Molbech, Christian Knud Frederik BREV TIL: Molbech, Christian FRA: Molbech, Christian Knud Frederik (1855-12-30)

Kiel. d. 30te December 1855.

Min kiære Fader!

Lad dette Brev, der, som jeg haaber, naaer over til dig paa den første Dag i Aaret, bringe dig min kiærlige Hilsen, min Tak for sidst, og mit Haab om et glad Giensyn til Foraaret. Denne venlige Aarstid, der altid har været mig kiærest af alle, fordi den lover saa godt, smigrer og trøster og giver nyt Haab — den synes mig allerede at være nær, naar blot de to Gravmaaneder, November og December, ere tilende.

Jeg betragter mig som en Nybygger, der skal opdyrke sin Jord; vel komme Andres Erfaringer ham tilgode, men han maa dog med sin egen Haand, i sit Ansigts Sved, drage hver Fure, indtil det Hele er giennempløiet. Da først — ved den anden og tredie Behandling — kommer Nydelsen og Tilfredsstilleisen s. 165for den Arbeidende. Og saaledes er det ogsaa mit Haab, at det vil skee med mig. — —

Jeg maa dog fortælle dig en social Nyhed, mig angaaende — at jeg har begyndt at komme til Hove. Thi her gives ogsaa et Hof en miniature. En Prinds af Glücksburg, Broder til Prinds Christian, om hvem der forresten nok intet Andet er at fortælle, end at han en kort Tid deeltog i Oprøret og ved den Leilighed mistede sine danske Ordener — samt at han nylig har giftet sig med sin egen Kone, en Prindsesse af Bückeburg (efter nemlig i flere Aar at have været lovformelig skilt fra hende) — denne Prinds er kommen hertil og begyndte i Efter aaret at give Selskaber paa Slottet. Jeg, hvis Lyst det overhovedet ikke er at søge fornemt Selskab, holdt mig for mig selv, indtil jeg en Gang i et Selskab hos General Krabbe, efter Prindsens Forlangende blev forestillet for ham. Nylig skulde der da være Bal hos ham, men jeg, der fremdeles havde holdt mig for mig selv og ikke giort ham nogen Visit — jeg ventede naturligviis at faae Lov til at sidde i Ro paa mit Værelse. Dog — Ingen kan undgaae sin Skiebne — Dagen før Ballet kommer Hr. Staldmester Balle, som er en Slags opvartende Kammerjunker hos Prindsen, op til mig, og indbyder mig fra hans Durchlauchtighed. Nu maatte jeg naturligviis giøre Visit, enten jeg vilde eller ikke, og tog da ogsaa Deel i Ballet, der forresten mest bestod af Danske. De Indfødte, som vidste, at alle Militære vare indbudne, havde for største Delen holdt sig tilbage. — Paa Torsdag kommer Hertugen af Glücksburg med Prindsesse Wilhelmine hertil for at blive nogle Maaneder, og der maa jeg da selvfølgelig giøre min Opvartning. — —

Levvel, et glædeligt Nytaar ønskes dig i Kiærlighed af din hengivne Søn

Christian.