Mynster, Jakob Peter BREV TIL: Mynster, Ole Hieronymus FRA: Mynster, Jakob Peter (1809-03-05)

Spiellerup, 5te Mart. 1809.

Du maae ikke forundre Dig, hvis Du med det Første hører, at jeg er løben fra Huus og Hjem; thi af Kriigens forskiellige Plager er den ikke den ringeste, at man er udsat for, fleere Maaneder igiennem (i Gaar havde jeg dem allerede 5 Uger) at faae Mennesker til dagligt Selskab, som man af frit Valg ikke vilde bruge en Time dertil. Min Major er en taalelig, ganske pasjarsk Mand, men jeg profiterer Intet af hans Selskab; min Lieutenant gider jeg ikke engang tale om,s. 22hvoraf Du kan slutte, hvor lidet jeg gider tale med ham. Uagtet alt dette holder jeg mig dog tappert, og skriver med en uhyre Fliid om Justinus Martyr, hvorved jeg kun beklager, at skiøndt Afhandlingen bliver grundig og nyttig, vil den dog kun lade sig læse af lærde Theologer, hvoraf Forraadet under denne Polhøjde kun er lidet. Havde jeg en 5 à 6 saadanne Afhandlinger, som denne ^*)Bland. Skr. 4de Bd. og den om Hebræerne, færdige, saa udgav jeg dem paa Tydsk; men dette vil have Tiid, thi stort Meere end een kritisk Afhandling om Aaret vilde nok ikke være Sjælens Sundhed gavnligt, uagtet Tiiden gaaer godt med det anstrængende og skarpsindige, men ikke opløftende Arbejde.

Jeg flyttede meget gierne til Kjøbenhavn i Morgen. I denne Henseende er det mig kiært, hvad Münter har sagt; thi Prof. Theol. vil jeg vel ikke være, men mig synes, at man ikke ret vel kan afslaae den mange Ansøgninger om Præstekald, som „kunde søge om at blive Professor". Jeg hørte forleden, at Biskop Hansen i Fyen skulde ligge for Døden; skulde dette blive Alvor, da har Du at passe paa, hvo der bliver Biskop (om maaskee Plum, Hjort ell. dsl.), hvorved der kunde skee Ascension, og et Capellanie blive ledigt.

En preussisk Officeer saae vore Tropper maneuvrere i Holsteen, og sagde derom: „Die Dänen exerciren eben so gut wie ein preussisches Bataillon, sie haben schön geput, die Leute sind wohl angezogen, aber man prügelt nicht genug".

Gud med Dig og Dine!

T. t.
J. P. M.

Den 6te.

Min Indqvartering skal paa Løverdag forlade mig for at drage til Falster, dog tør jeg ikke endnu raabe: Victoria! saa højt som jeg gierne vilde, af Frygt for Contra-Ordre.