Danmarks Breve

BREV TIL: Ole Hieronymus Mynster FRA: Jakob Peter Mynster (1812-01-18)

Spiellerup, 18de Janv 1812.

BekiendtgiøreS, at jeg i Morgen Formiddag holder min Afskeedsprædiken, i Morgen Aften spiser i Lydersløv, paa Mandag Middag og Aften spiser paa Vemmetofte, fra TiirSdag til Løverdag aflægger og modtager Visiter, pakker ind m. m., paa Søndag hører Provst Heiberg prædike her og beværter ham, og endelig Mandag d. 27de kommer til Dig mod Aften. Bekiendtgiøres fremdeles, at jeg denne Gang i de Tage, jeg tilbringer hos Dig, ikke er en fremmed Reisende, men en i Kjøbenhavn boesat Mand, at vi derfor ville føre et flittigt og arbeidsomt Liv. —

s. 49 I de faa Øieblikke, jeg om Middagen og om Aftenen paa Sengen har kunnet faae Tiid til at læse i en Bog, vilde jeg pidske mig til at læse den sidste Deel af „Forsøg i de skiønne Videnskaber" — i de første 4 Bind har jeg kun fundet eet Stykke, der rigtig stod mig an, nemlig „Tossernes Lyksalighed" —, men det var for haardt, ingen anden aandelig Næring at faae; hvorfor det til Lykke faldt mig ind at læse den første Deel af Goethe, som indeholder blandede Digte fra hans heele poetiske Liv. Der ere uden Tvivl mange Digtere, som have holdt deres samlede Værker meere reene fra slette Ting, og maaskee have faa Andre saaledes ladet ogsaa deres Griller og Capricer blive Vers og sendt dem ud i Verden. Men af alle tydske Digtere er dog nok kun Goethe en virkelig stor Mand; de Andre have dog sædvanlig paa en eller anden Side en Bom, hvorudover deres Aad ikke kan komme; men Goethe bevæger sig uhindret til alle Sider, og selv naar han leger paa Overfladen, er han dog den Hval, der pleier at søge det ugrundelige Dyb, selv naar han synger paa Qviste, er han dog den Fugl, der pleier at flyve under Himmelens Skyer. Ham er ingen Følelse fremmed, der kan opkomme i et Menneskes Hjerte; men om han end bevæger den heele Verden derinde, og veed, at han giør det, saa seer han dog med roelig Opmærksomhed paa enhver Ting paa Jorden, der giør Livet hernede levende, og fortæller den med. Denne Foreening af det Største og Fuldeste med den nøieste Detail har ellers næsten kun Homer. —

T. t.
J. P. M.