Fogtmann, Nikolai BREV TIL: Mynster, Jakob Peter FRA: Fogtmann, Nikolai (1840-02-11)

Fra Fogtmann.
Aalborg, 11. Febr. 1840.

D. H. modtage herved min oprigtige Tak for Deres Sørgetale over Kong Frederik den Sjette. —

Jeg havde vel ogsaa tænkt paa at udgive min Sørgeprædiken; men den vilde tabe sig som en Draabe i Havet, og jeg var desuden ikke selv ret tilfreds med den. Jeg finder især, at det var vanskeligt at tale om den gode Konges Feil; og aldeles intet at sige derom, finder jeg endnu værre, især i en Prædiken. Men jeg maa tilstaae, at jeg, stjøndt jeg nok tør være bekjendt og vedstaae det, som jeg derom sagde, dog ikke saaledes har truffet den rette Maade, som De har fundet ved at sige: „Du udslette, o Gud, i Naade al Skyld, som i Jordlivet kan være paadraget, ligesom Han stedse var villig til at forlade sine Skyldnere." *)

s. 447— Til de 160 Betænkninger over Ritualet, som D. H. havde modtaget, er der siden kommen endnu een her fra Stiftet. Det er vistnok meget hensigtsmæssigt, at et nyt Oplag af Ritualudkastet bliver trykt og kommer i Boghandelen; thi saa kan Ingen klage over, at Sagen bliver holdt hemmeligt. Jeg antager ogsaa, at det vilde være meget gavnligt, om D. H. vilde udgive et lidet Skrift, som De har paatænkt, til nærmere Oplysning om Ritualsagen. Den rette Tone vil være den roligste, sindigste og grundigste, som De vistnok uden Vanskelighed vil kunne træffe. —