Mynster, Jakob Peter BREV TIL: Paludan-Müller, Jens FRA: Mynster, Jakob Peter (1839-03-18)

Til Samme.
Kjøbenhavn, 18de Marts 1839.

De ville, min høiærværdige Ven! modtage min forbindtligste Tak for de sidste Meddelelser. Hvad Sognebaandets Løsning angaaer, da var det for en stor Deel paa Opfordring af nogle af de agtværdigste Medlemmer af Stænderforsamlingen, og som i Øvrigt kraftigst havde talt mod denne Løsning, at jeg besluttede mig til at tænke paa et Andragende desangaaende *). Imidlertid har jeg nu indskrænket mig til, i Forslaget til det nye Ritual — hvor jeg paa flere Steder har anbragt nogle nye Bestemmelser, som syntes mig fornødne — at andrage paa den Frihed i Henseende til Confirmationen, som jeg formener at burde tilstaaes. Det er egentlig her, at Forældre virkelig kunne finde deres Samvittighed besværet ved at skulle betiene sig af en uværdig Præst, og skiøndt det i Virkeligheden ikke falder saa vanskeligt at faae et Barn confirmeret andensteds, saa synes dog ogsaa de Vanskeligheder, der endnu undertiden kunne finde Sted, at burde.hæves. Paa den anden Side er det ogsaa her, at de største Misbrug kunne indsnige sig; men jeg troer, at disse for det Meste kunne forebygges ved den Bestemmelse, at Barnet ikke maa antages, medmindre det ved den Halvaars-Examen, der gaaer forud for Antegnelsen, er fundet modent til Udskrivning af Skolen. I Henseende til Altergangen har jeg blot i de Bemærkninger, der ledsage mine Udkast, indstillet, at Gebyhret for Bevilling til at søge uvedkommende Præst maatte nedættes. — Herved troer jeg paa den lempeligste Maade at have aabnet Adgang til den Frihed, som bør tilstaaes. —

At Landemoderne kunde danne Jury’er til at paakiende Præsters og Skolelæreres Forseelser, hører virkelig til mine pia desideria, og desto mere, jo sløvere Domstolenes Retfærdigheds. 192bliver. Det hører til disse Tiders Bestræbelser for den borgerlige Liighed, at hæderlige Mænd skulle berøves den Ære, de kunne have forud for Andre, og derimod slette Menneskers uværdige Forhold retfærdiggiøres eller undskyldes paa enhver Maade, paa det at saaledes Alle skulle komme til at staae saa omtrent pari. Hertil hielpe ogsaa Domstolene efter bedste Evne. — Men hvad der afholder mig fra at indgive noget Andragende derom, er dette, at jeg ikke veed at bringe mit Forslag i Form; thi en saadan Jury vilde være meget afvigende fra vore øvrige Indretninger. Det vil komme an paa, om jeg engang kan formaae Ørsted, der ikke er utilbøielig til at understøtte Sagen, til at tænke sig ret ind i den, og hielpe mig med sit gode og kyndige Raad.

Kirkeritual og Alterbog ere nu fra mig indsendte i Cancelliet, tilligemed et lidet Bind Bemærkninger ved de Puncter, der syntes mig at trænge til nærmere Oplysning. Nu skal en Commission udnævnes til at prøve Arbeidet; men jeg har andraget paa, at forinden maatte det Hele enten trykt forelægges baade Geistligheden og Menighederne, eller i det Mindste sendes til Biskoppernes og det theologiske Facultets Betænkning. I ethvert Tilfælde vil Arbeidet saaledes først komme til Deres Høiærværdigheds Bedømmelse, og jeg vil kunne benytte Deres yderligere Bemærkninger. Gid nu Arbeidet maa være nogenledes værdigt til Deres Bifald! Jeg har giort mit Bedste, men det har været meget vanskelige Udarbeidelser.

Hvad der maaskee vil volde nogen Betænkelighed ved at lade disse Udkast foreløbigen trykke, er det Skriig, som det Grundtvigske Partie vil opvække. — Men det faaer at være; det er ikke til rolige Dage, vi ere beskikkede. —