Danmarks Breve

BREV TIL: Hieronymus Laub FRA: Jakob Peter Mynster (1845-08-28)

Kjøbenhavn, 28de Aug. 1845.

— Uagtet jeg Intet hører fra Dig, saa hører jeg dog oftere om Dig, end om de fleste andre Fraværende; thi al Verden kiender den elskværdige Præste-Familie i Frørup, Enhver lægger gierne paa Reiser sin Bei derover, og veed, hvor begierlig jeg modtager Efterretninger derfra. Hvor inderlig jeg har taget Deel i Dine Sorger, behøver jeg ikke at sige Dig, men heller ikke, hvor meget det har trøstet mig at erfare, at Du har baaret dem med Hengivenhed, og at Du dog efter Omstændighederne befinder Dig nogenledes vel. Jeg lever dog stedse i det Haab, at vi endnu engang skulle mødes i denne Verden, og da i Tømmerup; thi derhen maa Du dog engang s. 219 lægge Din Vei, ligesaa vel som jeg, og da ville vi see til, at vore Veie kunne mødes paa dette Punct.

Hermed følger en lille latinsk Tale *) , hvoraf Du blandt Andet vil see, at jeg paa mine gamle Dage maa blive ved at øve mig i det gamle Latin, hvilket end mere vil vise sig af det Programm, jeg arbeider paa til Indvielsen af en Biskop, der kommer til at hedde Rudelbach, Lautrup, Bindesbøll, Gad, eller maaskee noget ganske Andet.

Da jeg har mere end nok at giøre med det Offentlige, vil jeg her alene melde Lidt om det Private.

Min ældste Søn lever i det Haab at blive 2den Capellan ved Holmens Kirke. Haabet har ikke saa liden Rimelighed, da der hidtil ikke ere betydelige Concurrenter, og han har vundet Yndest ved ofte at prædike i Holmens Kirke, og med gode Gaver; men derfor kan Haabet meget gierne blive til Vand. —

Jeg selv er sund og frisk, kom nylig hiem fra en Visitats-Reise paa 5 Uger, og skal paa Søndag tiltræde en Reise paa nogle Dage til Lund, for der at jubilere i Domkirken. — Saa vidt er Alting godt. Kirkelige og borgerlige Sorger har jeg nok af.