Mynster, Jakob Peter BREV TIL: Rahbek, Karen Margrete FRA: Mynster, Jakob Peter (1809-12-07)

Spiellerup, 7de Decbr. 1809.

Jeg sender Dem hermed den sidste af mine 12 Prædikener, som nu ikke bliver bedre, end den er. Den er rigtignok meere et Indbydelses-Skrivt til Prædikener end en Prædiken, og er et meget tydeligt Exempel paa, hvilken Forskiel der er paa at skrive, hvad der skal trykkes og læes, og hvad der skal siges og høres; thi i sidste Tilfælde skulde Indvendingerne ikke saaledes omstændeligen været drøvlede, men det havde været bedre i Gterningen at viise Prædikenes Kraft, og naar den da havde bevæget Tilhørernes Hjerter, da at spørge dem, om de syntes, dette var overflødigt. Imidlertid vil jeg ønske, at De, uagtet dette, som jeg troer var uundgaaeligt, maae være nogenlundes. 118tilfreds med den, og uagtet dens Forstandsmæssighed dog ikke ganske savne Salvelse deri. -- Jeg har her og ellers havt megen Ærgrelse af Grammaticis, fordi jeg har maattet opofre adskillige gode, oprigtige danske Talemaader og Constructioner, da jeg ikke gider lade Recensenterne docere mig fore, hvad jeg, uroest, forstaaer bedre end de. Alligevel slipper jeg vel neppe for deslige Anmærkninger, da jeg vel hist og her har fornedret mig til den Nedladelse at lade en Periode tabe Noget, men dog ikke har villet fordærve mit Sprog for deres Skyld; og jeg haaber ogsaa, at jeg engang finder en Lejlighed, da jeg kan sige disse Folk, hvor kied jeg er af dem, og at det er begejstrede Mennesker, ikke Pedanter, der have Magt over Sproget, og Ret og Kraft til at uddanne det. —

8*