Rahbek, Knud Lyne BREV TIL: Mynster, Jakob Peter FRA: Rahbek, Knud Lyne (1828-05-15)

Fra Rahbek.
Bakkeh, den 15. Mai 1828.

Kiære Job!

Jeg skynder mig at takke dig for den sande Nydelse, dine saa hiertelige og sanddrue Ord over vor gamle Broder 38 *) har skiænket mig; der er intet at slaae af, og intet at lægge til, alt er fuldeste Sandhed og intet uden Sandhed. Min Kone, skiøndt i sin nærværende lidende Tilstand ikke meget tilbøielig til denne Slags Læsning, har læst det med ikke mindre Interesse for dets bramfrie Hierteligheds og Sandfærdigheds s. 384Skyld, der saa levende gienkaldte hende den Hedengangne og vore mangeaarige nøie Venskabsforbindelser, at det giorde hende ondt, ikke at have vidst hans Jordefæerdsdag, for at kunne efter sin elskelige Maade bundet ham en Krands; hun takker dig ved mig.

Der bliver i Aften sagt en Prolog af mig over den Bortgangne i Borups Selskab, hvor jeg iøvrigt, hvis jeg endnu havde noget der at sige, vilde tilraadet anden Spilledag og andre Stykker; Prologen længes jeg efter du skal see, da vi, saa meget de forskiellige Punkter, hvorfra vi gik ud og hvor vi gik hen, tillade, saa temmelig gaae Haand i Haand.

I Gaar holdt jeg i Logen en Mindetale over min 50 Aars Ven Holm; ogsaa den glæder jeg mig til at sende dig, skiøndt den naturligviis ifølge sin Specialtendents for dig maa have mindre Interesse; men jeg har ogsaa om den det Haab, at den, som vera vox imo de pectore, vil være dig tilmaade.

Din gamle
Broder 6.