Þórðarson, Þórður BREV TIL: Magnússon, Arní FRA: Þórðarson, Þórður (1728-09-04)

ÞÓRÐUR ÞÓRÐARSON TIL ARNE MAGNUSSON. Háfe d. 4. Septembris Anno 1728.

Efter orig. i AM. 439, folio. I de af den islandske tekst gengivne partier udtaler Þ. Þ. sin hengivenhed for A. M. og beretter spøgende om den afdøde domkirkepræst Ól. Ólafssons besynderlige gnieragtighed. — På en indlagt seddel har A. M. noteret, at (de i Þ. Þ.s brev nævnte) 8 rixdl. specie ligger »i seqvestro« hos ham, indtil Andrés Finnbogason gør rede for to af ham år 1708 på Island foretagne indbetalinger.

Minn góde elskulege Herra!

Gud spare ydur vid langt lif og gott og unne ydur fyrir margfalldt gott mier audsyndt farsællrar lucku og blessunar hier i heime, enn sidar eylifs fridar og dyrdar.

Eg þacka ydur minn kiære Herra audmiuklega ydar Herradoms tvö elskuleg tilskrif enn sem optar nu i sumar medteken, af hverium svo sem ödrum optar undanförnum eg alltid gledst i anda, þá þau fæ og sie, ad ydur vel lydur, þó ecke audnest mier i þessum heime ad siá ydur optar, og sege eg satt, ad mier hefur á stundum (eg sege ecke opt) i hug komed, sidan vid ydur skilde, þad Gris sagde um Hallfred vandræda skalld, þá hann hafde spurt frafall Olafs Kongs Tryggvasonar: Sa veit ein, er misser sins lánardrottins, hversu heit ad verda kan ásten, og er mier giede ad meiga spyria til ydar lifs med gódre velgeingni, á medan eg tóri. Mier og minum lidur vel og bærelega fyrir Gudz hialp og ydar tilhlutan, lof sie Gude, enn ydur þacker. Har forgæves eftersøgt nogle i A. M.s brev fra forrige år nævnte brevafskrifter om Brødretunge, hvorom den nuværende besidder, Jón Magnusson, intet ved, og hvoraf, efter hans sigende, intet har været »i þeim blödum Og dröslum, sem Oddur Sigurdsson, fyrrum lögmadur, hafe sier sendt.« Einar Þorsteinssons dissertation sum ómaga« har han ikke kunnet få til afskrivning fra Hlidarende, men ser, at den nu er hos A. M. — Eggert Jónssons dom- og brevbog hos sysselmand Nikulás på Hvol har han forgæves søgt at få til købs, den skal have hjemme på nordlandet. »Nu er Sra. Olafur Olafsson andadur, og reyndest hann ecke svo snaudur nie þurfande, sem margur meinti; mier var skrifad hann hefde átt epter 28 rxdl. specie, 25 gullpeninga, suma minne, suma stærre, 15 sldr., 20 por socka, 13 por ileppa, 15 pör vetlinga, 8 klædiskióla, otal bóka bædi utanlandz og hier, og margt rusl fleira, þó flest fanytt, samt seger fólk hann hafe vered ad bidia ad liá sier bæde kiól s. 527og socka á helgum og hatidum, og var slikt undarlegt sinni: Misvirded ecke minn góde Herra þelta hiegómlegt, til gamans.

A. M.s brev til den afdøde pastor Ólafur har han modtaget fra købmand Therkelsen og vil søge at efterkomme dets indhold, registrere dombogen og skaife oplysninger om en annal, som præsten Ólafur skal have købt efter Gísli Þorkelsson på Setberg; hans bøger kan først senere undersøges: Meddeler nyheder og dødsfald, deriblandt kaptajn Magnus Arasons drukning »i« Hrappsø. Beder A. M., da ingen kender sin dødsstund, anordne en læmpelig afvikling af restbeløbet af den fordring på 15 rixdl., som A. M. inden sin afrejse fra Island 1712 har haft på Þ. Þ. Han har 1715—16 tilsendt A. M. en anvisning på 8 rdl. 2 mk. fra Andrés Finnbogason, som denne skulde have betalt for meget til lagmand Gottrups rejse-godtgørelse, men har aldrig fået svar og frygter for, at han heri har forset sig. »Nu sie eg, ad eg hefe ofgiört i þessu, og vil audmiuklega bidia ydur forláts á þeirre minne yfersión og hyggiuleyse i þad sinn, þvi eg þeckte sannarlega án allrar hræsni svo til ydar, ad þier girntust ecke annara manna peninga edur eigner, fyrir utan hvad vera hefde kunnad gamlar og rotnar dröslur og pergaments blöd, þó alldrei án betalings, og margopt visse eg Þier gáfud meir ödrum enn þádud af ödrum.«

I en efterskrift fortælles, at lagmand Kier er ankommen selv fjærde på embedsrejse og forlanger friskyds (kost og 6 heste samt 2 følgemænd med heste).