von Merbitz, Benedict Christian BREV TIL: von Irgens-Bergh, Mathias Friis FRA: von Merbitz, Benedict Christian (1825-10-01)

Kjøbenhavn, den 1ste October 1825.

Høivelbaarne Herr Kammerherre!

Ædle og høitelskede Ven!

De modtage herved min inderlige Lykønskning til en Udnævnelse, der sikkert vil være Dem behagelig, og som fra det Øieblik af, da samme var tilfalden Deres Ven Coopmanns, ogsaa med Billighed maatte blive Dem til Deel. Skal og kan man troe, hvad der siges i Publicum — og saadant vil De nok gjerne høre fra Vennehaand, om det endog kun var Pølsesnak — saa er det Dem, der har gjort Hr. Dal Borgo til Kammerherre. Sagen fortælles nemlig saaleves: En vis høi Dame, som nylig i Dresden har havt hos Dem og ædle Frue ei meget behageligt Ophold, og som siden sin Hjemkomst ikke har ophørt ved alle Leiligheder at rose Dem begge, har, være sig nu directe eller indirecte, paa allerhøieste Sted med Varme talt Deres Sag, hvorpaa skal s. 69være givet til Svar, at man ei kunde samtykke i hendes Forlangende, da man nylig havde givet D. B. ei Afslag og kun Udsigt til Fremtiden. Nu kom der imidlertid ogsaa fra andre Kanter Forestillinger i hans Faveur, og saa besluttede man da strax at opfylde deres begges Ønske. Relata refero. Men saa meget er vist, at De i Henseende til Omtale i høiere Kredse netop har vundet meget ved, at han blev udnævnt tilligemed Dem, thi den høiere Adel, der saa gjerne gad beholde Nøglen for sig selv, synes reent skandaliseret over, at den er bleven en Fremmed af obscur Oprindelse til Deel, og nødes nu til at finde det meer end billigt, at samme Naade bevistes Dem. De eneste, som skrige eller rettere sagt bjeffe, er den Legion af Kammerjunkere, som ogsaa gjerne gad været Herrer, og som ikke lide, at nogen faaer Nøglen, som ikke har hørt til deres Samfund.

Hvad Hr. Dal Borgo angaaer, da har herns tilsyneladende store Beskedenhed, som han blandt andet udviste derved, at han næsten aldrig viste sig med sine portugisiske Brystplacater (crachats), ikke ladet formode, at han besad saa stor Ærgjerrighed som den, at ville være Kammerherre og Minister, hvilket sidste efter temmelig vel underrettede Folks Udsigende skal være ham forbeholden til Belønning, ifald det lykkes ham at negocien en saa brillant Handelstractat, som den hans levende Indbildningskraft har udkastet, og som hans Snedighed og savoir faire maaskee kunde bringe til Virkelighed.

Om Resultatet af General Suchtelens Reise til Norge, for saa vidt som ikke hidtil er os bekjendt, vil min høie Chef, Grev General v. M., nok have underrettet Dem. Skulde han imidlertid ikke have gjort det, saa vil jeg give Dem Anledning til at indhente denne Kundskab, hvis De paa mine Vegne, næst min Respects Formeldelse, vil fortælle Hr. Generalen, at Caneellieraad, Ex-Søofficeer og Postmester Top i Helsingør i Aftes har indberettet til Kongen, at man der havde Efterretninger fra Sverrig, at Admiral s. 70Cederstrøm var ankommen til Carlscronn med Befaling fra Kongen sin Herre at lade udruste hela Flottan. Den samme Efterretning har Consul Fenwich meldt til sin Ches, Hr. Peter Browne, uden dog at sige, om man har den ved Reisende fra Helsingborg eller ved Skibsleilighed.

Aarsagen, hvorfor jeg idag ikke selv melder dette til Hr. v. M., er den, at jeg, manglende desuden alt Stof til en nogenlunde ordentlig Depesche, anseer den hele Ting for yderst urimelig, saameget mere som Hr. b. Hochschild med den Svenske Post, der ankom i Tirsdags, havde et Brev fra en Ven i Carlscrona, som meldte ham, at omtalte Admiral Cederstrøm var kommen dertil som Coureer fra Christiania med Befaling at afskedige de Officerer, der havde ladet sig engagere til at artføre de solgte Skibe, eller vel rettere for at forbyde dem at tjene derpaa. Brevskriveren tilføier, at Mandskabet ligeledes vil blive forløvet, hvis store Antal i Øvrigt havde gjort det ellers saa døde Carlscrona livligt og muntert, samt givet den næringsdrivende Borgerelasse og en utallig Mængde tjenstvillige Nympher rigelig Fortjeneste. Hvor er det nu vel mueligt efter dette Brev at have ringeste Tiltroe til hun Helsingørske Efterretning?

— — Grev Dohna kom hertil med Dampskibet i Onsdags og venter sin Gemalinde med Børn om 14 Dage. Da Preussen saa meget har asknappet sine udenlandske Missioner, deels ved at stryge adskillige Ting, som de før satte paa Regning, deels ved en betydelig Decourt eller Embedsskat, saa forudseer man, at han kun vil gjøre et lidet Huus. Mr. Wynn, som har bestilt et Dampskib for sig alene, da hans Børn og øvrige Suite gjør et Antal af 16 Personer foruden Domestiker, vil vel heller ikke i Førstningen slaae stort paa, og Vicomte de Quabeck, en ellers vakker Mand, lader til at være lidt Hollandsk i Troen, skjønt avlet af en Fransk Fader; følgelig ere Udsigterne til en glimrende Vinter mindre brillante, end vi i Sommer s. 71forestillede os. Nicolai ventes om 14 Dage, og Grev Colloredo er endnu ikke reist fra Wien. — —