Danmarks Breve

BREV TIL: Ole Hieronymus Mynster FRA: Jakob Peter Mynster (1811-06-24)

Spiellerup, 24de Jun. 1811.

Olufsens Bog om Brændsel *) — hvori jeg nu har læst mit Middags-Pensum — er en kundskabsriig og interessant Bog, med meget gode Partier, men neppe en god Bog. En af dens store Feil er, at den har efterlevet den flette Regel: nonum prematur in annum; thi den Bog, som bør bie saa længe, bør aldrig komme ud, derimod bør en god Bog udgives paa den Tiid, da den er skreven, medens Forfatteren og hans Tiid endnu ere de Samme. Ogsaa den sildigere Læser tænker sig lettere ind i den Forfatning, som fandt Sted for 9 Aar siden, end han følger 9 forskiellige Forfattere (jeg meener den samme Forfatter, hvoraf hvert af de 9 Aar giør et nyt Oplag), der have skrevet paa een Bog. Det er ubehageligt at læse en Bog, som med enkelte Vink tager Hensyn til Aaret 1811, men ellers forudsætter en Tingenes Stilling snart fra 1802, snart fra 1804 og 1806. Fremdeles er Stiil og Tone derved bleven meget uliig; med den roelige Undersøgelse, hvori Vittigheden virker med uden at forstyrre det Heeles Grundtone, blande sig saadanne Fyrværkerier, som det ilde anbragte og skette Forsvar for Luxus, der begynder Bogen, og endeel tilsatte, ofte tunge, og de engelske Prygle-Romaner efterdannede Indfald. — Bogens egentlige Hensigt veed jeg ikke endnu, da jeg er langt fra Enden; men man kan være istand til at anstille fortreffelige Undersøgelser over enkelte Deele, uden at kunne overskue noget Stort, og til at behandle Stats-Oekonomien i det (Større hører fastere Principer, end jeg troer, Ol. har. Han er ogsaa for meget Herremand og Landmand, og paaskiønner ikke noksom Kiøbsteders og store Stæders Nytte, og derfor Nødvendigheden af at holde dem vedlige; og betænker ikke, at naar Regieringen vel kan tillade enhver Eier at begaae Feil ved sin Eiendom, hvis Følger man kan vente, at kun Faa ville deele med ham, og som snart igien kunne forbedres: saa tør den derimod ikke tillade saadanne Feil, som eengang s. 42 begangne ere uoprettelige, og bringe Staten sin Ødelæggelse nær. Og naar det ikke er for meget at sige til en Bondekarl: Du skal tage Geværet paa Nakken, og være lydig indtil Døden i en Række af Aar; saa er det heller ikke for meget at sige til en Herremand: Du skal lade den Skov staae! —

En Hr. Dampe, et ganske godt, næsviist Hoved, har givet os den første conseqvente Galskrivning, og lærer virkelig, at man skal skrive: vo som bor i æ eller burdo (hvo som boer i Aix eller Bourdeaux). Jeg havde Lyst til at recensere den Bog *) , saavelsom fleere.

Jeg har ogsaa i Dag skrevet flittigt paa nogle lærde Anmærkninger til Brevet til Philippenserne, hvor jeg atter med en forskrækkelig Umage frembringer en ganske lille Bog **) . Med den reiser jeg i næste Uge til Roeskilde og forelæser den der; Ugen efter, eller saa omtrent, reiser jeg maaskee med Engelbreth & Somp. i en Zikzak, hvis Spidse flaaer ned paa Møen.

Har Du besørget Heliodorus? — Gud befalet!

T. t.
J. P. M.