Rostgaard, Frederik BREV TIL: Magnússon, Arní FRA: Rostgaard, Frederik (1698-09-03)

F. ROSTGAARD TIL ARNE MAGNUSSON. Milan d. 3. Septembris 1698.

Trykt efter orig. i AM. 454, folio. Udskrift: »A Monsieur Monsieur Arnas Magnussen Recommendé à Monsieur Jacob Lerke Secretaire de son Excellence Monsieur Moth à Copenhague«. Samtlige 5 breve fra R. til A. M. findes afskrevne i AM. 380, folio. 1—3 med egh. påtegninger af R., og desuden på 2 vedlagte kvartblade egh. notitser til 1—2.

Monsieur.

Jeg beder om forladelse, at ieg i saa langsommelig tiid ikke haver skrevet ham til. Dette skeer for at anmode hannem om at giøre mig en villighed og give mig nogen good underretning om voris gamle poesi i de Nordiske lande, om det var i begyndelsen brugeligt med Riim, og hvor mange slags de vare, men fornemmelig om mand kand frembringe nogen good beviißlighed paa hvor gammel samme Poesi er udi voris egn. At ieg begiærer dette af min Herre er ikke en nyßgiærighed og saa meget for min egen person, thi ieg kunde bie til ieg nyder dend ære at see og tale med min Herre selv, men det er en lærd Italiæner som vil skrive noget om dend Italiänske Poesi, som har bedet mig der om, saaledis at om min Herre vil derom sette op saameget som en liden side in 40 og det paa latin, saa kunde ieg give det fra mig under min Herris navn; og min Italiänske ven kunde føre det ind, eller betiene sig deraf efter fornødenhed. Jeg seer at Monsieur Temple (som taler undertiden meget slet om voris Nation) udi sin tractat de la Poesie som findis iblant hans Oeuvres mélées, er i dend meening, at alle de andre nationer i Europa have lært af de nordiske at giøre Riim. thi efter at have talt meget om Runerne, og sagt at Gotherne brugte at giøre vers som rimede, saa siger hand pag. 341 (editionis 1693 a Utrecht in 120) Cette sorte de vers devint avec le tems fort commune dans toutes les Colonies des Gots de l’Europe, & il est venu de-là, que les Rimes, ou les Runes ont été la nouvelle Poesi de tous ces païs. Dersom denne meening kunde bevisis ved noget got argument og mand kunde faa at vide naar voris Nordiske Poeter begyndte at være noget berømmelige, og betiente s. 400dem af dend maade at rime for at giøre vers, da kunde det giøre min Italiänske ven stôrt gavn at føre sligt ind i sin præliminar discurs. Jeg addresserer mig til min Herre, som til dend eeniste i voris land, der forstaar de sager af grunden. Og det skal giøre min undskyldning hos ham for min dristighed.

Jeg beder tienstlig at min Herre vilde lade mig vide med et par oord hvad der bleev af dend bog der skulde trykkis in Theatro Sheldoniano.

Jeg haver fremsendt til min Herre et exemplar af et lidet papir, som ieg lood trykke paa frandsk førend ieg gik fra Paris, d’une nouvelle methode pour dresser le Catalogue d’une Bibliotheque selon les matieres, og haver ogsaa ved en good ven ladet presentere et Exemplar deraf til Hr. Geheime Raad Moth. Jeg vilde ynske at begge exemplaria hafde fundet approbation; I hvorom alting er saa stoler ieg paa min Herris venskab og formoder at hand i alt det som mig angaar ikke efterlader at tale til det beste. Jeg forventer med det første min Herris svar som hand vilde levere til Sig-r. Hans Michelsen og ieg forbliver

Hans skyldigste tienere
Friderik Rostgaard mpria.

P. S. Hand maa endelig skrive mig til noget af alt det som er hendt sig i Kiøbenhafn for 4 maaneder siden thi alt det er nyt for mig.