Danmarks Breve

BREV TIL: Jakob Peter Mynster FRA: Knud Lyne Rahbek (1829-05-28)

Bakkehuset, 28. Maji 1829.

Kiære gamle Ven!

Jeg takker dig inderlig og hjertelig for din saa rørende og deilige Tale, **) som du var saa venskabelig at sende mig, og som jeg holdt saa meget af, at jeg strax efter Giennemlæsningen forærede den som en kiær Gave til den Datter, den Algode i min nuværende forladte Tilstand har skiænket mig, og som jeg overhovedet har sat i Besiddelse af alle mine Mhnsteriana, at de skulle vedblive at, læses og nydes af et varmt Hierte, og en ædel Aand, som i forrige Dage. Saa s. 392 meget velkomnere var mig just i Gaar denne din Gave, da jeg i Overgaars — der, hvor jeg har Ordet at forkynde — havde berørt samme sørgelige Begivenhed, esterai have omtalt den kort foregaaende Glædesfest, med disse Ord: „Og bød end han,

„Der veier Livets Sorg og Glæde
Paa samme Vægtskaal og med samme Vægt,
Uventet Kummer mørkne disse Dage",

da trykte selv dette et ubedrageligt ærværdigt Indsegl paa hine foregaaendes Almeenfrhd: at den var noget andet, bedre, ædlere, værdigere, end en letsindig Residentsmængdes Mundsvæir, rede til at juble ved Alt, at det var det trofaste Dannerfolks ærlige og inderlige Deeltagelse i Skioldungeslægtens Glæder, som i dens Sorger." Og maatte det da vel glæde mig, at see, hvad jeg for min Hensigt flygtig havde berørt, fra dit indviede Talested, og giennem dine den helligste Sandhed viede Læber, hævdet og stadfæstet. For mig havde iøvrigt den Hedengangne, hvem jeg aldrig har seet, en egen Interesse derved, at min Kone, ligesom du, havde besøgt hende, og talte om hende med særdeles Deeltagelse.

Det glæder mig, at I saa snart flytte ud i vort Nabolag, og kierligen tænke paa det gamle Bakkehuus, skiøndt dets Hoveds Krone er affalden. Ophelia og jeg tage i disse Dage ud til min gamle Mad. Rosing paa Fredensborg, for at jeg der halvtredsindstyvende Gang, eller i det mindste halvtredsindstyve-Aarsdagen efter første Gang, kan hos hende højtideligholde anden Junii. Naar vi derfra komme tilbage, see I os hos Eder, med hvem jeg virkelig glæder mig til denne Sommer at skulle pleie Samqvem. Spiellerupsdage bliver det ei; men jeg maa komme ihu, hvad jeg nys anførte —

Gud veier Livets Sorg og (Glæder
I Retfærds Skaal med Viisdoms Vægt. —

Din gamle
Rahbek.