Olrik, Axel BREV TIL: Begtrup, Holger Christian FRA: Olrik, Axel (1888-12-21)

Kære Holger Begtrup.
21—12—88.

Det måtte nødig helt blive jul uden at i hørte herovrefra; det tegner jo rigtignok svært dertil. Det havde let kunnet ske, at den kom helt bag på mig; for jeg sidder naturligvis og laver viser og viser, så man —om man ikke vidste bedre — kunde tro at jeg var den samme Aksel Olrik som den gang du bode i Istedgade. Og det turde dog hver mand vide, at det er jeg ikke.

Har du for resten læst det om børnestilene i Vor Ungdom? Ved siden af komikeren „jeg vil være skorstensfejer, for de er sorte“ så har jeg moret mig med et par stykker, som vil være sømænd, for s. 69„det har altid været mit faste forsæt“. Når man tænker, hvor meget søgalskaben tilhører 12—13 års-al- deren, falder der jo et lidt komisk lys over helteskuespillet. Og dog har voksne noget lignende: når noget er vokset op til magt og til mål for en, vil man da ikke gerne skönne om, hvor dyb rod det har i ens egen fortid. (Hvis man kunde tænke sig en forlovet — du forstår nok, hvad jeg mener med det ord — i 13 ärs alder, vilde han dyrt og helligt forsikre, at han havde fra sin tidligste tid haft det forsæt for livet at få sin fæstemø).

Om folkeviser — så vil du måske nok hilse Ingeborg Trier på Østerhovgård og takke for oplysninger om hendes Adelbrandsvise; der er nu gået for lang tid, til at jeg selv kan skrive og takke (og det er så megen ulejlighed om den sag!)

Af din Birkerød familie har jeg ikke for nylig set mere end siden af din søster, sidste söndag Bang holdt foredrag om „fruen fra havet“.

Men det jeg egenlig skrev for var jo for at sende en julehilsen, först til dig og din hustru og så alle rollingerne fra Kristine ned efter, også til din bror og din søster, som du vel har på Askov, og til godtfolk i almindelighed (Plesner har i vel?). Og er min udstykning gal, så tag den under et. Glædelig jul.

Din
Axel Olrik.

E. S. Jeg sparer ikke på papiret, som du ser.