Adler, Johan Gunder BREV TIL: von Irgens-Bergh, Mathias Friis FRA: Adler, Johan Gunder (1818-05-24)

Augustenborg, 24. May 1818.

– – – Deres Høiheder agte at indtræffe i Pyrmont den 2den eller 3die Juli og at opholde sig sammesteds i omtrent fire Uger. Om de derefter kunne tilfredsstille det Ønske at besøge Cassel, Frankfurt og Rhinegnene, afhænger af Finanzerne. Prindsessen har yttret det Ønske at besøge sin Oncle, Prinds Emil ved Leipzig, og skulde de høie Herskaber komme Dresden saa nær, vilde jeg ansee det for uforsvarligt — i det mindste, hvad Prindsen angaaer — ikke at besøge et Sted, der har en saa mærkelig Overflødighed paa allehaande Kunstnydelser. Herom, saavelsom om s. 13Reisens Gang i det Hele, skal De vorde betimelig underrettet. For Øieblikket er kun saa meget vist, at D. H. den 1 Juny reise herfra til Odense, hvor de forblive indtil d. 18. eller 19., da de tiltræde Pyrmonter-Reisen under Ineognito af Greven og Grevinden af Olden borg. De opholde sig 4 à 5 Dage hos Grev Blücher i Altona og indtræffe i Pyrmont paa den ovenfor angivne Tid. Da H. H. paa denne Reise mutigen kunde komme i Berøring med nogle af de mægtige Herrer, som i Sommer ventes til Tydskland, er det ham overmande vigtigt at vorde underrettet om alt, hvad der kunde veilede ham til rigtigen at benytte saa betydelige „Erscheinungen". Han beder Dem derfor, at De vil meddele mig, hvad De i Dresden og Tøplismaatte erfare angaaende Souverainernes Reise, Følge o. s. v., saavelsom ogsaa, hvad betydelige Personer af Deres Bekjendtskab der i Sommer maatte ventes til Pyrmont. Jeg vil være Dem uendelig forbunden, hvis De til disse Meddelelser vilde søie en Antydning af den Maade, paa hvilken De troer, at Prindsen bedst kan benytte denne Reise til at vinde de Fremmedes gode Mening for sig og til at udslette de ufordeelagtige Indtryk, som deels den norske Sags uheldige Udfald, deels svenske Insinuationer kunde have soraarsaget. En saadan Antydning af en Mand, der kjender Forholdene, saavel her, som i Tydskland, vil jeg sætte særdeles megen Priis paa, og jeg behøver ikke at tilføie, at den skal vorde benyttet med den største Discretion.

Brevene fra Norge indeholde intet Mærkeligt. Bønderne ere i Bevægelse for at faae Sebbelows Forslag til Pengevæsenets Forbedring sat igjennem paa Storthinget. Christie, som en Tidlang har maattet vige Præsidentpladsen for Amtmand Sibbern og Prof. Sverdrup, er nu igjen Præsident og synes tillige at være Regjeringens Organ. Hans 2de sidste Forslag til Storthinget angaaende en Appanage sor Enkedronningen og en Fuldmagt for Prinds Oscar til at regjere med kongelig Myndighed i Faderenss. 14mulige Forfald bekræfte denne Formodning. Kongen er kronet i Stockholm d. 11. Mai. Den norske Deputation af Storthinget bivaanede Kroningen med Rosenkrans i Spidfen, efter ham er vor gamle Assessor Lossius den betydeligste af de Deputerede. Her er intet Nyt. Admiral Sneedorff gifter sig med en Jomfru Skibsted, Datter af den afdøde General-Fiskal, 32 Aar gl. Kongen reiser d. 15de eller 17de fra Kjøbenhavu og agter i Sommer at estersee sit iydske Rige. Dronningen bliver imidlertid paa Louisenlund. Da Priudsen maa modtage D. Majestæter i Odense og geleide Dem gjennem Fyen, kan Asreisen maaskee blive forsinket nogle Dage. At Marschal Kaas følger med, formoder jeg. Om den unge Priuds følger med, og om Prindsessen medtager begge sine Damer, er endnu ikke bestemt.

Anbefal mig i Deres Frues og Svigermoders venlige Erindring. Jeg er med Venskab og Høiagtelse

Deres særdeles hengivne
Adler.