Danmarks Breve

J„Mynsters Meddelelser" er der paa ...

s. III J„Mynsters Meddelelser" er der paa forskiellige Steder Tale om Breve, som han, efter et i hans seneste Aar foretaget Giennemsyn, hvorved han har tilintetgjort Meget, har ladet ligge til sine Efterladte; det er deels Andres Breve til ham, deels hans egne, som han efter Vedkommendes Død havde erholdt tilbage. Disse sidste, der først maatte vække hans Nærmestes Interesse, bestaae af 2 større Samlinger, begge fra de Aar, da han var Præst i Spiellerup, til hans Broder (O. H. Mynster) og til Fru Rahbek, desuden af nogle faa Blade fra en senere Tid, til Brøndsted. Paa de Steder i „Medd.", hvor han omtaler hine Samlinger, yttrer han sig vistnok meget beskedent om deres Værd;.men han antyder dog, at der maaskee kunde findes Noget i dette, som i det øvrige Henlagte, der var af almindelig Interesse. At han har overladt dem, til hvilke han har skienket sine Papirer, at dømme herom efter deres bedste Skiønnende, fremgaaer ogsaa tydeligt af flere mundtlige Yttringer, som erindres *) .

s. IV Til det Forsøg, jeg har gjort, er jeg ikke blot bleven tilskyndet af min egen Tilbøielighed og af den Glæde, jeg har følt ved disse Efterladenskaber; men jeg er ogsaa opmuntret dertil af flere Mænd, hvis Ønske jeg maatte tillægge megen Vægt, og som meente, at en Samling af Breve fra min Fader ingenlunde var gjort overflødig ved hans Selvbiographie. Da imidlertid de henlagte Breve kun give Billedet af et forholdsviis kort Tidsrum af hans Liv — som dog rigtignok var det, hvori hans eensomme Stilling meest maatte opfordre ham til at udtale sig i Breve — syntes det værdt at forsøge, om der ikke ogsaa fra andre Tider kunde tilveiebringes Udtalelser, der tillode paa lignende Maade at følge med Gangen i hans øvrige Liv. Jeg har derfor henvendt mig til Saadanne, om hvilke jeg havde Grund til at vente, at de vare i Besiddelse af Bidrag hertil af lidt mere end øieblikkelig Betydning, og jeg har ogsaa fundet velvillig Imødekommen. Men da Meningerne om, hvorvidt Breve bør opbevares, ere saa høist forskiellige, er min Forventning dog i ikke faa Tilfælde bleven skuffet. Saaledes har jeg Intet kunnet erholde fra min Faders tidligere Ungdom; hvad der fra denne Tid kunde have egnet sig til Meddelelse, er ikke opbevaret. Det Samme giælder om et temmelig stort Antal Breve fra senere Aar, hvori han havde udtalt sig om theologiske og kirkelige Gienstande til Forskiellige af sine Venner; de ere, tildeels efter Modtagernes egen Bestemmelse om næsten Alt, hvad der fandtes efter dem, tilintetgjorte. Den Samling, der er fremkommen, er saaledes hverken i udvortes eller indvortes Henseende saa omfattende, som den kunde være bleven.

s. V I de ældre Breve findes den samme, nu forældede Retskrivning, som i den oprindelige Udgave af Forf.'s Prædikener fra 1810. Jeg har ofte været i Tvivl, om det ikke var rigtigere at giengive disse Breve i hans senere, mere bekiendte Skrivemaade; men da dog ogsaa Stilen og Vendingerne ikke saa ganske lidet bære Præg af den ældre Tid, er det stedse forekommet mig, som om den gammeldags Retskrivning stemte bedst hermed, og burde beholdes. Det vil vel ogsaa kun være i Begyndelsen, at det Uvante ved Bogstaverne muligt kan bortdrage Læsernes Opmærksomhed noget fra Indholdet. — Ligesom de tidligste Breve i denne Henseende have enkelte Forskielligheder fra de andre, saaledes begyndte Forf. henimod Slutningen af det omtalte Tidsrum (omtrent imod Midten af Aaret 1811) i et og andet Punkt at antage den nyere Skrivemaade.

I Anordningen har jeg stundom noget afveget fra Tidsfølgen, fordi andre Hensyn forekom mig vigtigere, og Tidspunktet mere ligegyldigt. Navnlig har jeg troet, at de større Rækker af Breve til den Samme, naar ikke altfor lang Tid laae imellem, helst burde meddeles i Sammenhæng. Saaledes burde ogsaa efter min Følelse Brevene til Fru Rahbek være de sidste i den første Afdeling, uagtet endeel af dem i Tiden vare de første.

Hvor en „Brevvexling" kan tilveiebringes, fremkommer der vistnok større Liv og Mangfoldighed, end Brevene fra en Enkelt kunne have, selv om de ikke mangle Afvexling i Indhold og Tone; jeg har derfor paa nogle Steder, hvor det kunde skee uden at forstyrre den Plan, jeg i det Hele fulgte, medtaget Et og Andet af Andres Breve, som stod i Forbindelse s. VI med de her meddeelte. Mange ville vistnok finde, at Dette er skeet for sparsomt. Men de Breve fra Andre, som min Fader har ladet ligge, ere ikke i de Tilfælde, hvor det vilde have meest Interesse, de, der svare til hans egne, — navnlig ikke de tidligere, om hvilke der meest kunde være Tale. Flere af de Breve fra Fru Rahbek, som man efter hans egne Yttringer helst vilde læse, ere ikke blandt dem, der forefindes. Ligeledes staaer ikke eet af de Breve fra Brøndsted, som ere opbevarede, i noget Forhold til de her optagne til ham; de ere alle fra andre Aar og om ganske andre Emner. Saadanne Breve — og Andres, om hvilke det Samme giælder — vilde neppe her have været paa rette Sted, og jeg tør troe, at jeg har gjort rettest i, ved denne Leilighed ikke at gaae videre, men at begrændse Foretagendet, saaledes som jeg har gjort det.

Kjøbenhavn, 20be November 1860.

C. L. N. Mynster.