Hertz, Henrik BREV TIL: Hertz, Sylvester FRA: Hertz, Henrik (1839-08-03)

Fra H. Hertz til S. Hertz.
Kbhvn. d. 3de Aug. 1839

Kjære Broder. Det har glædet mig meget, at min Bog, som jeg har seet af dit Brev, har gjort et behageligt Indtryk paa Dig. Det er mig altid overmaade kjært, naar det, jeg skriver, behager Dig, og jeg kan ikke vente, det skal skee hver Gang, jeg sender et Arbeid ud i Verden. Men det har især været mig kjært ved denne Bog, der nu i henved 6 Aar har hængt s. 66sammen med mig, og dog nu, paa Grund af sin politiske Polemik, let kan vække Uvillie mod mig og derved mod hele Bogen, af hvilken hiin dog kun er en underordnet Part. Det er mig derfor saa meget mere kjærkomment, at Du har taget Hensyn til Bogen som Heelhed, og at den som saadan har »tiltalt« Dig. —

Her i Byen har den, efter Eens Udsagn, fundet Læsere, der »hæve den til Skyerne«, og Andre, der helst ikke levnede den Ære for 4 Skilling. Du begriber vel, hvem de sidste Læsere ere. Dens politiske Polemik har overrasket Folk meget, da man aldeles ikke ventede det, og Kjøbenhavnsposten for Øieblikket er uden Forsvarere. (David er i England, Gjødvad skal reise, og Orla Lehmann finder det nok ikke beqvemt at indlade sig paa en dybtgaaende Undersøgelse af hans politiske Liv.) Alle vore politiske Blade have derfor formeligen besluttet, at de ikke ville anmelde og omtale Bogen, og Grunden dertil angive de er den, at de ikke ville skaffe den mere Afsætning og Celebritet ved at skrive mod den. Relata refero. Er det sandt, da viser det en slet Sag. I al Fald er det uforklarligt, at de, der saa ofte have klaget over deres Modstanderes fornemme Taushed og ønsket en aaben Modstand, nu krybe i Skjul. Man er her i Byen virkelig næsten s. 67mere forbauset over denne almindelige Taushed hos Folk, der ellers have Grovheder paa rede Haand, end over selve Angrebet. – –

Angaaende Dine Formodninger om Forbilledet til en og anden Charakteer, da kan jeg sige med Goethe (i Eckermanns Bog *)), at jeg Intet har skildret, der ikke grundede sig i Virkeligheden paa een eller anden Maade, men Intet, der gjengav denne aldeles eller skyldte denne hele sin Tilværelse. Qvoad Maiselskaberne, da har jeg med Fliid kun talt om de kjøbenhavnske; thi jeg troer, at mine værste Ankeposter ikke gjælde dem i Provindserne.

– – – Lev nu vel og lad os snart høre fra Jer.

Din H. Hertz.