Stub, C. M. BREV TIL: Magnússon, Arní FRA: Stub, C. M. (1729-03-15)

C. M. STUB TIL ARNE MAGNUSSON. Bergen d. 15. Mart. 1729 i hast.

Trykt efter orig. i AM. 454, folio. Indlagt er nedenstående Pro Memoria.

s. 494… Siden ieg tilskrev Hr. Assessor fra Sørum, hvor ieg i nogle dages tid hvilede efter min Kjøbenhavnske Rejse har ieg ej haft nogen rolighed, saasom ieg imidlertid har maatted gjøre 2de Rejser imellem Christiania og Bergen som har kosted mig baade tid, møye, og pengespilde; ieg havde vel sat mig for at tage mig rolighed paa Friderichshald og at divertere mig der blant mine venner imedens Stifft-amptmanden opholdt sig i Christiania, men det faldt anderledes ud, thi da Stifftamptmanden havde taget nogen recreation paa Friderichshald og derfra vilde til Christiania maatte ieg gjøre ham følge derhen da det imidlertid hendte at min fetter blev foraarsaget at gjøre en nødvendig rejse til Arendahl hvorfra hand ej kom tilbage førend ieg allerede var rejst med Stifft-amptmanden til Bergen, men som det var mig hoyligen angelegen at tale med min fetter om vores mellemværende, gjorde ieg paa nye en Rejse til Christiania og Friderichshald (efterat ieg i 13 dage havde opholdt mig her og gjort begyndelse til mine affaires) og er saa omsider tilbage med Fruen her ankommen nest-forrige uge. Og som ieg nu meener at være i nogenledes stand og rolighed, saa har ieg ved dette vildet efterkomme min skyldighed at tilmelde Hr. Assessor det, saaog at udbede mig et Þar ord igjen fra Deres haand, hvoraf ieg efter saa megen møje kunde have nogen recreation. —

Jeg kand icke have den lykke at fornøje Hr. Assessor med noget nyt fra dette sted, hvor intet merkeligt forefalder, men venter derimod at høre noget fra Kjøbenhavn. Her er ei andet end klagemaale og lamentationes af fattige folk over den store brandskat som skal gives til Kjøbenhavn, og er Stifft-amptmandens huus nesten opfyldt med Memorialer om den Materie. Den Befaling som her er ankommen at udreede et Skib til Grønland med fornødne vahre til Colonien og det inden medium Aprilis, allarmerer og vedkommende temmelig. — Af Antiqviteter har ieg ej endnu forefundet noget, men hørt meget snakke derom, ieg er nu paa Spaarene effter Halsnøe Closters Sager og venter med første underretning om de ere til in rerum natura eller icke.

Jeg glemte uden tvivl i mit sidste at melde, at ieg paa min rejse igjennem Gottenborg talede med Hr. Biscop Bentzel som discurerede med mig den heele afften ieg var der i byen; hand er en liden mand med sort haar og skjeg, og er behagelig nok i conversation, ieg syntes vel nok om Hans studia, men har dog kjendt den som har langt overgaaet ham, ieg sagde ham at min visite hos ham var fornemlig for at avlegge Hr. Assessors s. 495helsen til ham og at berette ham den éstime Hr. Assessor bærer for hans studia og Person, hvormed hand var u-sigelig vel fornøjed og bad mig paa det flittigste at helse og forsikkre at Hand altid hafde haft stor veneration for Hr. Assessor, saaog condolerede hand Academiets u-lycke og den store deel Hr. Assessor derudi havde taget, hvorom ieg gav ham vidløfftig underretning. Hand sagde mig at have 2de Opera, som hand havde været sindet at edere sc. Historia Svecica (hvilken uden tvivl vil blive ham for voxen), Philo Judæus (som hand mest har bemøjed sig med) og Ulphilas som hand agtede at udgive med Commentar. Philolog: for at vise at Sproget er Svensk af Etymolog: men som hans Biscopelige Embede betager ham den meste deel af tiden saa ventede hand ej andet end at hand joe maatte lade samme MSS henligge til efterkommerne. Han er og nu nesten totus Theologus endskjønt hand sagde ej at have avancered i sin indkomme ved det at hand forlod Upsals Academie.

Nu maa ieg og melde til slutning om mine egne affaires: Jeg har forefundet min gamle laugmand i saa god tilstand (endskjønt hand er 70 aar) at hand i een uges tid kunde dricke mig ihjel og enda være mand lige god, nylig forend ieg ankom hafde hand en aftenstund drucked 5 bouteiller Rinsk viin og 2 kander got øl uden at hand derved i nogen maade blev incommodered, ieg troer det maatte have været min velkom hand den gang drak, ieg har spist med ham her hos Stifft-amptmanden og var hand meget høflig mod mig, som hand og for min ankomst hafde sat sig for at vil holde venskab med mig, da der er et dødelig fiendskab imellem ham og Vice-laugmanden. Vice-laugmanden som ieg hafde ventet at følge til graven, da hans liigkiste alt stod ferdig, er nu nesten saa frisk som ieg, og lever nu gandske ædruelig og skikkelig saa det efter alle omstendigheder seer her langt ud for mig, for resten er endnu alting vel, dog er min fetters godhed det fornemste hvoraf ieg her skal subsistere; Ellers er folk her overmaade civile, og meget for at tage vel mod ankommende (endskjønt byen ej er sig selv meere liig) saa og ret plager med visiter og tractamenter. Jeg venter nu med første mine Bøger herhid, endskjønt ieg heller havde ynsked at komme til dem, sed forsitan fata obstant. Jeg lærer nu dette at: Hæc vita alios mores postulat, alla studia, Dog finder ieg mig deri endskjønt ieg gjerne vilde blive ved de gamle studia, som ieg ej saa let kand glemme, ieg skal ej heller nogen tid forglemme den s. 496mindste deel af den store éstime og obligation med hvilken ieg stedse er pligtig at leve…

P. S. Jeg tacker for al beviste godhed mod Mad: And; min Hr. Assessor lader derved see at Hand er den samme mod mig fraværende, som nærværende, vale.

Pro Memoria

I mit sidste brev tog ieg mig den frihed at bede Hr. Assessor at hos Schurmans Enke maatte ved Johan afhentes for mig

Ostersens Glossarium edit 1652.
Beckers Bezauberte welt.

hvilke begge ieg med de andre Bøger der paa auctionen har betalt som Thaulovs qvittering udviser, hvorom ieg og tilskrev ham og venter hans Svar. Maatte og de andre Bøger af samme auction, som hos Enken bleve hensatte i forvaring ved min afrejse, ved Hr. Assessors tjener blive afhendte og i forvaring henlagde skede mig en stor godhed.

Dersom og Hr. Assessor kunde miste

Torfæi Gronlandia antiqva
Den norske lovbog 1604

som her Assessor lovede mig og har in duplo skulde ieg derfor være taknemmelig.

Saasnart ieg faaer mine Bøger hjem og kommer i rolighed at studere noget skal ieg optegne de merkeligste Stæder her i Stifftet, som i Snorre Sturlesen nevnes, for at kjende mig igjen naar ieg kommer en og andensteds her. —

Paa vejen har ieg intet merkeligt seet uden den store torsk i Vangs kirke og det Reensdyr som staaer i Borgund kirke.