Hertz, Henrik BREV TIL: Hertz, Sylvester FRA: Hertz, Henrik (1837-04-15)

Fra H. Hertz til S. Hertz.
Kbhvn. d. 15. April 1837

Kjære Broder. – – At Svend Dyring har behaget Dig og Din Kone, er mig meget kjært. Din Mening om, at ikke alle Scenerne burde være versificerede, viser, hvor forskjellige Folk kunne være i deres Anskuelser. Heiberg har s. 59nemlig meget imod, at ikke hele Stykket er paa Vers, deels fordi han finder den valgte, efter de gamle Sange dannede Verseform meest passende til Stykkets hele Grundtone, deels fordi han mener, at Prosaen netop ikke lader sig forene med disse Vers. Jeg har havt overveiende Grund for at skifte med Vers og Prosa; men kan ingenlunde bifalde, hvad Du synes at tilraade, at indflette prosaiske Replikker i versificerede Scener. Sligt virker forstyrrende, ophæver Dialogens Charakteer, og taales kun hos Shakespeare, fordi hans uhyre Genie (som ingen Anden bør skyde sig ind under) lader os oversee denne og andre Uregelmæssigheder, der deels kunne skrives paa en depraveret Texts Regning, deels skyldes den Ufuldkommenhed, hvori Shakespeare forefandt den dramatiske Kunst. En anden Sag er det, at man til visse Hensigters Opnaaelse kan udføre en heel Scene saaledes, at En bestandig taler i Prosa, den Anden i Vers; thi her bevares en Eenhed, der i det at Dig foreslaaede Tilfælde ophæves.

— — Skrev jeg til Dig sidst, at Prof. Ingemann har besøgt mig for at takke — eller hvad man skal kalde det — for mit Stykke? Jeg havde aldrig talt med ham tilforn, og kjendte ham ikke engang, da han stod i mit Værelse tidlig paa Morgenen og jeg fra mit Sovekammer s. 60kom hinkende ind til ham. Han var meget fornøiet med Svend Dyring, hans Kone ligesaa. Dette Besøg af en soransk Professor gjør hans vakkre Tænkemaade megen Ære.– – –

Din heng. Henr. Hertz.