Molbech, Christian BREV TIL: Mynster, Jakob Peter FRA: Molbech, Christian (1815-08-06)

Fra Molbech.
Kbhvn. d. 6te Aug. 1815.

Da jeg i Gaar ikke havde den Fornøielse at træffe Dem hiemme, og i Morgen reiser paa Landet, kan jeg ikke negte mig, skriftlig at aflægge den tredobbelte Lykønskning, som jeg gierne i disse Dage mundtlig havde bragt Dem; men som jeg haaber og troer, De ogsaa her vil modtage med Venlighed, da den bringes Dem med et venligt og oprigtigt Sind. At jeg blandt de tre Ting, jeg vilde ønske Dem til Lykke med ^*)See „Medd. “, S. 196., skielner tilbørligt imellem det, der bringer Dem udvortes Hæder, og det, hvori Deres indvortes Liv har fundet saa rig og skiøn en Kilde til Lykke og Glæde: derom er De vist overbeviist. Hører jeg end ikke til den Kreds af Deres Venner, der kunne tage den nærmeste Deel i denne Deres Lykke, saa er jeg dog blandt deres Tal, der skiønne Deres Værd og ere Dem med reen Agtelse hengivne. Denne Følelses simple Yttring paa dette Sted, uden mange og uden tomme Ord, tør jeg ogsaa haabe De vil optage venligt og uden at miskiende Kilden, hvoraf den er udrunden. Havde De end ikke givet mig flere Beviser paa venskabelig Yndest, vilde min Agtelse for Dem s. 304stedse giøre det Ønske levende hos mig, at en lykkelig og harmonisk Tilværelse (hvilken jeg kun kiender i Ideen) altid maatte være Deres i Virkeligheden; og jeg har derfor, skiøndt fiernet fra Dem, glædet mig over, at De, der i Dem Selv eier saameget, ogsaa uden for Dem har fundet en af de skiønneste Betingelser for hiin Tilværelse.

For den tilsendte Dissertation ^*)M. havde nylig for den theol. Toctorgrad skrevet „Om de sidste Aar i Apostelen Paulus’s Liv“. (hvoraf jeg gierne udbad mig et Par Exemplarer for at skikke til Sverrige) og for Deres Prædikener takker jeg Dem forbindtligst. Disse skulle være mig en ligesaa kiær og indholdsrig Læsning, som de have været mig skiønne og opbyggelige at høre. Jeg kan saameget friere sige Dem dette, som jeg i dette Tilfælde — og det af flere Grunde — temmelig vanskelig tilfredsstilles.

Deres
ærbødige og hengivne
C. Molbech.