingen Gade i Amsterdam uden at man jo i det mindste finder et udhugget Billede forestillende et gabende Menneske, staaende som Skildt for en Krambod; denne Figur gjør gemeenlig Grimaser, ræsser Tungen ud osv. og har forskjellige Inscriptioner, saasom den nye Gaber, den gamle grønne Gaber, den kronede Gaber osv. Jeg begreeb ikke hvad dette egentlig skulde betyde, førend jeg ved en Hændelse traf paa en Gaber, hvorpaa stoed disse Ord: Jeg gaber efter Prositen. Ogsaa denne Egenskab røber sig i Sproget. Saaledes er det en Idiotisme i det Hollandske Sprog at man altid siger: Det eller det koster een eller ti, een eller fire Styver osv. Jeg kommer til at give een eller hundrede Gylden derfor. Vær saa god og tag endnu een eller fire Asparges osv. som om de ville sige: naar vi kan slippe med een, saa er der meget vundet. Men Arbejdsomheden, der karakteriserer Hollænderen, og som staaer i Forbindelse med hans Kjerlighed til Fordeel, røber sig ogsaa ved Sprog Idiotismer, saasom: Istedenfor at andre Nationer sige: hvad er Klokken? quel heure est il? what is the clock etc. siger han altid: hoe laat is’t myn Heer? hvor seent er det? som om han aldrig kunde finde det at være tidlig nok. Fleere saadanne Idiotismer ville jeg vist nok finde, naar mit Ophold blev længere her i Landet.
s. 43Jeg gjorde en Reise til Zaardam, for at see det Huus hvori Czar Peter har boet. Det er en usel Hytte; og man finder der intet andet end Luus og Snaus, Peters Portræt i Kobber, samt en skidden Bog, hvori nogle Reisende skrive Sottiser for at amüsere sig. Byen er kuns en Bondebye, men meget stor og smukkere end nogen af vores Kjøbstæder. En umaadelig Rigdom findes her, og det er ingen uhørt Ting at en Mand kan give sin Datter en halv Million Gylden i Medgift, naar hun er eeneste Barn. Haarlem er en overmaade dejlig Bye, hvor der boe mangfoldige rige Folk. Det Teylerske Museum stiftet i Aaret 1780 er det deiligste jeg har seet. Teyler, en gammel og umaadelig riig Gnier, har legeret en betydelig Summa dertil samt et meget smukt Huus. Efter Testamentets Indhold skal enhver der beseer Museet, førend han indlades, skrive sit Navn og sin Stand i en dertil indrettet Bog. Museet selv er en overmande stor oval og saare deilig Sal, der gaaer igjennem Husets heele Høyde af tree store Etager, og har sit Lys igjennem en Kuppel af bare Vinduer, hvilende paa Kolonner af Egetræe zirede med det fineste Billedhugger Arbeide. Rundt om findes Skabe af det fineste Mahognie Træe og store Glasruder i, hvorudi findes en stor Mængde Modeller af Møller og andre til Mechaniken henhørende Ting; samt alle Slags Mathematiske, Mechaniske, Physiske og Optiske Instrumenter, Kikkerter, Telescoper, Globi etc. Midt paa Gulvet staaer et meget langt ovalt Skab i Form af et Bord, hvorom vel 50 Personer kunne sidde, af det ypperligste Mahognie Træe og Arbejde, som jeg nogensinde har seet, og neppe kostet under 1000 Rd. hvori, ere Skuffer med Mineralier ogs. 44andre til Naturhistorien henhørende Sager. Ved den eene Ende af dette Bord findes en stor Elektriseer Maskine med Glasskiver, der ere af imellem 5 og 6 Fods Diameter. Ved den anden Ende af Bordet sindes det til samme hørende Batterie bestaaende af 100 store Flasker i 4 med hinanden forbundne Kasser. Alt dette er af en Reenhed og Properhed som ingen kon gjøre sig Begreeb om, der ikke har seek det. Ovenom Salen og rundt omkring samme staaer et kostbart og overordentlig smukt Bibliothek i alle Videnskaber, endog den Philologiske; og ved begge Sider sindes Værelser med overmaade kostbare Petrefakter og Sjeldenheder til Naturhistorien henhørende, som ikke have kunnet finde Plads i det lange Skab. Ogsaa nogle Konstsager findes her, saasom et Model af en Schweisersk Bjergstrækning. Ved Haarlem ligger den dejlige Skov kaldet Haarlemmer Bosch, strax udenfor den eene Port; det er een af de smukkeste Promenader som jeg har seet, men den Orden hvori alle Træerne staae viser noksom at Konsten eene har dannet den. Træerne ere for det meeste Eeg, Bøg, og Lind. Saadanne Eeger som her findes i tusindetals har jeg aldrig seet; vel tykkere, men aldrig saa ranke som disse. De ere saa høye som de høyeste Grantræer og ranke som Master, have ingen Greene neden ved, men blot en liden Krone i Toppen. Her findes foruden nogle meget smukke Værtshuse, og nogle private ret nydelige Landsteder, et virkelig med Kongelig Pragt bygget Slot, tilhørende den berømte Banqvier Hope i Amsterdam. Huset er bygget i den Italienske Smag med flade Tage og Kolonner, i Form af et Grædsk Tempel. En Laocoon staaer midt i Gaarden. Skade at en med store Bogstavers. 45malet Inscription nægter Indgangen igjennem Jerngitteret; jeg formoder at alting maae være lukket fordi Eyeren boer i London, uagtet hans Eiendomme dog ikke ere seqvestrerede, og Contoiret ligefuldt drives i Amsterdam. Man paastaaer at Bygningen og heele Indretningen skal have kostet en Million Gylden, men siger tillige at Bygmesteren har tænkt saa meget paa det udvendige, at han derover har glemt det indvendige, da dette sidste ikke skal svare til hiint. Her ved denne Skov ligge de berømte Haarlemmer Blomster Haver, hvorfra alle vores Zwiebler komme. Jeg besaae een, som tilhører den første Gartner i Verden, nemlig Gartneren, eller paa Hollandsk, de Tuynman van Eden; og du veed jo at Eden var den første Have i Verden? Jeg spurgte ham om han havde kjendt vores første Forældre, men han svarede at han ikke kunde erindre dem. Hyacintherne og Tulipanerne vare næsten afblomstrede uagtet vi først havde den 7de May; men det seer imidlertid artig nok ud at see heele store Haver, hvori der slet intet andet findes end Blomster plantede i lange Beed ligesom Erter og Snittebønner hos os. De mangfoldige smaae og tildeels bekostelige Forsigtigheds Regler, som de bruge for at garandere Blomsterne for Soel og Vind, vise noksom at Blomster er deres Levebrød. Ogsaa sendes der en stor Mængde Blomster fra Haarlem hver Mandag til Amsterdam, hvor der holdes Blomstertorv, som er et overmaade angenemt Syn. Haarlem er berømt for sin Republikanisme; jeg troer vel at Pluraliteten i denne Bye ere Patrioter. Jorden maae ogsaa være frugtbar og tjenlig for Frieheden; thi midt paa Torvet i Haarlem saae jeg det første grønne og trivelige Frieheds Træe. Den malede og ret nettes. 46Indfatning af Stammen var 4 kantet, og havde paa hver Side en Inskription af Hollandske Vers fire Linier i hvert, der vare ligesaa fortræffelige og st ærke, som de paa Friehedens Støtte i Utrecht vare usle og flaue.
Leiden er næst Amsterdam den største Stad i Holland, men saa tom og øde for Mennesker, at man skulle troe at Pesten havde raset der nyelig. Den er, ligesom alle Hollandske Stæder, deilig, fuld af charmante og tildeels prægtige Bygninger og Palæer, og ingensteds hvor jeg endnu har været i Holland, finder man den Contrast som paa andre Steder, at man, ikke langt fra de kostbareste Bygninger, træffer faldefærdige Hytter. Den Familie som jeg var addresseret til, var netop reist til Haag, men Resten af Huusfolket var dog saa artig at sende mig en Student for at vise mig om. Denne Person var ligesaa uvidende som han i Utrecht, men vilde prale med Lærdom, og af sin gode Lykke hos Damer, hvilken Fejl den anden dog ikke havde, saa vidt jeg mærkede. Som et Beviis paa hans Uvidenhed vil jeg blot fortælle dig, at han spurgte mig, hvad den Bye i Sverrig hedd hvori Kongen af Dannemark boede. Jeg sagde Kjøbenhavn, og han troede og troer at denne Stad ligger i Sverrig. Han spurgte mig hvad Sprog vi talte, og forundrede sig over at der var et Sprog til som hedd Dansk. Han spurgte hvad Slags Penge vi havde, og da jeg viiste ham et Par Danske Dukater, spurgte han om alle Svenske Penge saae saaledes ud? Kort sagt, det var ham umueligt at skille Dannemark og Sverrig fra hinanden. Jeg besøgte hans Fader, der hedder Wensinck og er Rektor ved den Latinske Skoele, som har kuns 20 Discipler, hvis eeneste Lærer han er. Det ers. 47en lille pukkelrygget Mand, men udentvivl en god Philolog, og en Discipel af Hemsterhuis. Jeg saae adskillige Latinske Taler som han havde holdt deels paa Vers og deels paa Prosa. En af de første læste jeg. Versene vare meget flydende og Piecen ret elegant. Han vilde have gjordt mig bekjendt med Professor Wyttenbach, naar jeg vilde have blevet een Dag længere, men det kunde og vilde jeg ikke. Universitets Bibliotheket har et meget lidet Local og Bøgerne staae i megen Confusion, deres Antal skal beløbe fig til over 40,000. En stor Deel Manuscripter findes her, men de staae under Laas, saa at Bibliothekarien selv ikke engang kan komme til dem, uden Omstændigheder. Jeg saae hos Rektor Wensinck en Codex af Plautus, der var ret smuk, men defect i begge Ender, og vrimlede af Skrivfejl; Han havde den til Laans af Bibliotheket. Bibliothekaren gjorde ligesom alle Hollændere; da vi vare færdige, rakte han Haanden frem for at saae en Douceur, inden jeg endnu havde taget til Lommen. Dette er atter et Karaktertræk hos denne Nation. I den Botaniske Have findes en Stue med en Mængde ypperlige Grædske og Rommerske Statuer, Hoveder, Altere, Inskriptioner etc. En meget smuk Anatomie Sal findes her fuld af en Mængde vel og ordentlig rangerede Anatomiske Præparata, med videre dertil hørende, såsom Monstra af Mennesker og Dyr i Spiritus. Iblandt disse er et Pigebarn med 2 Hoveder født i Nærheden af Utrecht for omtrent 16 Aar siden. Moderen lever endnu og kommer undertiden til Leiden for at see sit Barn i Glasset. En lille Pige paa 12 Aar, som vidste overmaade vel Besked med alting viiste mig om, og forklarede mig alting paa Fransk. Iblandt andet fortalte hun migs. 48med megen Naivetet, at en heel lang Række af Glaf indeholdt foetus fra 8 Dages til 8 Maaneders Alder. I en Kirke i Leiden saae jeg Boerhaves Monument. Der var slaaet Bræder og Sejldug over for at gjøre det reent, men man brækkede Hul derpaa, og med Ærgrelse saae jeg en usel Piece, der bedre passede sig til Monument over en Skrædder end over en stor Mand, saa smagløs var den. Et andet Monument over en Professor Camper var ret næt og simpel. Det var blot hans Byste, der noget lignede Rothes, af hvidt Marmor, paa en Sokkel af samme Materie, og Mandens Navn samt Føde- og Døds Dag. Disse Ting ere de mærkværdigste af hvad jeg saae i Leyden.
Veyen imellem Leyden og den Haag er overmande smuk; den gaaer, ligesom Veyen fra Amsterdam til Utrecht, igjennem en næsten uafbrudt Række af deylige Lyststeder og Haver. I Dag er det den tredie Dag jeg er her, og har været inviteret til Bords alle 3 Dagene. Den første Dag hos Borgeren Boscha første Secretaire i Departementet for de udenlandske Sager. I Gaar hos en Viinhandler Schwarsman, og i Dag hos Lemaitre, der har været Fransk Chargé d’Affaire t Hamborg, og nu ligger her udentvivl i en hemmelig Mission, da han kom hertil med Statsraad General Marmont, som nu er reist tilbage til Paris. Lemaitre beklager at han ikke staaer paa nogen venskabelig Fod med Ministeren Semonville, da han ellers vilde have introduceret mig der i Huset, hvor jeg skulde have lært at kjende General Jouberts 1) Enke, som skal være et meget smukt og elskværdigt ungt Fruentimmer. Jeg logerer her i Marechals. 49Tnrenne, som er det samme Auberge, hvori Kongen af Dannemark 1) har logeret, og ved en Hændelse er min Leyetjener, en gammel Karl, netop den samme, som betjente hans Mayestæt. Således havde den Leyetjener der betjente mig i de første Dage i Amsterdam, ogsaa været Leyetjener hos Keiser Joseph, hos Paul Persen 2) som Storfyrste, samt hos Generalerne Brune og Marmont. Herved erindrer jeg at Finman i Amsterdam fortalte mig om hvorledes Joseph havde besøgt ham, og hvorledes han havde fulgt Joseph hen i van Brienens prægtige Huns, og viist ham det smukke Katholske Kapel i samme Huns, hvorom Joseph havde sagt: Det er ret smukt, min kjere Finman, men det er kuns for vores Fruentimmer, og ikke for Mænd der kunne tænke. Finman, skjønt reformert, skandaliserede sig meget derover, og anseer Joseph for et hverdags Menneske. I Fredags Formiddag fulgte Schwarsman og hans Datter mig hen i de tvende Lovgivende Raads Forsamlinger. Det første Kammers Local er Prindsens af Oranien hans forrige Dandsesal, med et Gallerie etter Tribuner oven om paa de 3 Sider. Salen er ret smukt indrettet; Præsidenten sidder i Midten ved et Bord med rødt Fløyels Overtræk besat med Galloner. Sekretærerne ved Siden ved grønne Borde. Repræsentanterne ved lange grønne Borde deels midt for, og deels paa Siderne, alle i forte Klæder, uden nogen anden Udmærkelse. Af 60 Medlemmer var ikke stort over 30 tilstede, og det gik saare lunkent og koldt til. Præsidenten de Witt, lignede Kræmmer Borup, det ers. 50just ikke nogen Lovtale over hans Physiognomie. Det andet Kammers Forsamlings Sal er mindre men brilliant, dog aldeeles ikke skikket til sin Bestemmelse. Der er intet Gallerte, men Tilskuerne staae paa Gulvet ved Skrankerne paa begge Sider. Af 30 Medlemmer var her dog 21 eller 22 tilstede. Direktørernes Palæe er kuns lidet, bestaaer af et Corps de Logis med 2 Fløye alt af lige Størrelse og Bygnings Art, kuns 2 Etager. De 4 Direktører boe deri, den 5te, som har en talrig Familie af 8 Børn maae boe i et Huus næst ved. Direktørerne have ingen Udmærkelse uden ved Høytideligheder; gaae sortklædde, og komme paa Kaffeehuse og røge deres Pibe Tobak som andre, og med andre. Dette lider jeg godt nok, men hvad jeg ikke lider, er at man aldrig hører andet end Monsieur og Myn Heer. Ordene Burger og Citoien bruges blot i Embeds Forretninger. Ved at spadsere med Bosscha i Fredags Eftermiddag saae jeg een af Direktørerne som gik gandske alleene uden Tjener eller noget Følge, og kom hen til os og talte med Bosscha om nogle Affairer. Schwarsman er Catholik og Oranisksindet, som de fleeste Borgere i den Haag ere. Da det i Gaar var Fastedag, saa spiiste jeg hos ham det første Catholske Maaltid i min Levetid, med bare Fisk, Grønt, Kager og Desert. Han kjørte dernæst med mig til Scheveningen 1/4 Miil fra den Haag, hvortil en herlig Allee igjennem Skoven i lige Linie fører. Her drak vi Theevand i et Vørtshuus 50 Skridt fra den aabne Nordsøe, hvor over 100 Fiskerfartøyer laae. Langt borte saae jeg Engelske Skibe krydse, men formedelst Sandbankerne kunde de slet ikke nærme sig til Landet. Telegraphen var i bestandig Bevægelse; hvad Nyehed den bragte veed jeg endnu ikke.
4
s. 51Klokken er nu 10½ Aften, da jeg skal til at slutte dette. Jeg var i Formiddags hos den Franske Minister hvor jeg fik mit Paf paategnet. Jeg saae ham ikke, men min gode Skjebne vilde at jeg paa Trappen skulde møde Madame Joubert. Hun er ung og virkelig ret smuk. Medens vi sad til Bords hos Lemaitre kom en General Adjudant fra General Angereau 1) og berettede at en Coureer var ankommet med en Te-legraphisk Depeche, at Moreau havde totaliter slaget Østerrigerne og taget 15,000 Mand til Fange, samt erobret 36 Kanoner. Man skulle haabe at Efterretningen var sand. Et meget smukt Latinsk Vers, som Bosschaf Broder, der er Rector i Franecker, har skrevet over Capitulationen ved Helder, 2) vilde jeg gjerne sende dig, nnar det ikke var for Postpengenes Skyld.
Din Kone og dine Børn ere nu vel snart paa Veyen til Kjøbenhavn, hvortil jeg ønsker Lykke, og beder dem hjertelig at hilse. Formodentligen reiser jeg Overmorgen herfra til Delft, og siden til Rotterdam osv. Naar du fremdeeles vil skrive mig til saa behag at addressere dem blot Poste restante à Paris. Iblandt de Folk, som jeg i Dag spiste med, vare de mærkværdigste en Mand ved Navn Lusignan Medlem af den første National Forsamling og proskriberet af Robespierre, samt den Bataviske , Republiks Minister for Fabrikvæsenet og Oekonomien, hvis Navn, om jeg ellers hørte ret, var Godeberg.
4*
s. 52Lev nu Vel med alle dine. Hils Iversen og mine øvrige Venner. Tænk undertiden paa mig, som jeg ofte tænker paa dig.
Hilsen og Broderskab
P. A. Heiberg.
General Brune 1) er meget afholdt i den Haag, endog af dem der ikke ere Patrioter. Den Hollandske Militaire elsker ham som Fader, fordi han har udvirket at den nu lønnes paa samme Fod som den Franske Armee. Augereau er ikke saa elsket; det torde vel komme sig deraf, at han, efter Sigende, skal være meget gjerrig.
Jeg var i Formiddags den 12te May i National Bibliotheket, det er ikke stort, men ret næt, ved Siden af det første Kammer, og til Brug for Lovgivnings Corpset. Jeg havde faaet en Adresse til Repræsentanten Borgeren Meyners, en meget artig Mand; han blev hentet ud af Forsamlingen og viiste mig Bibliotheket der staaer i 3 Værelser. Bindenes Antal vidste han ikke, men der er noget over 4000 Værker; altsaa ikke just stort. Et vigtigt Document saae jeg, som de Hollandske Historieskrivere altid have paastaaet at det ikke existerede, nemlig Wilhelms den første Adkomst Document til Stadtholder Embedet. Man har paastaaet at i det mindste Slæderne Amsterdam og Gouda ikke havde underskrevet dette Document, om det end existerede. Men deres Befuldmægtigede have virkelig underskrevet og forseglet det. Fuldmægtigen for Amsterdam hedder Pietersen; den for Gouda har jeg glemt. Dettes. 53Dokument er eet eeneste Pergamentblad, meget godt skrevet og vel konserveret, samt forsynet med en stor Mængde Underskrifter og Segl. Da jeg var færdig her, gik jeg op paa Tribunen for at høre paa Kammerets Forhandlinger. Saasnart Meyners havde faaet Øye paa mig i Salen, kom han op og bragte mig ind i en Loge, hvor jeg hørte bedre. Det gik lidt muntrere til i Dag, og der disputeres noget meere end i Fredags, dog meget roeligt.
Jeg troer at jeg har anmodet dig om at lade mig høre fra dig i Brussel poste restante; siden bliver det, for det førske Poste restante à Paris. Adieu. Efterretningen om Moreaus Sejer staaer i Dag i den Haagske Avis. Farvel.