Mynster, Jakob Peter BREV TIL: Laub, Hieronymus FRA: Mynster, Jakob Peter (1830-05-05)

Til Laub.
Kjøbenhavn, 5te Mai 1830.

— Hvem hellere end Dig skulde jeg sende denne lille Tale? Det har glædet mig meget, at den har syntes at opnaae sin Hensigt, og almindeligen at frembringe det Indtryk, jeg søgte at vække. Egentligen havde dog Rahbeks Død selv frembragt dette Indtryk, og vakt Erindringen af hans Fortienester og personlige Værd.

Rahbeks Død var i sig selv ingenlunde sørgelig; han havde Intet at leve for, og Ingen, der lever efter ham. Han er paa en Maade død af Alderdom, skiøndt han ikke var saas. 165gammel. Siden hans Kones Død — hvorover han sørgede meget elskværdigt — blev han affældig; den strenge Vinter hindrede ham i at komme ret tidt til Byen, der kom kun Faa til ham, og efter en ubetydelig Katharrhal-Feber fulgte en Afkræftelse, hvoraf han uden betydelige Lidelser henslumrede. — Bakkehuset er saa forfaldet, at det formodentlig maa nedrives, og saaledes er det der til Ende.

I Bispegaarden, hvor jeg i 15 Aar har levet saa meget, er det ogsaa til Ende ^*)Müntervar dødd. 9de April.. Vi have i lang Tiid havt Sorg og Bedrøvelse nok, men deriblandt ogsaa mange Glæder.

Dig lykønsker jeg hiertelig med al Glæde. Din kiere Otto giør Dig. Gud med Dig og Dine! — En Hilsen venter jeg med Otto.