Bugge, Peder Olivarius BREV TIL: Rathke, Jens FRA: Bugge, Peder Olivarius (1814-02-25)

Biskop Bugge til Rathke.

Min kjære og høistærede Ven!

For mine mange Synders Skyld, hvoriblandt denne var een, at jeg hverken besøgte Dem eller de øvrige Universitetets patres conscripti (hvori dog sandelig intet andet end min pludselige Afreise var Skyld), er jeg nu atter kaldet til Christiania.

I denne Anledning henvender jeg mig til Dem, min ædle Ven! med den indstændige Begjæring, at De ville være umaget med at skaffe mig Logis for mig og min Tjener. Jeg vilde nødig have. det paa et Vertshuus, men ønskede det helst hos en anden Borgermand. Kunde Værelser erholdes i Nærheden af Statholderens Bolig, var det saa meget bedre. Værelserne maatte staae for min Regning fra den 16de Marts.

Gud signe Dem, min Ven! stræb at skaffe mig dette. Sammenkald i Nødsfald et concilium af Biskop Bech og Slotspræst Pavels samt andre Guds Børn. Oven i Kjøbets. 213beder jeg om den Godhed, at der maatte vente mig Brev paa Eidsvold, saa at jeg ved min Ankomst der kunde faae Underretning om, hvor min dyrebare Krop skulde tage ind.

Fra Provst Colban skal jeg hilse, og meget har jeg at passiare om, naar vi samles. — Til enhver Gjentjeneste er jeg rede.

Trondhjem25. Febr. 1814.

Ærbødigst
Bugge.