Adler, Johan Gunder BREV TIL: von Irgens-Bergh, Mathias Friis FRA: Adler, Johan Gunder (1827-07-07)

Sorgenfrie, d. 7. July 1827.

Høistærede Hr. Ven.

—— At Løvensterns Udnævnelse 1) har vakt megen Misfornøielse vil ikke undre Dem; jeg var i Fyen paa den Tid, men man har sagt mig, at denne Misfornøielse yttrede sig saa nær ved Kongens Person, at H. M. ikke kunde lade den ubemærket. Han yttrede med Eftertryk, at ingen Udnævnelse havde nogensinde gjort ham større Fornøielse. Af gode Kilder troer jeg fremdeles, at det ikke er Chefen, som har pousseret L., men han kan desuagtet neppe frikjendes for at have gjort sig skyldig i et peccatum omissionis, thi jeg har ikke hørt, at han har gjort nogen eftertrykkelig Forestilling imod en Udnævnelse, der mildest talt er aldeles uden Nytte for Staten. Gud veed desuden, om L. nogensinde kommer til sin Bestemmelse: det er mueligt, at han møder Keiseren i Lissabon, og det er meget mueligt, at ingen af dem derefter gaaer over Havet. Hvad der i saa Fald skal blive af dal Borgo, maa vor Herre vide, det vil falde ham suurt at vige Pladsen for L. eller at arbeide under ham. Deres Plads troer jeg ikke, at der nu sigtes efter; jeg kan heller ikke sige, om man nogensinde har sigtet efter den; det er blevet sagt, men Vedkommende vare meget ivrige for at fralægge sig en saadan Hensigt som Noget, de selv i høieste Grad maatte misbillige. Blome siges at s. 23staae i Underhandling med Vogt om Posten i Neapel, men Chefen sorsikkrer, at han ikke veed noget deraf, og uden hans Samtykke kan vel en saadan Session ikke tænkes muelig. Coopmanns vil i Tilfælde af Vacance søge Posten og i det Mindste bringe i Erindring, at han er le doyen de la classe. Koss vil formodentlig heller ikke sidde roelig. Jeg har havt stor Fornøielse af, hvad De skriver om Hauch, som jeg troede ganske absorberet af Sorg og Bekymring over sin Fod; jeg vidste, at han havde udstaaet store legemlige Lidelser og troede ikke, at han havde havt Sindsro nok ril poetiske Frembringelser af det Omfang og den Fortræffelighed, som Tieck tillægger dem. Jeg troer, han vil finde sig sornøiet i Sorøe og mener, at han gjerne fremdeles kan drive Poesien ved Siden af de naturhistoriske Videnskaber. Kunsten er nærbeslægtet med Naturen. At bytte sig et andet Fag til er ikke at tænke paa. Ingemann har Æsthetiken, Estrup Historien, de ere begge ypperlige i deres Fag, men kjende aldeles ikke til Naturvidenskaberne, som vist, ifald Hauch skulde vægre sig ved at modtage Lectoratet, vilde blive en Dr. Bredsdorff til Deel.

At Corvetten ikke er afsendt i Aar, er en Følge af vor fortræffelige Th.s egen Skrivelse til H. K. H., efter hvilken blot de to Cariatider til Throngemakket ere færinge i Marmor, det er heller ikke Basreliefet, man venter ester, uagtet den store Etage paa Slottet ikke kan gjøres fuldfærdig, førend man har det, men det er Christusfiguren til Frue-Kirke, man driver paa at faae til næste Aar, thi der kan ikke lægges Gulv, ikke bygges Stole-Stader, førend denne Colos er indbragt og placeret. Det er mig forresten kjært, at jeg har faaet et Vink om, at der er Ugler i Mosen, jeg skal med tilbørlig Discretion vide at benytte det.

Ved Hoppes Sag kan Intet gjøres, førend Abrahamson kommer tilbage fra Paris, ifald han ellers der kan faae de Oplysninger, man savner. Vi have nu Penge for et Aars Tid eller to. Negociationen af de 2 Mill. Lstl. er s. 24efter Tidernes Pinagtighed gaaet lykkelig. Regjeringen faaer paa det Nærmeste 60 %. Hardenberg har været her en otte Dages Tid og er igaar afreist. Fra vor unge Herre lyde Efterretningerne ret gunstigt; han har faaet et Par dygtige Mænd til Undervisning, Rossi og Dufour. Kongen befinder sig fortræffeligt efter sin Reise. Dyrehaugen er uinteressant iaar. Normændene knibe paa Skillingen. Kongen holder gode Miner, men han vil nok ramme dem ved Leilighed. Den norske Cadetbrig ventes hertil, den skal blive her i 8 Dage. Hils Frue v. Bergh, Bøttiger og Dahl.

A.