Boye, Engelbreth BREV TIL: Rathke, Jens FRA: Boye, Engelbreth (1814-02-08)

Rector E. Boye til Rathke.
(Throndhjem) 8de Febr. (1814).

Til

S. T. Hr. Professor Rathke.

Deres kjærkomne Skrivelse af 27. f. M. modtog jeg strax ved Hr. Lieutenant Bechmanns Ankomst til Trondhjem. Det gode Haab, som De deri giver mig om en muelig Understøttelse for min Søn ved Universitetet, glædede mig, thi det er mig ganske umueligt at holde ham uden nogen Hjelp andensteds fra. Paa Informationer forde unge Studenter er det vel ikke at tænke: Christiania er nok dertil altfor liden, og maaskee det begynder at blive der som i Kjøbenhavn, hvor man nu aflægger den gammeldags Vane at lade sine Børn undervises og lære noget, maaskee fordi den Deel af Menneskeslægten, som findes i Kjøbenhavn, er kommen til den høieste Fuldkommenhed, som de Dødelige kunne opnaae, og Børnene der fødes fuldkommen dannede.

At Udsigterne for vort Universitet ikke ere behagelige, kan jeg desværre slutte mig til, og for de lærde Skoler seer det ikke bedre ud. Vi maae dog ikke forsage; Hjelpen kan komme i disse selsomme Tider ligesaa uventet, som de politiske Omvæltninger, der tumle sig omkring for vore Øine. Vor Statholder besøgte igaar min Skole. Ved den Leilighed lagde jeg ham de lærde Skolers Tarv paa Hjerte. Han lovede ogsaa at sørge for dem. Disse Skoler ere nu uden noget dirigerende Collegium, men hvilke Mænd kunne vel naturligst og bedst udgjøre dette Collegium og danne en Direction for de lærde Skoler, end Universitetets lærde Mænd? Jeg ønsker inderligen, at jeg var i den Stilling, at kunne gjøre Forslaget dertil. De er just i saadan en, og kan tale til Hr. Etatsraad Treschow og øvrige Colleger om at arbeide paa den Ting, hvilken de ester mine Tanker let faae udvirket hos vor Statholder, som nus. 212erfares at tage den norske Stats Roer i sine Hænder. Denne Sag ligger mig saameget paa Hjertet, at jeg just derfor nu skriver Dem til. Sørgeligt skulde det være, om andre herskelystne Personer skulde faae deres bydende og myndige Haand i Hanke med disse Skoler. Vor Skoleforordning vil af Universitetsmændene faae nogen Forandring, som den trænger til.

14*

Her i Stiftet er den almindelige Stemning imod Norges Underkastelse under Sverrig, og da Drivehjulet i de fleste Europæiske Kabinetter er Egennytte og Misundelse, saa vil maaskee denne Stemning ikke vorde til Ulykke for Norge.

Deres
E. Boye.