BREV TIL: Magnússon, Arní (1700-12-13)

F. GERNER TIL ARNE MAGNUSSON. Viborg (Vibourg) d. 13. Dec. 1700.

Efter orig. i AM. 453, folio. Adr. til »Arnas Magnussen« prof. og arkivsekretær. Indlagt er fragment af et tidligere brev fra G. til A. M. På dettes overstregede forside udtaler G., at det er ».. end fornøjeligere, at det treffer paa den [gode Hr.] Estats Raad Eggers, om hvis generereusitet jeg tilforn er saa forsichret, at jeg snart iche vilde ønske nogen bedre; Oc som det har behaget Eder ved Recommendationen at interpretere alting mig til beste, saa er jeg Eder dishøjere obligeret, oc vilde ønske, at jeg kunde finde occasion at temoigner s. 157min tienistis ærbødighed i gierningen, hvorpaa jeg stedse skal beflitte mig. De circumstantier, som ved Conditionen andragis, sc. at logere oc spise … jeg gandske vel fornøjet med«. På bagsiden lover G. at overskikke Sundii dissertation de freto Herculeo, og hvad A. M. ellers kunde ønske af faderens bibliotek; han skal holde øje med hvad der kan forekomme af »inscriptioner og antiqviteter – – iblant vore charteqver«. På en indlagt seddel har A. M. noteret »Runica monumenta duo, qvæ in Wormio non habentur, in Diæcesi Viburgensi inventa D. Gernerus Petro Septimio transmisit. Ille in literis suis ad me 1695.«

Monsieur et tres-cher Amy.

Eders angenehme skrivelse dat. 4. Dec. haver jeg den 13. erholdet, og tacher allerskyldigst for den gode omhyggelighed I haver udvist for mig hos Hr. Estats Raad Eggers, iche allene i at recommandere mig til conditionen, men endoc bringe det dertil, at, som den formedelst den forrigis afreise bliver om en 8 dagis tid vacant, en anden ad interim vorder antaget, indtil jeg self kunde overkomme, som iche uden min store skade kand skee, førend til foraaret, ihvorvel jeg det gierne ønskede, saasom jeg nu er midt udi de forretninger voris sterbboe vedkommende, oc haver adskillige regnskaber oc stiftets documenter under hender, som till Biscop Deikmand skal extraderis. Hand er noget langsom, oc dermed giør tiden noget langsommelig for os, dog skal jeg stræbe at slaa mig løs her fra det allerførste muligt er, oc ved min ankomst hvad som imidlertid ved informationen kand vorde forsømt noch saaledis oprette, at Hr. Estats Raad skal være vel fornøjet, som jeg formoder pardonerer mig min udeblivelse, hvorudi jeg oc forseer mig til Eders gode sædvanlig Affection, at I til det beste alting interpreterer, hvoraf jeg allerede har seet kiendelig prøve, som jeg er obligeret at vederlegge. Hvad de præmia angaar af 30 Rxdr., som Hr. Estats Raad har behaget at præsentere, da er jeg gandske vel fornøjet dermed, oc tacher allerskyldigst for Hans høflighed. I det øvrige tør Msr. iche tvile paa, at jeg jo skal bære ald omhu for at expedere mig herfra saasnart det nogenlunde kand skee, saasom jeg derefter self lengis meget. Min ydmygste respect maatte Hr. Estats Raad formeldis, oc Msieur self være flittig hilset fra min broder Ole G., Jeg nest ald selfbegierlig velstands ønske lever stedse Monsr.

Eders tienstskyldigste tiener
F. Gerner.

P. S. Msr. vilde behage indlagde at lade befodre til sin Nabo Jens Nielsøn, hvor jeg logerede.