Torfæus, Thormod BREV TIL: Magnusson, Arne FRA: Torfæus, Thormod (1690-03-06)

TORFÆUS TIL ARNE MAGNUSSON (uddrag). [Stangeland] 6. marts 1690. AM. 283, fol., bl. 23—24. Ásgeir Jónssons hånd.

Sprog og fremstilling i dette uddrag lader en del tilbage at ønske. — Brevet har først indeholdt alt om kaperens optræden. Derefter besvares A. M.s kritik (8/1) af T.s Orcades, og J. Ramus’ Norvegia antiqva kritiseres (T. tænker på at imødegå bogen i Orcades). Lover A. M. et ekspl. af Orkneyinga saga m. v. Better forskellige forespørgsler og anmodninger til A. M.: om betydningen af Magnus-messe, om et ekspl. af Knytlinga saga, 1ste del af Magnúss saga Eyjajarls, årstal til norsk historie, varianter fra Olav Tryggvasons saga i Resens bibliotek, tilsendelse af biskop Arnes saga til afskrivning, pavebreve, bidrag til Magnus lagabøters historie. Ønsker at købe et ekspl. af Sturlunga saga, vil låne Frostatingsbog til afskrivning og »den kristenret I fik i Bergen«. Giver tillæg til teksten i Orcades.

Thil Arindt Magnuss. aff 6. martii.

Extract.

1° Um caperen och allt hvornen hann haffe her umgengist ¹Af T.s breve til forskellige mænd ses, at den i A. M.s brev af 8/1 omtalte franske kaper havde sendt bevæbnede folk ind i T.’s hus og truet med at afbrænde det; T.s hustru var flygtet for ufreden.. 2° At Orkneyiar haffe eche naffn aff Orca, vi þær heita eigi Orkeyiar, svarast: latine haffa þær heitid Orcades, oc er þad næst Orca, och er þad gotisch ord, enn Anglo-Saxonica lingva er species lingvæ Goticæ, och kann Gotica lingva purior hafas. 23verit þar firir Anglo-Saxonum tid, þvi I[u]venalis lifdi firir þeirra tid, nefniliga sub Domitiano; var þa þetta gotischt ord purt þar, þa synist och lingva purior haffa verit þar och so. Enn um Pictonum lingvam veit jeg eche; mun eche Cambrica vera hennar reliqviæ? þo eff þer finnid annann raison, þigg jeg underretning. 3°. At Ranalsa meige och vera Rinarsey, stendur i ydar arbitrio. 4°. Ottar svarti heffer getid Rognvaldz jarls, þvi visan utvisar þad, och hann kunne þad vel at giora, þvi hann var þa sva stor, at hann flutte och salverade Harald Sigurdars. fra Stiklastodum. Visa hans mun ydur sendast med Orkneyia jarla sogu, sem er utschrifud, enn eigi heima; enn qvædi umm Hakon Palsson er allegerat tantum, och eche thil. 5°. Nafn Ragnhildar dottur Eirichs eygoda mun finnast i Orkneyia sogum, enn echert er heima. 6°. At author Orkneyia sogu hafi verid gestis coævus, hefi jeg eigi onnur argumenta enn þau allegerud eru, þad er echi articulus fidei, helldur min opinio. Ari prestur frodi var firir hans tid, och hefer hann mart schrifad i prosa lika um Danakonga, þvi verdur eigi þessi ofsnemma a timum til at schrifa. 7°. Dungalsbæi pro Dungalsbæis, Rekavikæ, Hlaupandisnesæ pro ablativo, samt correctio nominum set jeg thil ydar eginn dispensationem, sampt hvad per kunnid gagnlegt og betur ad sia, lika og at setia Orcadum derivationem betra, eff þer siaid, enn þo var petta nafn i usu fyrr enn hun (!) bleiff innfært i England a° Xti 449. 8°. Þat jeg hefi sclirifat a laust blad afftan vid annalana, at Har. harf. se fæddur a 8. ari Gorms, er ex hypothesi schrifat, þvi annalar hallda Gorm vera kominn thil regeringar a° 840 och Harald fæddan a° 848. 9°. Scriptum Jonæ Rami heffir Mag. Niels Smedt sendt mer; corruptissimum er þad och aff litilli experientia, och segia verd jeg þvi i moti, þo moderate, þvi madrinn heffir thil forna send mer þad i godre tru och bedit mig at consentera þad mætti mer þrychiast, þvi Vorm villde þad eigi utan min consentz thil s[t]edia aff godo fundamenti och raison, at antiqvitatin schylldi ei verda suspect, þar sitt seger hvor. Nu er jeg þo neiddur thil at detrahera h[önu]m, serdeilis par jeg heffve sagt h[önu]m þat væri oriett i minu breffvi. Þorri och Þor, Nori, Nor, Niordur, Vani, Niordur, Odin er h[önu]m sama, hann vedur krap etc. 10°. Um Galteri meining ydar, at hann mane haffa liffad i Danmorch och schriffad in gratiam Danorum effter einhvors islendschs firirsogn, picher mer eche olikligt; enn mun hann echi vera sa, sems. 24var Aparis ¹Galterus, forfatter til Alexander sagas original og ligeledes nævnt i Rolv krakes saga, er tidligere berørt i T.s brev af 30/4 89 og A. M.s svar 8/1 90. Her vil T. identificere ham med »G. Apparis«; således har i den tabte Annales Reseniani-membran den G. været nævnt, som på Lateran-conciliet 1215 gennemførte en kronologisk reform (sml. Alfræði islenzk I, s. 32, hvor han kaldes Gallterius af Paris), — om T.s (næppe holdbare) opfattelse af »Apparis« se fortalen til Historia Hrolfi Krakii, blad b—b 3.? 11°. Eff Asgeir fær leiligheet at schrifa þa visu ur Noregs k[onun]ga tali Sæmundar froda, sem er um grefftran Hakonar Adalsteins fostra, sidan bækurnar eru burt, schulu þer þad fa, so vel sem Biorns Hitdælakappa sogu til lans, och Orkneyinga sogu geffins þo, sem sagt er ²I anledning af den truende ufred havde T. ladet de til ham fra de offenlige samlinger udlånte skindbøger føre bort fra gården.. 12°. Jeg man nu eche, hvar Solmundar eyar ³Solmundar eyar, skrivfejl for Solundir (sml. s. 217). liggia, þo eru þær eche langt fra Nordfyrde. 13°. Hvad i Orkneyinga sogu þarf bota eda completeringa vid eda i appendice oc annala correction, committerast ydar fidei. Nu er svarad upa öll ydar schriffvelse, nu koma min effne.

1°. A° 1326 logtekid a Islandi at hallda Magnusmessu firir jol stendur i annalum, hvor var sa Magnus?

2°. At lata mig fa vel och correcta Knytlinga sogu, fyrsta part Magnus Eyia jarls sogu, alla anala, jeg meina arstal nær Har. harf. er fæddur och sidan effter historiunne; eigi kann jeg at finna annat enn Orkneyingar jatudu Orkneyium til S. Oluff i hans regerings 8tunda ari; jeg heffe oil ar anxié confererat, enn þad er þo i moti historiunnar sialfrar relationem, þvi hon er ser sialf i mot. Eff Olafs Tryggvasonar saga, sem er uppa bibliothechinu och præsident Resen atti, differferjar nochot med þeirri, sem er i Flateiarbok, jeg mætti fa þær differentias. Sogu Arna biskups hingat thil lands at Jon lata schrifa up, þvi hann schrifar correct ⁴Muligvis, den s. 55, 925 nævnte Jon Gíslason.. Alt þad sem þer faid, bædi pava breff til Noregs konga och annad, samt hvad um Magnus lagabæter kann at fast, þad med þad fyrsta þer kunnid mer tilsenda, enn jeg schal lata ydur fa þad bedit haffit um, þo þad kunni eigi at verda i sumar mer enn sagt vegna okyrrleika. Kunne Sturlunga saga at fast, villdi jeg giarnan kaupa. At lia mer Frosta þings bok thil utschrifftar, och Christenretten þer fengut i Bergen ⁵Lovhåndskriftet AM. 67, 4to? I så fald er titlen unøjagtig. al lata utschriffa.

s. 253°. Umm Bendzon renterieschriffara vide fol. 21 ¹Henviser til et brev af 5/3 90 til renteskriver B., som bl. a. angår ud betalingen af en lønnings-restans..

4°. Signet bestille þer stort i odrum lited sem pienzignet (!) i odrum enda dalitid.

5°. I Orcadum historiam þetta at innfæra: In præfatione, ubi de Bujo atheo, post hæc verba: uberrima popularibus enarrandi materia omnibus certiora comitum liberi propinqviqve qvi Islandiam incoluerunt, de patribus suis majoribusqve et propinqvis afferre, suisqve posteris tradere poterant. Cap. 2. post hæ[c] verba: occupatasqve simul irtsulas sensim deseruisse nec tamen adeo propere si Tritliemio tides, qvi in compendio chronicorum ad annum ante Christum 268 teste Calvisio tradit Orcadum regem Secambris seu Francis, qvod filium generum repudiasset bellum intulisse.

Cap. 7. post hæc verba neptisqve Thuridis qvæ Kollo civi eximio nupsit, Einaris qvoqve de cespite filia Hlif qvæ nupsit Thorgeiri Eilifi filio Ketillis unimani unius primorum occupatorum nepoti eorum filius Skeggius Hialtii illius pater, qvi cum socero Gissure albo auspiciis secundum Deum Olafi Tr. Islandiam ad sacra Christiana perduxit, ut ex filia Thordise nepos Einar et ipse dictus.

Udi dett femte capitel, þar jeg tala um Þorsteins Rauds fodurbrædur, ætla jeg at innfæra Ionæ Rami galda genealogiam aff hans bok 8. cap. pag. 162, sem oil er galinn, och segia þar aff kunne þeir at dæma um alt opus. Þar kemur hann med Froda, Orm och Lofft, ætt Loffts Gaulverscha och allann þann galinnschap þar er, ef ydur þicher þar appositus locus.