Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Thorning Engelstoft FRA: Jakob Peter Mynster (1852-10-09)

Til Samme.
Kjøbenhavn, 9de Octbr. 1852.

Kiere Hr. Biskop!

Disse Linier skulle bebude et nyt Hefte af mine „blandede Skrivter“, som vil indfinde sig med Pakkeposten. Jeg har vel ofte lagt et saadant lille Brev inden i Bogen; men jeg har faaet Samvittighedsskrupler over, at dette maaskee er at snyde Posten for 4 t., skiøndt Snyderiet her, som saa ofte, er mageligere, end Redeligheden. Dette Hefte *) indeholder ikke meget Nyt, det vil her sige Gammelt —thi det Gamle er dog mange Læsere nyt, medens Forhandlingerne om Grundloven og om „Aanden i Naturen“ ere Alle bekiendte. Mod Slutningen af næste Maaned haaber jeg at kunne sende en Samling af nye Prædikener, nemlig for de 2 sidste Aar. Egentlig indeholde s. 230 disse heller ikke noget Nyt, thi jeg har prædiket saa længe, og ladet saa mange Prædikener trykke, at jeg maaskee burde lade det beroe derved; men saalænge velvillige Læsere forlange de senere Prædikener trykte, har jeg ingen Grund til at holde dem tilbage. I denne Samling kommer ogsaa den Prædiken, jeg forleden holdt ved Rigsdagens Aabning *) , hvorom jeg blot kan sige: dixi et liberavi animam meam ; thi jeg veed jo vel, at det hielper saa Meget, som at slaae Vand paa Gæs.

15

Men nu først, kiere Ven! hiertelig Tak for Deres lange, venlige og interessante Brev, og for de tilsendte smukke og passende Taler. Det glæder mig, at De og Deres nu ere friske, og jeg haaber, at De efterhaanden er kommen saaledes ind i de nye Forhold, at De kan begynde det nye Aar som en gammel Biskop og en gammel Fyenbo.

Hvad mig betræffer, da befinder jeg mig personlig vel. Jeg faaer udrettet, hvad jeg skal, men vilde gierne giøre noget Mere, naar jeg blot kunde komme dertil. Men Tiden gaaer, jeg veed ofte ikke hvormed; Noget giør ogsaa Udgivelsen af 2 Samlinger, thi, skiøndt jeg har Materialet, kræver dog Redaction og Correcturer endeel Tiid. Jeg vilde gierne, inden jeg træder af, faae mine Programmer fortsatte, og faae den ældste Kirkehistorie ført til Jerusalems Undergang; men, hvor Meget jeg end har forarbeidet, frygter jeg dog næsten for at tage fat derpaa, da jeg ikke veed, hvorledes jeg skal magte Stoffet **) .

Rigsdagen er da samlet, og vi have ikke Aarsag til at vente meget Godt af den. Det Bedste er, at efter Sigende vil der ikke blive den forelagt Meget af Betydenhed, undtagen Arvefølge-Spørgsmaalet og Finants-Budgettet. Imidlertid kunne dog ogsaa mindre betydelige Love giøre Uleilighed nok, f. Ex. den om Kgl. Tieneste-Breve, hvor det ofte kan være meget vanskeligt at bestemme, hvad der hører under denne s. 231 Rubrik, og det dog var ubehageligt, dersom man blev fordret op for at see Brevene aabnede, og der da fandtes Noget, som man ikke vilde lade passere. — Glædeligt er det, at den høist fordømmelige Jndkomstskat skal være henlagt; om vi faae nogen anden Skat isteden, veed jeg ikke, men Noget kunde Landet vel bære. I det mindste faae vi Kjøbenhavnere nye Byskatter, thi Gas-Væsen og Band-Væsen og Kloak-Væsen m. m. koster mange Penge. Det gaaer vel ikke bedre i Odense.

Med vor nye Minister har jeg hidtil al Aarsag at være tilfreds. — Men rigtignok have vi jo endnu ikke havt vigtige og omfattende Sager for, og jeg tilstaaer, at jeg ikke har nogen Begierlighed efter at fremskynde disse Sager; thi jeg nærer stedse det Haab, at Folk med hvert Aar, der gaaer, ville blive noget fornuftigere og sindigere.

Imidlertid synes Psalmebogs-Sagen ikke at vise det, thi jeg hører fra alle Sider, at Provster og Præster ere stemte for det nye Værk, der dog er meget ufuldkomment. Man seer tydeligt, hvor liden sund Smag og Tact der endnu er iblandt Folk. Vi kunde meget vel endnu have ventet nogle Aar, og da maaskee faaet noget.Bedre. Men nu ere Fordringerne saa stærke, at der vel sagtens maa gives Tilladelse til, at der ogsaa paa denne Maade vil blive en ny Spaltning i vore Menigheder. —

Lykkeligviis have vi her i Stiftet kun 2 Præster udenfor Kjøbenhavn, som ere Rigsdagsmænd; men for den Ene har det været umueligt at skaffe en Vicarius, saa at hans Embede maa besørges af Nabopræster og Candidater. Jeg seer, at der ifior er i Iylland givet Tilladelse til, at et Par Candidater maatte ordineres for dette specielle Tilfælde; men deels er dette dog et misligt Expedient, deels vil det være vanskeligt at faae Candidater hertil, da de Fleste af disse dog have en nogenledes fast Stilling, og neppe ville opgive denne for en saa precair.

Jeg er paa disse Blade kommen ind i min gniddrende Skrivt; men da mine gamle Øine have kunnet tillade at skrive s. 232 den, saa haaber jeg, at Deres Høiærværdigheds unge Øine ville kunne læse den. Modtag nu min bedste Hilsen og de hierteligste Ønsker for Dem og Deres.

Stedse af Hiertet Deres
ærbødigst hengivne
Mynster.