Danmarks Breve

BREV TIL: Karen Margrete Rahbek FRA: Jakob Peter Mynster (1809-04-24)

Spiellerup, 24de April 1809.

— Naar jeg anseer de sydlige Nationer for dybt fordærvede, saa tænker jeg ikke paa nogen enkelt Last, ikke engang blot paa deres Dovenskab og Sviinskhed, men derpaa, at de ere lumske, gruesomme, og uden ret Redelighed og Samvittighed, hvori især de nordiske Nationer saa hæderligen udmærke sig for dem. Jeg erkiender meget vel, at der hos ethvert Folk ere mange gode Anlæg; men ligesom man, naar man havde den Ulykke at være født Franskmand, Neapolitaner eller Portugieser, uden Tvivl burde betragte disse gode Anlæg med Fornøjelse, saa troer jeg, at man ogsaa bør skiønne derpaa, naar man har den Lykke at høre til en respectablere Nation; thi vi ere uden Tvivl fødte i Norden, ikke blot for at være der, men ogsaa for at elske Norden. Dersom det er sandt, hvad Sterne siger om de Danske, at der iblandt dem sindes en ualmindelig „Jævnhed" i Anlæggene — Færre udmærkede baade i Genie og i Dumhed — saa er vor Nation meget hæderlig, og blandt Nationerne, hvad Hume var blandt Philosopherne, om hvem Kant siger, at han ligesom var skabt til Ligevægt i Dømmekraften. Ogsaa troer jeg, at vi ikke saa meget ere søvnagtige, som at vi sove, hvilket er en meget stor Forskiel. Hvorfor vil De, min kiæreste Niece! hvem ellers de naturlige Følelser ere saa hellige, undertiden paatage Dem Skin af at være dispatriotisk? Fordi Nogles Patriotisme er latterlig og modbydelig, derfor skal danske Folk ligefuldt være danske; og De er det ogsaa, og i meget høj Grad, kun med for lidt Bevidsthed derom. —