Fra P. A. Heiberg til hans Moder.
Saint Germain en Laye
den 3. August 1803.
Kjereste Moder!
Jeg har gandske rigtig erholdet min kjere Moders ærede Skrivelse af 30te Juny, men den havde ligget i Paris over 14 Dage, da jeg ingen Ordre havde givet i mit Logis at sende mig hvad Breve der måtte ankomme. I en 14 Dages Tid, som jeg siden var i Paris havde jeg en Mængde Forhindringer, som foraarsagede at jeg ikke kunde skrive; nu da jeg er kommet hertil igjen for at nyde den frie Luft i nogle Uger af denne varme Sommer, vil jeg ikke længere opsætte at efterkomme min Skyldighed. Jeg befinder mig temmelig vel, og har opholdt mig den meeste Tid af denne Sommer hos nogle Venner i Saint Germain, en net lille Bye fire Mile fra Paris, paa et høyt Bjerg omringet af Skove og Viinbjerge, og hvor man aander en hoben reenere og friere Luft end i det qvalme Paris. Uagtet Saint Germain har henved 13,000 Mennesker, er man dog der,s. 105som om man var paa Landet; især har jeg fra mine Værelser den meest landlige og skjønne Udsigt, som man kan tænke sig. Promenaderne ere gandske fortræffelige og utallige; Levemaaden er bedre Kjøb end i Paris, og dog kan man faae alt hvad manønsker sig, naar man blot har Penge. Brødet er saa hvidt og dejligt som det er mueligt at forestille sig, Frugt i Overflødighed; en stor Melon kjøber man for 1 & Dansk, et Pund Kirsebær, som i Kjøbenhavn koster 2 à 3 & koster her 2 à 3 Skilling. Viindruerne ere begyndte, men om 14 Dage blive de saa godt Kjøb, at den fattigste Familie spiser dem hver Dag. Hvad der er dyrt her paa Stedet det er Fisk og Fjærkreature, fordi Paris opsluger alt, og man kan med Magelighed reise i to Timer imellem dette Sted og Paris, og hvad som gjør meget til Behageligheden, er at man alle Øyeblikke paa Dagen finder Leylighed at komme til og fra Paris for 2 & Dansk, og det i en lukt Vogn, thi man veed her ikke af at rejse paa åbne Vogne som i Dannemark. Da jeg her i Saint Germain har nogle Bekjendte, der vise mig megen Artighed, og i hvis Huse jeg finder vexelviis Logis og alt hvad jeg behøver, saa profiterer jeg deraf, saalænge Sommeren varer, og naar Vinteren kommer kryber jeg tilbage til mit Hul i Paris. Imidlertid har jeg bestandig mit Logis i Paris, og da jeg seer at min Moder veed min Adresse, saa behager hun at gjemme den, og benytte sig deraf naar hun behager; den er sikker, og med den gaae mine Breve ikke fejl. Det gjør mig ondt at erfare at min Moder endnu ingen unge Mennesker har faaet i Huset. Det er een af de Ting, der meget smerte mig, at jeg ikke meere kan være min Moder til nogens. 106Trøst og Understøttelse. At Johan Ludvig befinder sig vel og er i gode Hænder 1), det veed jeg og derom erindres jeg ofte; det beroeliger mig en hoben, endskjøndt det dog var mig uendelig kjerere at kunne have ham hos mig selv, og selv at kunne sørge for hans Opdragelse. Imidlertid er jeg Rahbek og hans gode Kone uendelig Tak skyldig for deres Venskab. Havde de ikke gjordt hvad de have, da havde jeg sikkert gjordt et Skridt som var fast bestemt, og som jeg nu er glad over ikke at have været nødt til at gjøre.
Papiret kan ikke rumme mere, jeg slutter derfor med kjerligst Hilsen til min Stiffader, Magister Stout 2) og andre gode Venner, ifald der er nogen i Wordingborg, som vil endnu erindre mig
Min kjereste Moders
lydigste Søn og Tjener
P. A. Heiberg.
Den almindelige Meening om B. 3) af alle fornuftige og retskafne Folk, er at han er en stor Kjeltring, og jo mere det seer ud som man kryber for ham, jo mere hader man ham.