Danmarks Breve

BREV TIL: Karen Margrete Rahbek FRA: Jakob Peter Mynster (1809-02-15)

Spiellerup, 15de Febr. 1809.

— Jeg er endnu stedse belemret med Indqvartering, hvilket spilder mig en stor Deel Tiid — mangen Gang meere end den halve Dag, saa jeg maae ofte være glad, naar jeg kun kan faae det Nødvendigste bestilt. Jeg frygter meget, at min s. 111 Lieutenant ikke moerer sig meere ved at see paa mig, end jeg ved at see paa ham; og mig er det allerede en meget trykkende Byrde at see paa et Menneske, der til sædvanlig Brug ingen Beskiæftigelse veed eller vil, uden at ryge Tobak, og vente paa, om noget Usædvanligt vil skee, der kunde pirre Opmærksomheden en kort Tiid. Jeg forlanger aldeles ikke, at alle Mennesker skulle være læsende Væsener; men Noget skulle de dog have Lyst til, var det endog kun til at gaae i Stalden — men denne fuldkomne Caserne-Dovenskab er mig yderst fatal. — Fordi jeg nu her har klynket saa meget, maae De dog ikke troe, at jeg er saa klynksom tilmode; at jeg ikke er det, kan jeg ogsaa beviise dermed, at jeg i næsten al den Tiid, der er mig levnet, er meget flittig, og uddrager kritisk Honning af Justinus Martyr, Clemens Alexandrinus og mange fleere Bøger, hvis Navne næsten lyde for kiedsommeligt til at nævnes.

Det glæder mig meget, at De cultiverer Dem paa Portugiesisk. Jeg vilde ønske, De havde faaet Camoens, medens jeg var i Kbhvn., saa kunde jeg dog maaskee have støvet et Lexicon op til Dem, uagtet jeg ikke plejer at være heldig i dette Støverie; nu vilde jeg ønske, at De vilde oversætte Camoens til mig, eller hellere lære mig at læse ham paa Portugiesisk, hvortil jeg har faaet megen Lyst ved forleden at læse om ham, at han er den eeneste episke Digter, der endnu fortjener at nævnes efter Homer. — Jeg beder mig ved Lejlighed lagt for Oehlenschlägers Fødder, da jeg er aldeles forliebt i „Palnatoke". Det stærke, nordiske Liv, den ganske ejendommelige Verden, hvoraf „Hakon Jarl" vel viiser et større Partie, men ikke saa fuldendt, har aldeles henrykt mig. —

Jeg bliver af min Lieutenant cultiveret med lettiske Arier og Ord, endog med polske og russiske — saaledes har jeg i Aften lært, at Tallet Tre paa Polsk har den angenemme Klang: trichi — ogsaa med Fortællinger om alle de Herligheder, man har „bey uns in Curland", hvori der sagtens er endeel Løgn, men ogsaa undertiden Noget, der lader sig høre, fordi det er anderledes end hos os i Siælland. —