Mynster, Jakob Peter BREV TIL: Rahbek, Karen Margrete FRA: Mynster, Jakob Peter (1807-02-15)

Spiellerup, 15de Febr. 1807.

Kiære Veninde!

Efter 8 Dages Distraction er jeg meget glad ved i Aften dog at have saa megen Tiid og Roe, at jeg for Alvor kan henvende Sind og Tanker til Dem, og takke Dem for Deres sidste kiære og kiærlige Brev. Imidlertid maae jeg dog i Anlednings. 99af dette, og det næstsidste, anmærke, at det tildeels er gaaet mig, som der skrives hos Propheten Daniel ^*)5, 8.:

Jeg veed ikke, om De er stærk i det mesopotamiske Sprog? Hvis ikke, saa gaaer det Dem omtrent, som mig med det spanske; thi skiøndt jeg, som bekiendt, er temmelig alvidende, saa er det dog meere i Ting end i Ord, og især er jeg meget lidt alvidende paa Spansk. Dersom De altsaa fortsætter den spanske Correspondents, hvor jeg staaer ligesom Ræven i Fabelen og slikker udenpaa Flasken, men kan ikke faae en Mundfuld, saa fortsætter jeg den mesopotamiske, og vi ville da see, hvo der kan hamle bedst op. Skulde De nu, til al Ulykke, være saa alvidende, at De ogsaa forstaaer Mesopotamisk, saa kommer jeg rigtignok i Forlegenhed, men skal dog nok see at finde paa nogen anden Hævn. —

I Gaar blev jeg lidt vreed, da jeg opdagede, at det ikke aleene er Hufe, der beskylder mig for „at kyle Repliker ind". En Candidat Grundtvig har i Fallesen’s Maanedsskrivt skrevet en Afhandling „om Religion og Liturgie", som viiser Anlæg, og en langt bedre Bestræbelse, end de øvrige Liturgers, ogsaa undertiden Held til meget lykkelige Udtryk, men som dog endnu ikke er stort Andet end et halvfordøjet Virvar af Andres fornuftige og ufornuftige Tanker. Denne gode Mand siger iblandt Andet i Anledning af Haandspaalæggelsen ved Skriftemaalet, som han er meget vreed paa: „Vel siger man, at de, der synde i Tilliid til den, vilde synde alligevel. Men hvormed beviiser man denne henkastede Phrase?" ɔ: denne indkylede Replik. Da Personen ellers ofte er mig nær nok, uden at sige mig nogen Høflighed, men benytter den første Lejlighed til at sige mig en Grovhed, saa havde han rigtignok fortjent, at jeg skulde kyle ham selv en Replik i Hovedet. Imidlertid vil jeg det dog ikke, men nøjes med den Hævn, jeg her har taget over ham. —

7