Danmarks Breve

BREV TIL: Hieronymus Laub FRA: Jakob Peter Mynster (1846-03-12)

Kjøbenhavn, 12te Marts 1846.

Efter Sædvane sender jeg Dig herved en lille Bog *) , og efter Sædvane skeer det i største Hast.

Dog kan jeg ikke Andet, end ret af Hiertet lykønske Dig, baade til at det dog lykkedes Dig at faae Din Søn til Medhielper, og til at hans Indsættelse kunde, som jeg har erfaret, s. 221 for Dig og Dine og Menigheden være en saa skiøn og høitidelig Dag. Nu kan Du jo i ganske god Ro pleie Dig i Dine gamle Dage. Giør det nu smukt, saa at vi, om Gud vil, endnu i næste Aar kunne mødes paa det bevidste Sted, thi i Aar vil det formedelst Stænderne ikke kunne skee.

Hvad mig angaaer, da har jeg vel mistet en stor Deel Tænder — uden at dog min Stemme er bleven utydelig — og mine Øine ere blevne svagere — uden at jeg dog endnu bruger Briller — for Resten mærker jeg ikke videre til Alderen. Men da jeg dog nu er over de 70, saa har jeg talt mine Dage, og har begyndt paa det herculiske Arbeide at giennemgaae mine Breve og andre Papirer, for at tilintetgiøre, hvad der ikke bør henligge efter mig, eller ikke fortiener det. Derved vaagne mange Erindringer, og deriblandt ogsaa den om Dig, Du Kiere! —