Gottrup, Lauritz Christensen BREV TIL: Magnússon, Arní FRA: Gottrup, Lauritz Christensen (1703-03-30)

LAGMAND L. C. GOTTRUP TIL ARNE MAGNUSSON. Tingøere Closter d. 30. Martij Anno 1703.

Trykt efter orig. i AM. 450, folio. Hertil A. M.s påtegoing »annamet d. 19. April«.

Kongl. Mayst. Commissarius, Edle Hr. Archiv Secreterer og professor.

Jeg hafuer erholdet hanß angenemme schrifuelse ved vice lougmanden Pofuell Joensen d. 9 Novembr. nest afuigt, huorfor s. 164tienstl. betakiß; Effter Hr. Secreterers anmodning, hafuer ieg lefueret til bemelte vice lougmand imoed hans revers, alle de gamle pergaments brefue, som Tingøere Closter vedkommer og her ved stædet fandtiß. Erachter og af Hr. Secreterers missive, at hand endnu er i dend tanke, at videre af gamle Antiqviteter monne vere hoeß mig, der jeg dog tilforn hafuer aflagt min schrifftlig, saauel og mundtlig undschyldning derimoed, och monne dette vere ham forrebragt af mine mißundere, til at komme mig i fortenchelse, at ieg schulle vere saa vrangvillig, hannem det til laans at meddeelle, Da testerer jeg hermed paa ære og reedelighed, at saa fremt ieg af hannem vil anseeß for en erlig mand, schal iche it eeniste af slige documenter, findiß i min, eller andreß værge, mig tilhøerende, undtagen nogle Ißlandsche Historier eller sager, som ieg nyelig hafuer ladet opschrifue min koene til gefald, effter andre mig lante, huilke ieg præsumerer hand iche monne forlange, schal dog gierne vere til hanß tienniste, naar ieg derom faar at viede hanß villie. Ellers kand ieg iche forbigaae, min tienstschyldig tachsigelße at aflegge, for hanß høflige og Schenerositetz gemyt, der ieg har af viße hand hørt, at huor der schal hafue verit talt om min person i hanß nerverilse, endten i stoer samquem, eller andre stæder, har hand det ville afuerge med de ord, at det anstoed bedre, iche at talle om nogen fraverendiß, ti om ieg var tilstæde, monne ieg vel forsuare mig etc: Saa endog ieg iche har fortient saadan hanß høflighed, har Jeg diß høyere aarsag at æstimere og berømme hanß stadighed derudi, og derfor maa ieg vel sige om slige dyder hoeß ham iche var blefuen funden tilforn, hafde hand iche erlanget det almindelig goede nafn og røchte udi Kiøbenhaffn af alle høye og laffue, som ieg der hørte talle om hanß hoflighed och schichelighed, Derom ey videre denne gang, saa hand iche schal fatte mißtanche at ieg vil bruge Flattene, det er iche min humør, derfor er ieg iche heller verdenß ven etc: Udi det øfrige, nest dend allerhoyestiß protection, med min kierestiß och min tienst-flittig hilsen til ald vellergaamde. Forbliffuer

Edle Hr. Archiv Secreterers
tienstschyldigste tienner
L. C. Gottrup.