Kiøbenhavn. 14. Februar 1856.
Min kiære Christian,
Med en vis Tilfredshed betragter jeg endnu min Beslutning, at iagttage en Regelmæssighed i Brevvexlingen med dig. — Det er ikke uden Nytte og Interesse at vide, at man skal skrive et Brev (om ogsaa det categoriske skal ligger i Villien). s. 176Sagen er jo kun, at begynde; Stoffet kommer af sig selv, og det er egentlig kun dets Rigdom, der er til Hinder. Saaledes fører Tilfældet (at jeg nylig læste en Supplement-Artikel i Nr. 33 af Hamb. Corresp.) mig til at begynde med en Materie, som vel kun lidt vil interessere dig: Danmarks, eller den danske Stats Handelsstatistik for Aaret 1854. Læg dog kun ikke strax Brevet hen! — Du skal ikke faae for meget. Jeg vilde egentlig kun faae dig til at kaste et hastigt Blik paa denne Artikel, dersom Du kan faae fat paa Bladet. Du vil dog maaskee i nogen Grad dele min virkelige Overraskelse ved at see Betydeligheden af vor lille Stats Søhandel; og at jeg falder paa at berøre den i et Brev til dig, er nærmest Tanken paa den By, hvor Du lever, og hvor der i Fiorden og Havnen maa være langt mere Liv og Rørelse, end jeg klart har tænkt og forestillet mig (Skyld i.) Thi jeg seer, at Kiel har den Ære at være den 3die Søstad, med Hensyn paa Skibsfart, i Monarkiet, iblandt dets fire Hovedhavne. Den staaer kun tilbage for Kiøbenhavn og Flensborg, men overgaaer langt Altona i den indenlandske Skibsfart; maa derimod vige langt for Altona i udenlandske Skibes Besøg og Handel. — — Det fornøier mig i det mindste at tænke paa, hvor megen Berøring denne Skibsfart bringer imellem Danmark og Kiel, og hvormegen, i det mindste materiel, Sammenknytning imellem Kongeriget og Hertugdømmet deraf maa følge. — Paa den anden Side forøger dette snarere, end formindsker min Fortrydelse eller Ærgrelse over den vedvarende Animositet og Opæggelse, som finder Sted paa begge Sider. Jeg gad nok høre dem tale i Kiel om hvad der foregaaer og er foregaaet ved Stændermødet i Itzeho (hvor Scheel har taget sin Hævn over en Bogtrykker og hans Avis — der skal have 10,000 Abonnenter (Itzeho Wochenblatt) ifald det ikke er overdrevet). Her raabes naturligviis paa, at det er holstenske Aristokrater og enkelte slesvig-holstenske Individer af de Uadelige, som ere Scheel paa Halsen. Men jeg hører nu nylig, at hans eneste dygtige og talentfulde Forsvarer Advokat (?) Bargum, har været en af de voldsomste Slesvig-Holstenere, men er af Scheel taget til Naade og har sadlet om.
Det synes ikke som Begivenhederne i Itzeho her have giort saa megen Sensation, som man kunde vente sig — i det mindste er Skraldet i Dagbladene ikke saa stærkt, som jeg formodede. Man har her alt for travlt med Actionen for Rigsretten og med Valgene til Rigsraadet, som nu om en Dags Tid ville være fuldstændigt bekiendte. I Kiøbenhavn blev Resultatet: s. 177Prof. Fenger, Andrä, Bluhme, Broberg, Captain Ankiær (i General-Staben — en Andräist) Grev Holstein (Holsteinborg) — og endelig »til 7de sidst« — Madvig. Han slap altsaa netop ind, og man kan sige: hvor er ikke Madvig? hvor man vil have en doctrinair Liberalist, en halv Demokrat og ⅓ monarchisk Royalist — hvor der gives »licentia rhetoretica« i tilstrækkelig Quantitet. — —
I øvrigt er man nu i vor »høit ærede« Hovedstad naturligviis allevegne meget spændt paa Udfaldet af Ministerprocessen — og vil blive det endnu mere — især nu, da Rigsraadvalgene ere til Ende — ligesom man med hver Dag mere nærmer sig Katastrophen. Efter — jeg husker nu ikke hvormange Ugers procedure, er man endelig naaet derhen, at Actor idag skal giøre sin Paastand. Men derpaa skal følge Defensorernes Forsvarstale — hvortil vel noget Tidsrum bliver levnet dem, og Anklagernes Repliker m.m. Jeg tænker, dermed gaaer vel endnu 8 til 14 Dage hen. Resultatet tør neppe Nogen forudsige. Gaaer een Stemme over til Høieste-retesassessorerne, er Frikiendelsen vis; blive Stemmerne lige, som ved Afgiørelsen af Defensors Paastand paa Afviisning, da kan Præsidenten ikke afgiøre den endelige Dom som i hiint Tilfælde. Ved lige Stemmer — har man sagt mig — skal den mildeste Kiendelse have Fortrin ved Sagens Afgiørelse, altsaa Frikiendelse vinde over Domfældelse. Om dette altid bliver pure og absolute — eller det kan skee med partielle Modifiucationer og Indskrænkninger — er mig ubekiendt. — —
Jeg kan ikke undlade, endnu i Eftermiddag (da jeg dog neppe kommer i Theatret, hvor jeg gierne vilde have seet eller hørt noget af Rossinis »il Barbiero«) at medgive mit Brev en kort Efterskrift. Det skeer allene for at henvise dig til at læse i Nr. 36 af Kiøbenhavnsposten (om Du kan faae dette Blad at see) til hvilken Grad man kan og tør persiflere og forhaane vor constitutionelle Repræsentation: den danske Rigsdag. Den er her stillet umiddelbart ved Siden af »offentlige Forlystelser og Adspredelser«, Hippodromens »Præstationer«, Abe- og Hundetheatrets »Forestillinger« i Skindergade, Dyrtæmmerens Menagerie i Landemærket — Casinos »Maskerade, Farce og Commedier« m.m., hvorefter følger, som 3die Classe, »de politiske Forestillinger« — som kun have »den væsentlige Forskiel, at der ingen Entrée betales«; hvilke derefter opregnes og nærmere charakteriseres. Folkethinget giver »to Forestillinger daglig paa Christiansborg«, s. 178Landsthinget, hvor Huset for det meste er tyndt besat o.s.v. endelig »den saakaldte Rigsrets Forestillinger, i et smukt, rummeligt, opvarmet Locale paa Amalienborg«. — Tilsidst endnu om »Rigsretsudvalgs-Lotteriet« der trækkes paa Raadstuen, og hvortil Adgang ligeledes er fri, m.m.
Jeg har intet at indvende herimod; men hvad Agtelse skal i Længden en Folkerepræsentation beholde tilbage, der saaledes kan tracteres? — I London vilde saa directe Angreb paa Parlamentet upaatvivlelig have til Følge — naar nogen paatalte dem i Huset, at dette (i Følge sine Privilegier) strax sendte et Par af sine »Sergents at arms« og lod Vedkommende føre i Arrest. Noget saadant fandt Sted for et Par Aar siden. Jeg troer, en ikke saa lille Mulct blev Følgen. — —
Din Moder hilser, og er Gud skee Lov ret vel. I Dag have vi atter barsk Vinter, megen Snee og 6° R. Kulde.
C. M.