Gierlew, Andreas Christian BREV TIL: von Irgens-Bergh, Mathias Friis FRA: Gierlew, Andreas Christian (1827-03-17)

Kjøbenhavnden I7de Marts 1827.

— — — Baggesens Adam og Eva er efter min Dom et høist mærkeligt Product, som jeg med alle dets Feil og alle dets Fortrin ikke troer, at nogen nulevende Digter i Tydskland kunde frembringe Magen til. Det er ganske Baggesen selv, herligt, sublimt, skjønt, dybt og rørende, overgivent, satirisk, comisk, næsten burlesk, enkelte Steder ugudeligt — dog mere tilsyneladende — og inderlig religiøst, kort den evige Modsigelse og Kamp, der sønderrev Baggesens Genius herneden. Derfor er det intet eens Heelt, men selv som det er, et høist mærkeligt genialsk Product, som fattes og føles bedre, jo oftere og jo alvorligere det læses. Det vil miskjendes, misforstaaes af Mange, ganske forstaaes af Faa og blandt dem ncppe af en Böttiger, „med sin Salve-Krukke“, cfr. Müllners Mitternacht-Blatt, denne evig ampulleuse, honning-,ja sirup-søde Magister Rosiflengius, som Xenierne allerede i sin Tid saa træffende have skildret.

Jeg har læst Steffens's Noveller, 1ster Theil, hvoraf Meget saare har interesseret mig. Slottets Brand er s. 151mesterlig og tro — jeg var selv Øievidne —, den norske Karakteer ligesaa, Tildragelserne maaskee for indviklede. Zinzendorf og Herrnhut smukt og fornuftigt fremstillet. De veed vel. at Steffens og jeg ere Børne-Benner? At skrive Noveller forekommer mig heel pudseerligt efter et Malerie, især Landskab — det Omvendte er noget Andet. Apropos af Norsk Historie, kjender De Falsens norske Historie?

Prindsesse Julianes Reise til Carlsbad er endnu ei bestemt, men sandsynlig, sagde hendes Cavalleer mig nylig; De vil nok itide faae Efterretning derom. Ogsaa her har man havt en stor Kanefart til Sorgenfri, som Prinds Christian gav for nogle og tredive Kaner med Diner der og Bal om Aftenen hos Prindsesse Juliane netop den 24de Januar, og 25de f. M. et stort Costume Bal hos den hollandske Minister Vicomte Qvabeck. hvor Prinds Christian med et stort Følge gav Lalla Rook. Andre Scener eller Optog af Jvanhoe og nylig Tableaux af begge hos Frue Brun. hvoraf især de første. Lalla Rook, vare virkelig yderst smagfulde og rige. med et smukt Digt til Prindsesse Caroline Amalie, som var der og modtog det med en Krands. Formodentlig har De hørt om vor unge Prindses pludselige Afreise fra Genf og om Aarsagerne dertil? Her gaae flere Rygter om Kjærlighed. Duelfrygt og Ørefigen!! Jeg veed Intet og vil Intet gjette. Intet troe. Kun det veed jeg. at det er jammerligt, at vi alletider skulle giøre Fadaiser, hvor vi end komme, og at man hverken kan forekomme dem eller værdig oprette dem. Jeg beklager Kongen og Faderen, der dog vel neppe finde dem prindselige. Maaskee veed Fru Bw. noget rigtigere herom og tør betroe Papiret det. Jeg har nylig talt hende, elle vous veut un grand bien. Man taler om en engelsk Avis, hvori Noget herom skal findes, og derfor være borttaget paa Grændsen. Er det sandt, à quoi bon? Sandheden kommer dog for en Dag.

Det morer mig hjertelig, at den Østerr. Minister og s. 152Frue spille Comedie til Bedste for Grækerne! Det er virkelig fortræffeligt, kun Skade, at Metternich ei soufflerer og Beobachterne ei pudser Lysene. Her har ei mindste Sammenskud sundet Sted for Grækerne, jeg veed ei, om as bare loyauté autrichienne. Sikkert vilde den herværende østerrigske Jagttager, som jeg kalder Hr. v. Langenau, gjøre det bag ved sin unge Lapse Minister til en farlig Sag.

— — Endelig efter lang Søgen og Spørgen kan jeg sige Dem, at Conferentsraad Hansens Arkitektværker faaes hos Perthes og Besser i Hamburg, at tvende Hester ere udkomne, at der vil udkomme 2 Bind til 16 Hefter. — —

(24de Marts). Grev S. har sagt mig, at der er det bedste Haab om, at, naar De indgiver Deres Ansøgning til Kongen, vil samme blive Dem bevilget; dog vilde det være rigtigt ikke at omtale, som i den forrige, at De egentlig ikke har ansøgt om at optages i Adelstanden, men blot om sammes Fornyelse, som lettelig maaskee kunde støde og som jeg med temmelig Vished troer at kunne sige, har ikke sundet Bifald i Caneelliet. Glem ikke at takke Grev Sch., som virkelig har viist sig meget interesseret for Dem ved denne Leilighed.

Bentzon er død i Vestindien og skal trods alle hans means and ways ei have efterladt over 100/m. Specier, som, naar man as de bedste Kilder hører, hvad han har tilladt sig som Gouverneur med Korn-og Penge-Aager, ei er meget. General Juul paa Thaasinge er død i disse Dage. — —