Danmarks Breve

BREV TIL: Ole Hieronymus Mynster FRA: Jakob Peter Mynster (1810-04-23)

Spiellerup, 23de April 1810.

— — Hvad mit Liv og Levnet angaaer, da er det hæøjligen at beklage og begræde, at jeg for 14 Dage siden har faaet en Lieutenant i Indqvartering. Han er vel et ganske godlidende og beskedent Menneske, men det er dog haardt ikke at kunne faae Mad eller Thee uden i hans Selskab, og efter Aftensmaden at maatte snakke med ham til Kl. 10, og desto haardere, da der ikke er Udsigt til at blive ham qvit, før til Vinter igien.

s. 27 Jeg har nu længe prædiket næsten hver Dag, og skrevet Betænkninger m. v. Tilforn havde jeg givet mit Sind til at skrive nogle Bemærkninger over den Kunst at prædike, som jeg vilde forelæse ved Landemodet. Jeg veed ikke, om der bliver Noget af; imidlertid læser jeg hos gamle Forfattere (Cicero, Quintilian og Aristoteles) Anviisninger til den Kunst ved Talens Kræfter at overvinde Sandhed og Retfærdighed, og hos nyere (ikke nyeste eller allernyeste) Anviisninger til den Knust at skabe sig til, som man var gal, paa en Prædikestoel. — Jeg vilde meget ønske, at her var et Bibliothek, paa det jeg knude begynde paa et stort Værk; thi den heele Læsen og Skriven duer dog ikke, med mindre der er en saadan Hovedsyssel, som Alt eller det Meeste refererer sig til, og med de mindre Afhandlinger er det saa snart forbi. Kunde jeg, saa vilde jeg for Alvor tage fat paa min ældre Kirkehistorie, hvormed det ikke havde Fare, at den skulde være forbi for snart, og Arbejdet dermed vilde baade foranledige og tillade Episoder nok. Jeg kan undertiden forestille mig dette Værk som højst interessant, dog forestiller jeg mig rigtignok ofte, at det kun er enkelte Partier, som henrykke mig, og at der vil være meget Kiedsommeligt, som ej vil kunne undgaaes. —