Mynster, Jakob Peter BREV TIL: Laub, Hieronymus FRA: Mynster, Jakob Peter (1845-12-03)

Kjøbenhavn, 3die Dec. 1845.

Hermed faaer Du igien en latinsk Bog **), der jo seer ganske anseelig ud. —

Hvad der er at klage over det offentlige Liv, og hvilke Plager jeg deri har at bære, vil jeg ikke trætte Dig med at fortælle. — Blandt disse Plager hører ogsaa et Brev paa 8 Folio-Sider, fuldt af Projecter, som jeg forleden fik fra Din høist virksomme Biskop, og som jeg nu maa besvare.

s. 220Mit private Liv har derimod meget Godt, som jeg taknemmelig paaskiønner. Min ældste Søn har nylig betraadt sin geistlige Bane, og vor Herre har giørt det saa godt for ham, at, medens han gierne havde villet lade sig nøie med det meget Ringere, men forgieves søgte dette, er han nu kommen i det Embede, vi for Tiden helst maatte ønske ham. Hans Tiltrædelsesprædiken — der virkelig ogsaa var meget smuk — har almindelig tiltalt, og at han begynder med Menighedens Yndest, viser sig ogsaa deri, at et efter Omstændighederne ret anseeligt Tal af Confirmander har meldt sig til ham. Herved hielper det ogsaa, at han tilforn har været en yndet Lærer i flere af de bedste Drenge- og Pige-Instituter. —

Det har giort mig meget ondt, at Du møder Vanskeligheder ved at faae Din Søn til Capellan. Man er i Cancelliet keedsommelig stiv i saadanne Indfald. Det er vel sandt, at man bør anbringe de tienstledige Capellaner; men derved bør det dog være, ikke blot en Undtagelse, men en Regel, at en gammel værdig Mand maa kunne faae sin Søn til Medhielper.

Jeg lever endnu stedse i det Haab at mødes med Dig i Tømmerup, og der at omfavne den eneste Ungdoms-Ven, jeg har tilbage.

Hils Din Kone saa meget, meget. Alt Godt over Eder Alle!